En arbejdsgruppe, 80.000 dokumenter og en høring i Kongressen i USA med en kendt filminstruktør skulle vende landets største mordgåde på hovedet. Men wauw-effekten udeblev, mener dansk forsker i konspirationsteorier.
\ Automatisk oplæsning
»JFK-sagen er en de sager, der simpelthen ikke vil forsvinde, uanset hvor meget MSM (mainstream medier, red.) forsøger at minimere den eller få den til at forsvinde.«
Sådan lød ordene fra et af de fire vidner i Kongressens høring om mordet på John F. Kennedy. Han hedder James DiEugenio og har skrevet to bøger om mordet.
Sammen med ham var filminstruktøren Oliver Stone, som står bag den Oscar-vindende film JFK. De hævder begge to, at der tilbageholdes information om mordet på præsidenten i 1963, som bør se dagens lys og omskrive historien.
Den officielle forklaring på mordet på John F. Kennedy blev fastslået af Warren-kommissionen i 1964. Ifølge rapporten handlede Lee Harvey Oswald alene, da han skød præsidenten fra 6. sal i Texas School Book Depository i Dallas den 22. november 1963.
Oswald blev arresteret kort efter, men blev selv dræbt to dage senere af natklubejeren Jack Ruby. Warren-kommissionen konkluderede, at der ikke var beviser for en konspiration.
Kasper Grotle Rasmussen forklarer, at forklaringen blev accepteret bredt i den amerikanske befolkning i 1960’erne.
Senere undersøgelser, herunder en kongreshøring i 1979, antydede dog, at der »sandsynligvis« var en bredere sammensværgelse, hvilket har bidraget til vedvarende mistro og spekulationer.
Årsagen til skepsissen skal ifølge ham særligt ses i lyset af regeringens store upopularitet grundet Vietnamkrigen, Watergate-skandalen og borgerrettighedskampen. Stor utilfredshed i befolkningen med en regering er perfekt grobund for konspirationsteorier.
Kilde: Mordet på præsident Kennedy i den kollektive erindring.
Kasper Grotle Rasmussen, der forsker i konspirationsteorier og USA’s historie, fulgte også med i høringen. Han forklarer, at det vil kræve en stor smoking gun, hvis historikere og myndighederne skal til at omskrive historien:
»Det skal være nogle tungtvejende beviser, der skal overbevise en meget stor gruppe mennesker,« siger Kasper Grotle Rasmussen, der er lektor på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
Høringen blev afholdt i Kongressen på opfordring fra en nyindsat arbejdsgruppe. Den skal også undersøge mordet på Martin Luther King, mordet på Robert F. Kennedy, Epstein-filerne, 9/11 og COVID-19-pandemiens oprindelseshistorie.
Høringen foregik i USA's lovgivende nationalforsamling, der holder til i kongresbygningen Capitol i hovedstaden, Washington, D.C.
Det gjorde den på opfordring fra 'Task Force on the Declassification of Federal Secrets' - en arbejdsgruppe, der skal granske flere kontroversielle begivenheder i USA’s historie.
Formålet med denne og kommende høringer er at finde frem til, hvad der virkelig er sket, og hvorfor dokumenterne i de forskellige sager har været klassificeret som fortrolige og ikke set offentlighedens lys.
Vidnerne i JFK-høringen:
Arbejdsgruppen har selv valgt vidnerne. De tre nævnte blev udvalgt af de republikanske medlemmer. Derudover var der et vidne udvalgt af demokraterne: John Davisson, der er seniorrådgiver for Electronic Privacy Information Center (EPIC).
Kilde: Committee On Oversight
De fire vidner sad klar i Kongressen den 1. april til at afgive deres forklaringer på, hvad der faktisk skete i 1963, da præsident John F. Kennedy blev skudt. For tre af disse står det soleklart, at den officielle forklaring er mangelfuld.
»De tre repræsenterer noget af det mest kritiske overfor den officielle forklaring, man kan finde,« siger Kasper Grotle Rasmussen.
Oliver Stone har lavet en film, hvor han slår tvivl om den officielle forklaring i 1991. James DiEugenio og Jefferson Morley er begge forfattere, der undersøger sagen på egen hånd og ikke accepterer de officielle forklaringer.
Overordnet går deres kritik blandt andet på:
Men kritikken er ikke ligefrem noget, som historikere og anerkendte journalister er enige i, forsikrer Kasper Grotle Rasmussen. Der er bred konsensus om, at morderen handlede alene, og at der ikke var en sammensværgelse blandt historikere og forskere.
Derfor skulle der fremlægges nogle stærke beviser enten af vidnerne selv eller af de nye offentliggjort dokumenter for at kunne skrive historien om JFK-mordet på ny.
Historikere og forskere, der beskæftiger sig med JFK-mordet og det efterfølgende retsforløb, er i det store hele enig med Warren-kommissionens konklusion i 1964.
Det betyder ikke, at alle historikere er enige om, hvordan efterretningstjenesternes rolle var under og efter attentatet. Det betyder heller ikke, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved forløbet.
Men konsensus er, at Lee Harvey Oswald handlede alene. Der var kun én person til at affyre skuddene. Der var ingen sammensværgelse med Sovjetunionen eller USA.
Kilde: The JFK Assassination Debates: Lone Gunman versus Conspiracy, Kasper Grotle Rasmussen
Kasper Grotle Rasmussen har beskæftiget sig specifikt med John F. Kennedy i sin forskning. Han havde derfor forventninger til både høringen og arbejdsgruppen. Men han blev skuffet.
»Det var den vildeste fuser. Den største wauw-effekt er, at de har lavet den her arbejdsgruppe,« siger han.
Selvom det lyder som et vildt scenarie med forfattere, filminstruktører og en gammel mordsag til debat i Kongressen, kom der ikke ny viden på bordet. Det er stadig lige så usandsynligt, at der var to skytter eller en større sammensværgelse som inden mødet.
Og det er trist, mener han. For der er store ubesvarede spørgsmål omkring mordet på John F. Kennedy, som man kunne have undersøgt med historikere og forskere, der har gransket sagen i flere årtier.
»De kigger meget på FBI og CIA’s rolle i det her. Skulle de have stoppet Lee Harvey Oswald tidligere, og ligger der dokumenter gemt, der sætter dem i et dårligt lys,« siger Kasper Grotle Rasmussen og forklarer, at det kan være årsagen til, at dokumenterne holdes hemmelige.
Lee Harvey Oswald var allerede kendt af efterretningstjenesterne i USA. Historikere stiller derfor spørgsmålstegn ved tjenesternes ageren dengang. Måske de handlede for sent og gjorde for lidt for at stoppe ham.
Men det var ikke de stemmer, der fik lov at blive hørt i Kongressen, til Kasper Grotle Rasmussens store skuffelse.
Arbejdsgruppen fortsætter deres arbejde i et halvt år. Det er uklart, hvor meget tid de kommer til at bruge på JFK-mordet fremover - for de har en del andet at se til.
Over det næste halve år skal de undersøge nogle af de mest omstridte begivenheder i nyere amerikansk historie. Alt fra fjerne begivenheder som mordet på Martin Luther King til Epstein-filerne og COVID-19.
Kasper Grotle Rasmussen har dog sænket sine forventninger til arbejdsgruppen betydeligt. Hverken høringerne eller offentliggørelsen af 80.000 dokumenter om JFK-mordet har givet meget ny viden.
Men der er ifølge ham to interessante ting at tage med fra høringen og arbejdsgruppens arbejde:
»Det er interessant at se, hvordan man (politikerne og vidner i høringen red.) forsøger at holde de her historier i live,« siger han for det første.
Det andet er, når eller hvis gruppen skal undersøge de nylige begivenheder. Pludselig er vi ikke 60 år tilbage i tiden, hvor de fleste øjenvidner i mellemtiden er døde.
Det er eksempelvis kun nogle år siden, at milliardæren Jeffrey Epstein døde i fængslet, kort før hans retssag skulle begynde om menneskehandel og seksuelle overgreb.
»Hvis de skal kigge på den her Epstein-liste, er det det nuværende FBI. Så bliver det interessant, om de (arbejdsgruppen, red.) kan få noget udleveret,« siger han med henvisning til, at der har været meget lidt adgang til informationer om sagen.
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.
