Danske vindmølleeksperter gør Kina miljøvenlig
Forskere fra Risø har udviklet et omfattende vindkort for tre nordlige provinser i Kina. Kortet skal hjælpe kineserne med at placere syv store vindmølleparker optimalt.

De lokale skoler har fulgt kortlægningen af vindprofilen med stor interesse. (Foto: WED)

De lokale skoler har fulgt kortlægningen af vindprofilen med stor interesse. (Foto: WED)

Kina er et af de lande, som producerer mest CO2. Derfor har landet sat som mål, at bæredygtig energi skal udgøre 15 % af landets samlede energiforbrug i år 2020 - mod ca. 8-9 % i dag. Derfor planlægges det nu at opføre syv vindmølleparker i løbet af de kommende 10 år

Forskere fra Risø har kortlagt vindressourcerne i tre nordøstlige provinser i Kina, så placeringen og udformningen af vindmølleparkerne bliver så effektiv som muligt.

Vindkortet, som forskerne fra Risø har udviklet, dækker et areal på ca. 600-700.000 kvadratkilometer - det er cirka 14 gange større end Danmark.

Kortet kombinerer et grovkornet helhedsbillede med en mere sofistikeret model, der giver et præcist billede af vindforholdene gennem de næste 20 år. Det er lige så lang tid, man forventer en vindmølle skal holde.

Fakta

VIDSTE DU

Udviklingen af vindatlasset giver yderligere data og indsigt i klodens vindforhold og modelleringen af disse. Det indgår derfor som en del af Risøs udvikling af en international database og bidrager afgørende til en forbedret modellering af Jordens vindforhold

»Det vi kan, er at skabe forbindelsen mellem de store grove opløsninger, og kombinere det med en model for den enkelte vindmølle og vindmøllepark. Det vil sige, at man kan planlægge sig frem til nogle særdeles effektive vindmølleparker,« forklarer Niels G. Mortensen, seniorforsker på Risø DTU.

Stor forskel på placering

Hver mega-park skal generere elektricitet svarende til 10 gigawatt om året. Til sammenligning generer Danmark 3,5 gigawatt i vindkraft, det udgør omkring 20 % af vores samlede energiforbrug.

Vindforhold er afgørende for hvor man får mest energi ud af at placere en vindmøllepark. Det er ret åbenlyst, at det blæser mere på toppen af en bakke frem for bunden af en dal. Men man kan stadig optimere.

Det er afgørende for effektiviteten, hvor man stiller vindmøllerne og hvordan man placerer dem i forhold til hinanden. De kan nemlig stjæle energi fra hinanden, når de overlapper, forklarer Niels G. Mortensen.

Den kinesiske vindkapacitet er på omkring 20 GW og vil stige til 30 GW i slutningen af 2010. Til sammenligning er der i Danmark installeret ca. 3,5 GW vindkraft, svarende til ca. 20% af vores elforbrug, hvor vindkraft i Kina stadig kun udgør under 1% af det kinesiske elforbrug i 2009 (Foto: WED)

Det er afgørende at placere en vindmølle rigtigt. Inden for et område på 10 x 10 km kan energien variere med en faktor 10. Det vil sige, at den højeste værdi er 10 gange højere end den laveste.

Master giver præcision

Vindressourcekortet bliver lavet med en teknik, som forskerne fra Risø har udviklet gennem mange år.

Ved at kalibrere computersimuleringer med data fra 12 master, der måler hvordan klimaet rent faktisk er i Nordøst Kina, kan forskerne give et meget detaljeret billede af ressourcen for et areal på blot 5 x 5 meter - og vel at mærke en profil, der gælder de næste 20 år, hvor som helst i de tre provinser.

»De 12 master, vi har placeret i de tre provinser, måler først og fremmest vind i forskellig højde hvert 10 minut. Men de måler også temperatur, lufttryk, fugtighed. De data er med til at give et meget detaljeret billede af vindressourcen og klimaet i området,« forklarer Niels G. Mortensen.

Fakta

VIDSTE DU

Ved udgangen af 2009 var Kina verdens tredje største producent af vindkraft. I 2020 vil Kina formentligt være verdens førende vindnation med 100 gigawatt (GW) installeret vindkraft

Vindatlasset er produceret på to et halvt år, hvilket ifølge Niels G. Mortensen er meget hurtigt.

For at kende den årlige variation af vind- og klimaforholdene, indsamler man data i et år. Efterbehandlingen tager næsten lige så lang tid. Til sammenligning brugte forskerne fra Risø omkring 10 år på at udvikle et kort på omkring den samme størrelse i Egypten.

»Vi har lavet den type kort nogle gange før. Der er en metode, der er under konstant udvikling. Vi har lavet kort for Egypten og Indien, og det er vores håb, at kineserne vil udvide kortet til resten af Kina. Den eneste grund til, at vi har kunne gennemføre projektet så hurtigt, er de erfaringer, vi har fået fra de tidligere projekter, « forklarer Niels G. Mortensen.

Et godt planlægningsværktøj

Særligt i den nordlige del af Kina er der gode vindforhold, og Kina forventer, at landet kan dække en stor del af dets energibehov ved hjælp af vindmøller. Inden projektet blev sat i gang havde kineserne ikke et præcist overblik over vindforholdene i de tre provinser, og det er problematisk i forhold til at udvælge de bedst egnede steder til opstilling af vindmøller og vindmølleparker.

»Hele grunden til at gøre det, er at få mest muligt ud af investeringen. Den traditionelle måde til at finde steder, hvor man kan sætte vindmølleparker op, er alt for langsom, når man som land er inde i en hurtig udvikling.«

»De har brug for et planlægningsværktøj. På meget kort tid lavede vi et kort over alt det, man har brug for at vide i planlægningsfasen,« forklarer Niels G. Mortensen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.