Hvad er verdens største problem?
Verdens mest indflydelsesrige forskere er ikke enige om, hvilket problem, som videnskaben kan gøre noget ved, der er det største i verden.

Ulighed, forurening, mangel på vand og ubæredygtigt forbrug og produktion nævnes af forskere som nogle af verdens største problemer. (Illustration: Shutterstock)

Ud af alle problemer i hele verden, hvilket er så det allerstørste, som forskning kan hjælpe med at løse?

Spørgsmålet er svært at besvare, for udvalget af udfordringer er stort, og mange af problemerne hænger tæt sammen og påvirker hinanden.

Alligevel har Videnskab.dk bedt fire af videnskabens mest fremtrædende skikkelser om at komme med deres bud.

Det viser sig, at videnskabsfolkene ikke har en fælles definition på, hvad verdens største problem er. Faktisk leverer de fire adspurgte fire forskellige svar, som du kan læse herunder.

Du, kære læser, er velkommen til at bidrage med din mening i kommentarfeltet under artiklen.

Ubæredygtigt forbrug og produktion

Jacqueline McGlade, chefforsker for FN's Miljøprogram (UNEP):

»Jeg tror, at det største problem er at matche vores appetit for forbrug af produkter, varer og tjenester med evnen til at imødekomme det på en bæredygtig måde ved at skabe nye materialer, genbruge og minimere forbruget af energi, vand og andre ressourcer. Det er den største udfordring - at leve op til folks forventninger, men på en meget mere overkommelig og bæredygtig måde.«

Hvordan kan videnskaben løse det problem?

»Det handler absolut om uddannelse. Vi kan ikke trodse fysikkens love, men der er ting, som man kan gøre, der ville øge folks forståelse for, hvad de forbruger.«

»Videnskaben skal arbejde på det. Ikke bare ved at skabe produkter, der er nedbrydelige, og som kan skilles ad, så man kan genbruge dem, men ved samtidig forklare på en simpel måde, hvilke risici der er associeret med de materialer, der bliver brugt, i forhold til oplagring, omkostninger og så videre. På en måde handler det om at demontere vores samfund, så det kan blive forstået af alle,«, siger britisk-canadiske Jacqueline McGlade, der har en baggrund som professor i marinbiologi og miljøinformatik.

Vand

Julian Kinderlerer, præsident for Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny teknologi (EGE):

»Jeg tror, at det største problem i fremtiden vil være vand og adgangen til vand. Jeg tror endda, at klimaforandringerne er mindre vigtige end problemet med vand. Vand bliver muligvis et stridsmål mellem nationer, og det kan blive ret ækelt.«

»Problemet er, at der er ikke nok drikkevand. Der er masser af havvand, men det er ikke brugbart til mange af de opgaver, vi er afhængige af. Vi har ikke nok energi til at omdanne saltvand til ferskvand.«

Hvordan kan videnskaben bidrage?

»Ved at finde måder, hvormed vands tilgængelighed bliver sikret,« siger sydafrikanske Julian Kenderlerer, der er tidligere professor i bioteknologijura.

Ulighed

Michel Kazatchkine, FN's generalsekretærs særlige udsending på HIV/AIDS-området i Østeuropa og Centralasien:

»Jeg tror, at verdens største problem er ulighed. Jeg tror ikke, at videnskab kan løse det, men videnskab kan i høj grad bidrage til, at verden indser problemet og arbejder på at nå FN's 2030-dagsordens nye mål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget under Hr. Lykketofts formandskab.«

»Disse nye mål er skabt for grundlæggende at reducere ulighederne. Når det handler om sundhed, er uligheder afgørende mellem rige og fattige lande og internt i lande mellem rige og fattige folk. Når det kommer til konflikt og migration er ulighed en meget negativ faktor i en globaliserende verden.«

Hvad kan videnskaben gøre?

»Videnskaben kan bidrage ved at beskrive og analysere ulighederne, ved at forstå de underliggende faktorer og ved at foreslå løsninger,« siger franske Michel Kazatchkine, der også er professor i immunologi ved René Descartes Universitetet i Paris.

Forurening

Gordon McBean, præsident for International Council for Science (ICSU):

»Jeg tror, at det største problem er at finde det videnskabelige, tekniske og sociokulturelle grundlag til at ændre vores kultur og samfunds adfærd fra at være forurenende – herunder klimarelateret forurening –  til en mere bæredygtig, langsigtet fremtid, hvor der er mere retfærdighed og etik på hele planeten.«

»Jeg tror, at den effekt, som mennesker har på det, som vi plejede at kalde det naturlige miljø, efter min mening åbenlyst skaber klimaforandringer, men det relaterer også til problemer i økosystemer, hvilket er relateret til vores mad, miljø, helbred og spredning af visse sygdomme.«

Hvad kræver det af videnskaben?

»Det er ikke blot brug for naturvidenskabelige discipliner, men også socialfilosofi og kulturelle områder for at adressere de interdisciplinære spørgsmål. Det handler virkelig om at forbinde natur-, social-, ingeniør- og sundhedsvidenskab, og vi er nødt til at indrette vores belønningssystemer og universitetsstrukturer på en måde, så forskere tilskyndes til at arbejde sammen med folk i andre discipliner som et hold af eksperter,« siger canadiske Gordon McBean, der er professor i klimatologi ved University of Western Ontario.

Videnskabskonference om de største problemer

Jacqueline McGlade World Science Forum

Verdens største problemer var til debat på den internationale videnskabskonference World Science Forum 3. til 7. november 2015.

Jacqueline McGlade (på billedet), der er chefforsker for FN's Miljøprogram (UNEP), pegede fra talerstolen på befolkningstilvækst, ulighed, klimaændringer, ebola, urbanisering, ubæredygtig produktion og landbrug samt luft- og vandforurening som nogle af de ting, der presser livet på Jorden lige nu. Hun opfordrede i samme omgang videnskabsfolk til at arbejde på at nå alle FN's 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling (se de 17 mål herunder).

Danske Bjørn Lomborg, direktør i tænketanken Copenhagen Consensus Center, efterfulgte hende på talerstolen med budskabet om, at 17 mål er alt for mange. Han slog på tromme for, at man bliver nødt til at prioritere indsatsen, fordi nogle problemer er alvorligere end andre, og nogle problemer kan løses billigere end andre. Han mener i øvrigt, at fattigdom er verdens største problem. (Foto: World Science Forum)

FN har spurgt folket

8,6 millioner mennesker fra hele verden har via en online spørgeundersøgelse kaldet My World, som FN står bag, hver især valgt de seks emner, der betyder mest for dem og deres familie. 

Undersøgelsen viser, at en god uddannelse, bedre sundhedsvæsen og bedre jobmuligheder er det vigtigste for folk. Klimaforandringer er det punkt, der bekymrer færrest.

Kilde: data.myworld2015.org

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling

I september 2015 vedtog FN disse 17 verdensmål for bæredygtig udvikling:

1. Komplet udryddelse af fattigdom inden 2030.

2. Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug.

3. Sikre et bedre helbred og et sundere liv for alle.

4. Sikre inkluderende og ligeværdig kvalitetsuddannelse for alle.

5. Opnå ligestilling og styrke kvinder og pigers position i samfundet.

6. Sikre bæredygtig adgang til vand for alle, sikre bæredygtig forvaltning af vandressourcer og adgang til sanitet for alle mennesker.

7. Sikre adgang til bæredygtige og pålidelige energikilder, som alle har råd til.

8. Fremme bæredygtig økonomisk vækst, sikre fuld og produktiv beskæftigelse og et anstændigt arbejde til alle.

9. Bygge holdbar infrastruktur, fremme inkluderende og bæredygtig industrialisering og at fremme innovation.

10. Reducere den indenrigs- og udenrigspolitiske ulighed.

11. Bygge inkluderende, robuste og bæredygtige byer og bosættelser.

12. Sikre at forbrug og produktionssystemer er bæredygtige.

13. Skride til umiddelbar handling for at bekæmpe klimaændringer og konsekvenserne af disse.

14. Fremme bæredygtigt brug af havene og af havressourcer for at bevare verdenshavene.

15. Beskytte og fremme økosystemer og naturressourcer på en bæredygtig måde. Bevare og sikre økosystemer, bekæmpe ørkenspredning og forhindre yderligere tab af biodiversitet.

16. Fremme fredelige, inkluderende og retfærdige samfund for at skabe bæredygtig udvikling. Sikre skabelsen af effektive, gennemsigtige og inkluderende institutioner på alle niveauer.

17. Styrke globalt samarbejde for bæredygtig udvikling og mulighederne for implementering af dette.

Kilde: FN's Regionale Informationskontor for Vesteuropa (UNRIC)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.