December 2015: Hele verdens øjne hviler på Paris. Kommer klimaaftalen i land eller drukner den?
Efter 14 dages intense forhandlinger lykkes det. Verdensledere fra hele kloden får en rammeaftale på plads, og mens klimaforskere kalder den uambitiøs, og kritikere kalder den et knæfald, så fylder COP21-topmødet i Paris massivt i mediedækningen verden over.
Alene det, at verdens lande er enige om at begrænse temperaturstigningerne til under 2 grader inden år 2100 er BREAKING NEWS.
LÆS OGSÅ: Spådom forværret: Så meget stiger havet
November 2016: COP22 skydes i gang i Marrakech, Marokko, og medmindre du er helt særligt optaget af klimaspørgsmål, så har du næppe opdaget det.
»Alle var sidste år spændte på, om aftalen i Paris ville falde på plads. Det gjorde den, og det var da også en milepæl, der blev nået,« siger Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor og klimaforsker på Aarhus Universitet.
Opmærksomheden omkring COP21 var derfor fortjent nok. Men den manglende opmærksomhed omkring COP22 betyder bare ikke, at mødet er ligegyldigt, fortæller Marit-Solveig Seidenkrantz.
Rugbrød snarere end champagne
COP22 er en videreførelse af arbejdsprocessen fra COP21.
»Du kan sige, at hvor det var champagne og skåltaler i Paris, så er det rugbrødsmotoren, der er på arbejde i Marokko,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, der er forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Så mens det altså var arkitekttegningerne, der blev fremlagt i Paris, så er det nu byggemøderne, der er gået i gang i Marrakech.
»Det er nu, man skal i gang med at sætte handling bag ord. På COP21 fik man landet en aftale på et højt plan, men som kun bestod af en række hensigtserklæringer. Nu skal der laves planer for, hvordan målene nås, og der skal nok mange COP’er til fremover, før vi er i mål,« siger Marit-Solveig Seidenkrantz.
Det er Jens Hesselbjerg Christensen enig i.
\ COP21 og COP22
Paris-aftalen, COP21, blev indgået i december 2015 og trådte i kraft 4. november 2016.
Traktaten forpligter landene til at begrænse deres CO2-emissioner og dermed den globale temperaturstigning til mindre end 2 grader, og helst på 1,5 grad i forhold til før-industrielt niveau.
IPCC vil producere en særlig rapport i 2018 om de konkrete konsekvenser af den globale opvarmning på over 1,5 grader Celsius.
Du kan læse den fulde aftale her.
Årets klimatopmøde, COP22, finder sted fra 7.-18. november 2017 i Marrakech, Marokko.
»COP22 er bestemt ikke ligegyldigt. Imellem de større, profilerede møder er der nogle mellemstationer, som bruges til at udvikle de næste skridt på vejen til de store ambitioner. Vi havde næppe set de store resultater, hvis der ikke var den slags benarbejde imellem,« siger Jens Hesselbjerg.
LÆS OGSÅ: Overblik: COP21 er stadig langt fra mål
COP21-succesen i Paris skygger for Marrakech
Succesen i Paris skygger altså for COP22 i Marrakech, fortæller Jens Hesselbjerg.
»Også selv om aftalen i Paris ikke i sig selv garanterer, at vi når målene. Problemet er, at den ikke rigtigt er bindende, men på den anden side er der kommet nogle ambitiøse erklæringer ud af den,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, der hverken vil kalde sig optimist eller pessimist omkring COP21-aftalen.
»Jeg er nok lidt begge dele. Der er et udtalt ønske om at nå noget og få udmeldinger fra de store lande om, at der skal handling til. Men der er altså det forbehold, at ingen har forpligtet sig til noget,« siger han.
LÆS OGSÅ: Sådan ser København ud, hvis temperaturen stiger med 2°C
COP22 er også vigtig
Derfor er COP22 vigtigt, selvom topmødet ikke rydder forsider.
»Man kan måske godt kalde det lidt uretfærdigt, at COP22 ikke får så megen opmærksomhed, men der er også mange andre ting, der fylder, som eksempelvis det amerikanske præsidentvalg,« siger Marit-Solveig Seidenkrants.
LÆS OGSÅ: Forskere: Klimaaftalen fra Paris er ukonkret og urealistisk
»Det ændrer ikke på, at det er et vigtigt stykke arbejde, der skal laves,« fastslårhun.
