Forsker: Trump opfører sig som en diktator

Donald Trump har brugt sin præsidentkampagne til at nedgøre blandt andre kvinder, spansk-amerikanere, muslimer, afro-amerikanere, krigsveteraner og handicappede.

Nu runder han af med at undergrave og angribe selve ideen bag det amerikanske demokrati.

Efter den sidste tv-debat nægtede Donald Trump nemlig at afsløre, om han vil anerkende valgresultatet med ordene:

»Jeg vil holde jer hen i spænding.«

Hillary Clinton var placeret lige ved siden af ham, og hun holdt sig ikke tilbage:

»Han er nedsættende. Han nedgør vores demokrati, og jeg er forfærdet over, at en person, der er nomineret af ét af vores to store partier, kan indtage den holdning,« sagde hun.

LÆS OGSÅ: Forsker om Donald Trumps kropssprog: Det er bølleadfærd

Trump udgør en trussel mod demokratiet

Selvom Donald Trump forsøgte at præcisere, at han kun ville nægte at acceptere valgresultatet, hvis særlige forhold gjorde sig gældende, var skaden allerede sket.

Sjældent - om nogensinde - har en præsidentkandidat udgjort en trussel mod et af den demokratiske proces' grundlæggende principper; den fredelige overdragelse af magten.

Trumps seneste udtalelser om valgsvindel, mediernes fordrejede dækning af valget, og at han måske ikke vil acceptere valgresultatet, har fået mange til at overveje, om det i virkeligheden ikke er Donald Trump selv, der udgør en trussel mod demokratiet.

LÆS OGSÅ: Forsker: Statistikken og historien levner ikke Donald Trump en chance

Trump giver grund til bekymring

Der er grund til bekymring.

Donald Trump har bestemt ikke gået stille med dørene om sin beundring for nuværende og tidligere diktatoriske ledere og autokrater.

Hillary Clinton har gentagne gange argumenteret for, at Donald Trump ikke temperamentsmæssigt er egnet til at lede USA; at han har et temperament, der ville egne sig bedre til et ikke-demokratisk land.

Faktisk sender hans adfærd under hele præsidentkampagnen tankerne mod mange af verdens mest berygtede diktatorer.

Et af de mest bemærkelsesværdige træk ved mange magtfulde diktatorer er en intens narcissisme. De ser sig selv som en martyr med en næsten messiansk status; de alene kan redde landet fra elendighed.

LÆS OGSÅ: Valgsvindel i USA? Fire præsidentvalg med omdiskuterede valgresultater

Trump gør stort nummer ud af sine egenskaber

I Zaire sørgede landets daværende autoritære, anti-kolonialistiske og anti-kommunistiske leder, Mobutu Sese Seko, for, at optagelser af hans portræt, der faldt fra himlen gennem skyerne, blev vist før tv-nyhederne.

Donald Trump har også gjort et stort nummer ud af sine nærmest overmenneskelige egenskaber i sine taler.

Han fortalte blandt andet tilhørerskaren ved Republican National Convention om sin tro på, at han alene kan løse alle USAs problemer.

Mange diktatorer udviser desuden paranoide tendenser.

Nordkoreas Kim Jong-il nærede en dyb angst for at flyve, fordi han frygtede, at han ville blive snigmyrdet. Derfor nægtede han altid at rejse med fly; uanset hvor tidskrævende alternativet var.

LÆS OGSÅ: Donald Trump og den hvide identitets fremmarch

Trump har opblæste tanker om sin popularitet

Donald Trump lider ikke blot af en sygelig frygt for snavs, bakterier og især frygt for at røre ved nogen; han har også afsløret sin paranoia ved at hævde, at medierne er imod ham, at der forekommer valgsnyd, og at uhæmmet vælgersvindel vil finde sted på selve stemmedagen.

Selvom han har opblæste tanker om sin popularitet og tiltrækningskraft, føler han sig konstant sikker på, at der er kræfter på spil, som plotter imod ham.

Mange diktatorer mister med tiden forbindelsen til virkeligheden. Deres inderste cirkel bliver gradvist mindre og udgør tilsidst kun deres allermest standhaftige og trofaste rådgivere.

Deres følge består ikke af teknokrater eller erfarne rådgivere, der udfordrer dem, men af spytslikkere, som er ivrige efter at fortælle diktatoren lige dét, han ønsker at høre.

LÆS OGSÅ: Kan du ikke li' kandidaterne - sådan vælger du

Lytter kun til de rådgivere, der er enige med ham

Saddam Hussein tilskyndede eksemplevis en kultur af falske rapporteringer; de personer, der leverede korrekte informationer, eller som han var uenig med, blev dræbt eller vist døren.

Donald Trump ignorerer eller lytter kun til de rådgivere, der fortæller ham dét, han gerne vil høre.

I præsidentkampagnens sidste fase omgav han sig med den ligesindede forhenværende chef for Fox News, Roger Ailes, og tilbedende surrogater som eksempelvis Rudy Giuliani.

Det er rygtedes, at Donald Trump i stigende grad isolerer sig fra de personer, der vover at argumentere mod hans strategi.

LÆS OGSÅ: USA bevæbner flest diktaturer

Trump giver ikke praktiske detaljer

Mange diktatorer har heller ikke tålmodighed nok til at sætte sig ind i de praktiske, politiske detaljer, som de finder direkte kedsommelige.

De foretrækker i stedet at nyde magten, og investerer kun meget lidt af deres tid i det langtrukne og kedsommelige regeringsarbejde.

Ugandas Idi Amin mente, at regeringsmøderne var kedelige og havde kun lidt tilovers for de praktiske detaljer.

Han foretrak i stedet en uformel sludder i bålets skær.

Det er blevet rapporteret, at Trump tilsvarende kun har meget lidt tilovers for orientering og briefing om de politiske detaljer.

Hans team har afsløret, at Trumps strategi for forberedelse var ligeledes uformel, og at den i første omgang ikke bestod af meget mere en en snak på golfbanen med inderkredsen, da han forberedte sig på den første tv-debat mod Clinton.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver Hillary Clinton opfattet som uoprigtig

Maksimal skade på vejen ud

Despoter og autokrater, der har indset, at enden er nær, klamrer sig ofte til magten helt til den bitre ende.

Ofte er de kun mere end glade for at kunne forårsage maksimal skade på vejen ud.

Da det stod klart, at han ikke ville genvinde kontrollen over Libyen, beordrede Muammar Gaddafi sine tropper til at ødelægge ethvert område, som de var ved at tabe, blandt andet olieraffinaderier og vigtig infrastruktur.

Donald Trumps har en vane med at brænde alle broer bag sig, som antyder den samme tankegang.

Efter afsløringen af optagelser fra 2005, hvor Donald Trump omtaler kvinder i meget grove vendinger, opfordrede mange i det republikanske parti ham til at gå af.

Donald Trump slog igen mod alle, som udfordrede ham.

Han beklagede, at hans partifæller var til større besvær end demokraterne.

LÆS OGSÅ: Forsker: USA har en stolt tradition for populisme

Tvunget til at vælge mellem Trump og samvittigheden

Siden han blev udnævnt som præsidentkandidat, har Donald Trump gentagne gange tvunget adskillige republikanere til at vælge mellem ham og deres samvittighed.

Hans partifæller, endda hans egen vicepræsidentkandidat, er blevet sat i akavede situationer, hvor de har set sig tvunget til at negere hans udtalelser, til offentligt at acceptere at valgsvindel ikke finder sted, og til at love at de vil acceptere resultatet, hvis de taber.

Synet af en potentiel leder, der med store ord og fagter nedgør nationens valginstitutioner under en præsidentkampagne, er helt uden fortilfælde i amerikansk historie.

Men for mennesker rundt omkring i verden, der har levet, eller som stadig lever under virkelige diktatorers barske styre, forekommer det hele skræmmende bekendt.

Natasha Ezrow hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark