Trods klimakrisen: Derfor køber danskerne ikke elbiler

Danskerne hører til blandt de mest klimabekymrede folkefærd, men alligevel køber vi nye benzin- og dieselbiler i stor stil.

I 2019 blev der solgt rekordmange personbiler i Danmark, men kun 2,4 procent af bilerne var elbiler.

Et nyt studie har undersøgt, hvorfor danskerne tøver med at skifte benzin og diesel ud med elektricitet.

»Ud fra hvad vi ser i andre lande, ville man forvente, at der blev solgt flere elbiler i Danmark. Derfor har vi undersøgt, hvad der holder danskerne tilbage,« fortæller John Thøgersen, som er professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet og står bag det nye studie.

Højaktuel forskning

Ifølge forskningsleder Niels Buus Kristensen er det nye studie i høj grad aktuelt.

»Politisk set har Danmark en målsætning om 70 procents reduktion af CO₂ inden 2030. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal der ske en stejl stigning i elbilers andel af bilsalget indenfor meget få år,« siger Niels Buus Kristensen, som er forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt, Oslo og ikke har været en del af det nye studie.

I det følgende gennemgår vi en række årsager til, at kun en lille procentdel af bilejere vælger elektricitet, mens de fleste vælger køretøjer, som ruller på fossile brændstoffer.

Elbiler er for dyre

Begge forskere er enige om, at den primære showstopper for salget af elbiler er prisen. Elbilen har simpelthen været for dyr for mange bilkøberes pengepung. Også selvom man medregner støtteordninger til elbiler, påpeger John Thøgersen.

»Den billigste elbil koster stadig cirka 100.000 kroner mere end en almindelig bil med samme udstyrsniveau. Det er en stor ekstraudgift for de fleste mennesker, og det er den væsentligste årsag til, at folk holder sig tilbage fra at købe elbiler,« siger han.

Samme melding kommer fra Niels Buus Kristensen.

»Der bliver solgt flest elbiler i områder med høj indkomst. Det indikerer, at en højere indkomst giver en større betalingsvilje til at betale ekstra for en elbil,« siger Niels Buus Kristensen, som er medlem af ekspertpanelet Klimarådet.

Prisen på elbiler har imidlertid taget væsentlige nøk nedad i de senere år. For nyligt skrev flere medier, at prisen på elbiler snart slår ny bundrekord med to små elbiler til omkring 150.000 kroner, som kommer på markedet i februar og marts.

Usikkerhed om gensalgsprisen

En anden økonomisk årsag til danskernes elbils-tøven er, at bilkøberne er usikre på, hvor hurtigt deres elbil vil blive forældet og tabe værdi, forklarer John Thøgersen. De bekymrer sig kort sagt om den såkaldte gensalgspris - hvor meget de vil kunne sælge deres brugte elbil for i fremtiden.

»Det kan være svært at forudsige, hvor godt elbiler holder deres værdi sammenlignet med benzin- og dieselbiler. Det er en væsentlig usikkerhed for folk, og nogle er bange for at komme til at hænge på forældet teknologi, som de ikke kan sælge igen,« siger John Thøgersen, som i sit nye studie har adspurgt 238 danske bilejere om årsager til deres valg- og fravalg af elbiler.

Forskningsleder Niels Buus Kristensen påpeger, at der findes relativt sikre statistikker over, hvor meget benzin- og dieselbiler taber i værdi over tid, mens det er mere usikkert for elbiler, fordi de har en kortere historik på markedet.

»Jeg tror, ligesom mange andre i bilbranchen, at gensalgsprisen er en væsentlig faktor, når folk tøver med at købe elbiler,« siger Niels Buus Kristensen.

Han påpeger dog, at gensalgsprisen på elbiler måske ikke vil være præget af samme usikkerhed i de kommende år.

»De fleste vurderer, at der vil være et større salg af elbiler i fremtiden, ligesom klimadagsordenen er forstærket. Derfor vil nogle sætte spørgsmålstegn ved, om det også fremover vil blive ved med at være benzin- og dieselbiler, der har den sikreste gensalgspris,« siger Niels Buus Kristensen.

Usikkerhed om afgifter og skatter

I løbet af det seneste årti har politikerne løbende ændret på skatter og afgifter for elbiler. De skiftende politiske meldinger har ifølge Niels Buus Kristensen skadet salget af elbiler, fordi køberne har været usikre på, om bilerne fremover vil kunne beholde den nuværende statsstøtte.

I øjeblikket er reglerne sådan, at elbiler til under 400.000 kroner ikke skal betale registreringsafgift, og derfor er det overraskende, at de danske støtteordninger ikke allerede har ført til flere elbiler på vejene, mener Niels Buus Kristensen

»Støtteordningen giver et økonomisk incitament til at vælge elbiler, og derfor undrer de fleste i branchen sig over, at elbilsalget alligevel er så lavt. Den mest udbredte forklaring er, at der har været stor politisk usikkerhed om, hvorvidt længe støtteordningen ville fortsætte, og mange købere veg tilbage på grund af usikkerheden om elbilens fremtid,« siger Niels Buus Kristensen.

I et endnu upubliceret studie har Niels Buus Kristensen og hans kolleger udviklet en matematisk model, som ud fra en række oplysninger om bilernes afgifter, priser og egenskaber kan beregne antallet af solgte elbiler i Norge.

Niels Buus Kristensen forklarer, at hvis Norge i stedet indførte den svenske afgiftsmodel, passer modellens beregninger med andelen af elbiler i Sverige. Gør man det samme for Danmark forudser modellen imidlertid langt flere solgte elbiler, end der faktisk er tilfældet.

»Afvigelsen kan naturligvis skyldes, at bilkøberne i Norge generelt er mere positive i forhold til elbiler end i Danmark. Men det er i tråd med tesen om, at folk er usikre på den politiske vilje til at fortsætte støtteordningerne, og derfor tøver med at købe elbiler,« Niels Buus Kristensen.

Han understreger dog, at det nye studie endnu ikke er publiceret - og dermed heller ikke tjekket af andre forskere - og derfor skal det »tages med et gran salt.«

Usikkerhed overfor ny teknologi

En væsentlig årsag til danskernes elbils-tøven er ifølge John Thøgersen, at teknologien fortsat er relativt ny - og det giver usikkerhed hos køberne.

»I vores undersøgelse så vi, at usikkerheden overfor ny teknologi spillede en meget væsentlig rolle. Det er fortsat kun de allerfærreste, der har erfaringer med en elbil, og det giver en usikkerhed i forhold til selv at investere i noget, man ikke kender,« fortæller John Thøgersen, som selv er elbilsejer.

»Det kan for eksempel være en usikkerhed overfor, hvordan teknologien fungerer, eller en bekymring om, hvorvidt man vil løbe tør for strøm med sin elbil.«

Ifølge John Thøgersens studie reducerede det imidlertid usikkerheden markant, så snart bilejerne havde erfaring med elbiler.

»Vi kunne se, at alene det at prøve en elbil reducerede usikkerheden. Og folk, som havde ejet eller leaset en elbil, havde en stærk intention om at købe elbil igen. Så når først folk har prøvet en elbil, bliver de tilsyneladende ikke skuffede,« siger John Thøgersen.

Han påpeger, at vores tøven med at købe elbiler er helt i tråd med teorier om, hvordan nye teknologier bliver udbredt. En teori fra 1962 af den amerikanske professor Everett Rogers siger eksempelvis, at nye teknologier i første omgang tages i brug af en lille gruppe frontløbere, som kaldes ‘early adopters’.

»Early adopters er på en måde entusiaster på området, og det er typisk folk med en lidt bedre økonomi, så de er mere risikovillige. De baner vejen og gør sig erfaringer, som er nødvendige, før andre befolkningsgrupper tør tilegne sig den nye teknologi. I Danmark er det stadig primært ‘early adopters,’ som køber elbiler,« siger John Thøgersen.

Mangel på opladere i storbyer

For beboere i landets storbyer kan det være et problem, at der er trængsel ved opladere til elbiler, påpeger forskerne.

»Hvis man bor i en lejlighed, er man afhængig af ladenetværket. Beboerne i København og andre storbyer klager over, at der ikke er tilstrækkeligt med opladere. Det er ikke let at finde en parkeringsplads med en oplader, når man bor i centrum og kommer sent hjem om aftenen,« siger John Thøgersen.

Selvom manglen på opladere ofte bliver fremført i den offentlige debat om elbiler, er John Thøgersen og Niels Buus Kristensen imidlertid enige om, at de manglende ladestandere ikke hører til blandt de væsentligste årsager til, at danskerne fravælger elbiler.

»Det er ikke den væsentligste hæmsko. Næsten 85 procent af elbilerne i Danmark er ejet af folk med en-familiehuse, som bor udenfor de store byer. Når man har eget hus og egen carport, vil man i 97-98 procent af alle tilfælde oplade bilen derhjemme,« siger John Thøgersen.

Niels Buus Kristensen påpeger ligeledes, at det »kun er en beskeden andel af det samlede antal bilejere,« som har problemer, fordi det er vanskeligt at finde offentlige ladestandere.

»En umiddelbar løsning er selvfølgelig at opsætte flere ladestandere i byerne, men det er en kompliceret problemstilling. For spørgsmålet er, om man overhovedet skal have så mange private biler i centrum på længere sigt, eller om man i højere grad skal satse på delebiler i storbyen,« siger Niels Buus Kristensen.

Han påpeger desuden, at Danmark flere offentlige ladestandere per 100 elbiler end Norge, som ellers er i førertrøjen, når det gælder salget af elbiler.

En af de kommende dage bringer Videnskab.dk en artikel, hvor de to forskere kommer med deres bud på, hvad der kan gøres, hvis politikerne ønsker at øge andelen af elbiler på vejene.