Tam flagdag gør intet for demokratiet
Soldaternes Flagdag: En dansk forsker kritiserer mindedagen for at være indholdsløs og for at være uden værdi for debatten om Afghanistan.

En forsker mener, flagdagen for danske udsendte soldater mangler demokratisk relevans. Som den er udformet i dag har den kun værdi for veteranerne og deres pårørende. (Foto: Forsvaret)

En forsker mener, flagdagen for danske udsendte soldater mangler demokratisk relevans. Som den er udformet i dag har den kun værdi for veteranerne og deres pårørende. (Foto: Forsvaret)

Det officielle Danmark hædrer på søndag for anden gang danske udsendte soldater ved en national flagdag.

Den 5. september er en dag, hvor det er meningen, at vi danskere skal minde danske veteraner og krigsofre fra danske militære indsatser fra 1948 og frem til i dag. Flagdagens symbolik er dog blevet så udvandet af politiske kompromisser, at den kun har egentlig værdi for de pårørende, veteranerne og Forsvaret. Mindedagen mister således demokratisk relevans, ifølge seniorforsker Vibeke Schou Tjalve.

Mindedag uden indhold

Hun er ansat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, og har tidligere arbejdet hos Forsvarsakademiet, hvor hun blandt andet har forsket i den amerikanernes militære mindekultur. Derfor er det naturligt for hende at sammenligne den folkelige amerikanske måde at mindes krigens ofre og veteraner på med det ret nye danske initiativ.

»Når man kigger på mindesmærker til forskellige krige, så indeholder de jo en konkret fortælling om en ven eller fjende. Hvad blev der dræbt og tabt for?« fortæller Vibeke Schou Tjalve.

Hun siger om den forholdsvis nye danske flagdag:

»Sådan en mindedag bliver jo noget tømt for indhold, hvis man alligevel ikke vil noget politisk med den, selvom det er politikerne, som har taget initiativ til den. Så bliver det mere noget med at hylde den unge mands vilje til at bringe et offer. Men er det for nationen - eller for de universelle menneskerettigheders skyld, eller hvad er det for?«

Fakta

 

VIDSTE DU

Overkonstablen Kim Thygesen er manden som i 2007 tog initiativ til at iværksætte en flagdag med Justitsministeriets og Forsvarsministeriets hjælp.

Dagen blev dog først til noget i 2009, efter en række politiske trakasserier om blandt andet datoen.

 

Flagdagen vil i dens nuværende form få meget begrænset opmærksomhed i befolkningen. Det mener forskeren er ærgerligt, da mindedagen kunne have været et afsæt til at diskutere strategien og indsatsen i Afghanistan.

Bred flagdag er et resultat af politisk kompromis

I modsætning til andre danske historiske mærkedage som for eksempel den 9. april, hvor vi mindes de danske faldne under Besættelsen, så er Udsendte Soldaters Flagdag blevet en bred mindedag for samtlige udsendte soldater siden 1948.

Alle danske veteraner siden da er inkluderet, uanset om de har været udsendt i Bosnien eller Golfen i 90'erne, Afghanistan eller for nylig har fanget pirater i Adenbugten.

»Det hænger helt klart sammen med den politiske dimension. Hvis man blot havde kaldt dagen for en flagdag for udsendte i Irak og Afghanistan, så ville nogle sige: 'hvorfor skal vi minde dem mere end dem, der deltog på Balkan ti år tidligere eller dem, som er udsendt til andre steder',« siger forskeren og forklarer:

»De fredsbevarende aktioner har typisk haft mest tilslutning på venstrefløjen, mens krigene i Irak og Afghanistan her mere tilslutning til højre i Folketinget. Det nuværende kompromis er et forsøg på at afpolitisere dagen,« siger Vibeke Schou Tjalve om soldaternes flagdag.

LÆS OGSÅ: Soldater med skrivekløe udfordrer militæret

Amerikansk mindekultur er mangfoldig og debatterende

Dansk mindekultur er ifølge forskeren langt fra så udbredt og indgroet i vores kultur, som man ser den militære mindekultur være det i USA.

Flagdagen den 5. september byder blandt andet på parade på Christiansborg Slotsplads og reception i folketinget. I USA kommer initiativet ofte fra private, og staten er ikke involveret, som den er i Danmark. (Foto: Forsvaret)

Hun vil gerne skyde en hvid pind igennem mange danskeres fordomme om, at amerikansk mindekultur altid er præget af en meget ensidig nationalistisk symbolik.

Amerikanerne har nemlig en meget mangfoldig krigsmindekultur, da det som regel er pårørende eller veteraner, som tager initiativ til mindedagen. Det er således deres fortolkning og ikke et politisk partis holdninger, der kommer til at præge dagens symbolik.

»Det, der sker, er, at mange forskellige parter lægger et meget forskelligt indhold i mindedagene. Og det er fordi civilsamfundet har overtaget den pågældende mindedag, og det er således ikke et produkt af en politisk beslutning,« siger forskeren og forklarer, at den amerikanske mindekultur således ansporer til rigtig meget debat om fortiden og krigen i Afghanistan.

Mindedag bør have demokratisk værdi

Danmark er ifølge forskeren et knapt så militariseret land som USA, som i de sidste 60 år mere eller mindre har befundet sig i en konstant krigstilstand. Det har generet mange veteraner og dertil endnu flere pårørende, som hver har en personlig aktie i krigene.

Da vores nutidige krigserfaringer er mere beskedne, mener Vibeke Schou Tjalve ikke, at vi blot kan eller skal kopiere amerikanernes måde at mindes på.

Hun efterlyser blot mere politisk kant.

En flagdag uden budskab opfordrer os nemlig ikke til at danne os en holdning om krigen. Uanset om vi er for det ene eller det andet.

»Set fra et demokratisk standpunkt, så er en bred civildeltagelse positivt. Så står det tilbage at afgøre, om man vil have en åben dialog om krig, eller om man blot vil mobilisere opbakning til soldater og ofre. At der er folkelig deltagelse betyder ikke, at der er debat,« siger Vibeke Schou Tjalve.

Forskeren mener, at rationalet i at have officielle mindedage må være, at man i fællesskab overvejer sikkerhedspolitikkens indhold.

LÆS OGSÅ: Derfor fylder flåden kun 500 år

Militær indsats fra 90'erne og frem vil blive husket

Det er dog ikke alle forskere, der som Vibeke Schou Tjalve mener, at dagen nødvendigvis vil falde hen i glemsel.

Jeg tror bare, at det er mere sandsynligt, at dagen ikke får spor reel opmærksomhed fra andre aktører end de pårørende og forsvaret selv

Vibeke Shou Tjalve

Inge Adriansen er museumsinspektør på Museum Sønderjylland og adjungeret professor ved Syddansk Institut. Hun har forsket i historiebrug og mindekultur og er enig i, at flagdagen er blevet noget bred netop for at imødekomme nutidens politiske splittelse.

»Med oprettelsen af flagdagen imødekommes to behov: De efterladte får understreget, at det store tab, de har lidt, var kampen værd. Og der sker også en symbolsk legitimering af den udenrigspolitik, der er blevet ført,« siger hun.

Hun vurderer dog ikke som Vibeke Tjalve, at dagen vil blive glemt af befolkningen. Den brede symbolik vil dog bevirke, at det kun er de sidste 18 års krigsindsats, som danskerne vil huske - altså fra den fredsbevarende indsats i Bosnien og frem til i dag. Mere kan vi ikke forholde os til.

Flagdag vil være åben for politisk fortolkning

Derudover siger hun, at dagens 'tomme' symbolik nok skal komme til at skabe politisk debat i fremtiden:

»Der har altid stået kamp om, hvem der skal tegne mindedagene. For eksempel så vi i 2003, hvordan daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i et forsøg på at legitimere den aktivistiske udenrigspolitik i overført betydning tog frihedskæmperarmbåndet på med 60 års forsinkelse,« siger hun.

Flagdagens brede karakter vil efter hendes vurdering således være meget åben for forskellige politiske fortolkninger, og derfor uvægerligt vække debat i fremtiden ligesom 29. august og 9. april har gjort det.

Politikere skal turde tale om de grimme ting

Vibeke Schou Tjalve er enig i, at en bred mindedag kan være mere åben for fortolkning, da politikerne blot kan fylde den mening i, som de har lyst til.

»Jeg tror bare, at det er mere sandsynligt, at dagen ikke får spor reel opmærksomhed fra andre aktører end de pårørende og forsvaret selv,« siger hun.

Hun mener, at der mangler politisk mod til at bruge ord som for eksempel 'skyld ' og 'vold' på en sådan dag. Politikerne vil hellere tale om offer, sejr, viljestyrke og succes. Og på den måde kommer dagen ifølge forskeren til at mangle kant og dermed interesse fra alle andre danskere end dem, som er personligt involveret i krigen.

Mindekultur i USA 

Amerikanerne har en mangfoldig og folkelig krigsmindekultur. Den folkelige forankring er der to årsager til ifølge Vibeke Schou Tjalve:

  • Amerikanere har et anstrengt forhold til staten. De vil derfor meget let komme til at opfatte det som propaganda, hvis det er staten, som arrangerer en mindedag. Derfor er der ikke tradition for det.
  • USA er et langt mere militariseret samfund end Danmark, og derfor er den militære mindekultur også langt mere forankret i befolkningen. Landet har været i mange år (hvor lang tid) mere eller mindre været i en konstant krigstilstand. Det har bevirket, at mange amerikanere har en pårørende, som er soldat eller er veteran fra en krig.

Kilde: Vibeke Schou Tjalve

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.