Stegt flæsk og mor styrer, hvad vi gør på valgdagen

Tirsdag den 18. november skal danskerne ned til stemmeboksene og sætte deres kryds ved den kandidat eller det parti, de synes skal lede deres kommune og region.

Men det er ikke alle, der går ned og stemmer.

Stemmeprocenten i Danmark har været dalende i det seneste årti og kan blive endnu lavere ved det kommende kommunalvalg, spår valgforsker Kasper Møller Hansen, som står bag en stor undersøgelse af kommunalvalget i 2021.

Han er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og har forsket i vælgeradfærd og valgdeltagelse i næsten 30 år.

Til kommunalvalget er det traditionelt godt 70 procent, der stemmer. Men ved sidste kommunalvalg i 2021 var det kun 67 procent, der stemte.

Den faldende valgdeltagelse handler ikke om mangel på initiativer til at få flere til at stemme, siger Kasper Møller Hansen.

Han har været med til at lave mere end 30 forskellige eksperimenter gennem årene, herunder at sende SMS’er, lave kampagner, hænge plakater op og herefter forske i resultatet af initiativerne.

»Man har troet, at man bare skal fortælle folk, at det her er et vigtigt valg, og der er så og så mange ting på spil. Det passer ikke. Vi kan se, at det ikke er den afgørende faktor,« siger han.

»Vi er oppe imod faktorer, der er svære at ændre på.«

Stegt flæsk og smørrebrød

Udtrykket valgflæsk har været brugt i Danmark i over 100 år om overdrevne valgløfter til vælgerne.

Med årene er det blevet en tradition for mange at samle familie og venner og at spise stegt flæsk sammen på en valgaften. I nogle familier er det smørrebrød, der er på spisebordet.

»Vi har en tradition for, at man stemmer i Danmark, og valgdeltagelsen bliver hævet af, at man stemmer sammen,« siger Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Københavns Universitet.

Valgforsker Kasper Møller Hansen uddyber, at de allervigtigste faktorer for, om man får stemt, er det sociale og kulturelle.

»Hvis ingen i din familie har stemt, og du aldrig er blevet taget med ned på valgstedet og har lært, hvordan det fungerer, så stemmer du med stor sandsynlighed heller ikke.«

Det kan også være noget så simpelt som at aftale med en ven, kæreste, mor eller far at gå ned og stemme sammen, der gør forskellen på, om vi får stemt eller ej.

»Man skal give folk en anledning til at stemme, og så vil resten komme af sig selv.«

Det er effektivt at lave kampagner, der opfordrer folk til at stemme sammen, viser hans forskning.

»Det er ikke meget anderledes, end når man skal ud og løbe, og man egentlig ikke gider. Hvis man skal gøre det selv, har man tit en masse undskyldninger. Aftaler man det med en ven, får man det gjort.«

Kalder alle mødre

Næstved Kommune har valgt at alliere sig med mødre, for at få valgdeltagelsen i kommunen op til kommunalvalget på tirsdag.

Mødrene opfordres til at bruge deres autoritet og kærlighed til et opmuntrende skub til børnene og samtidig gøre demokrati til en naturlig del af familielivet.

Og det er der god grund til. For Kasper Møller Hansens undersøgelse af kommunalvalget i 2021 viser, at den demokratiske sociale arv er meget stærk.

De 18-åriges valgdeltagelse er helt oppe på 84 procent, hvis deres mor stemmer, og kun på 30 procent, hvis hun ikke stemmer.

Unge i mobile livsfaser

Førstegangsvælgere stemmer generelt mest, men de mister rytmen, når de flytter hjemmefra.

18-årige stemmer mere end de 19 til 25-årige.

De unge, der er i 20’erne har andet at se til, siger Kasper Møller Hansen.

»Det er livsforhold, der gør, at folk i 20’erne stemmer mindre.«

De unge flytter måske hjemmefra for at studere i en anden by, som de så ikke har et særligt tilhørsforhold til. Når man flytter kommune, falder sandsynligheden for at stemme med fem procentpoint.

De unge er i, hvad Kasper Møller Hansen betegner som en mobil livsfase; de flytter, de skifter job, de får kærester og de går fra kærester.

»Det her drejer sig ikke om, at unge ikke ved nok om politik. Det drejer sig om, at de har meget andet i deres liv, som optager dem.«

Generelt er unges interesse for politik steget, og valgdeltagelsen blandt de helt unge er generelt højere end tidligere.

Det viser, at skolevalg og kommunale kampagner virker, siger han.

»Målet skal være at sikre, at de grupper, som har mulighed for at stemme, bliver hjulpet på bedste vis. Det gør vi for eksempel ved at sende en ekstra reminder til nytilflyttere til en kommune.«

I 2013 sendte Dansk Ungdoms Fællesråd sms’er ud til unge under 30.

»Vi kan se, at dem, der modtog tekstbeskederne i 2013, stemte mere i 2021, end dem, der ikke modtog dem. Det tyder på, at det har en vedvarende effekt.«

Valgdeltagelse går i arv

Hovedforklaringen på den faldende valgdeltagelse kan findes i demografiske ændringer, forklarer Kasper Møller Hansen.

Førstegenerationsindvandrere har ofte ikke tradition for at stemme i samme grad.

»Valgdeltagelse er nedarvet. Ikke i generne selvfølgelig, men det er en socialisering. Vi har befolkningsgrupper, der altid stemmer, og dem, der aldrig stemmer.«

Efterkommere af indvandrere stemmer i samme ringe grad som deres forældre og trækker dermed også valgdeltagelsen markant ned.

I følge Kasper Møller Hansen bør kommunerne derfor fokusere på at skabe anledninger og ritualer, særligt til borgere, man ved har en lavere stemmeprocent.

Udlændinge er også en befolkningsgruppe, der vokser sig større og større i Danmark, og som stemmer markant mindre end andre.

Ved næste uges kommunalvalg kommer hver tiende vælger til at have udenlandsk statsborgerskab. I 2009 var det blot hver tyvende.