Om forfatteren

Peter Hyldgård

Tidligere redaktør på Videnskab.dk. Siden 2019 selvstændig konsulent i forskningskommunikation

Eksamenspapiret siger cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet. Men mit c.v. siger 20 års arbejde som journalist, redaktør og faglig formidler på så forskellige steder som Dagbladet Information, Københavns Universitet, Miljøministeriet m.fl.Var med til at starte Videnskab.dk og arbejdede i de første år i det redaktionelle maskinrum som nyhedsredaktør.Efter flere år som leder af Center for Faglig Formidling arbejder jeg nu som selvstændig konsulent med at skabe mere evidensbaseret forskningsformidling i Danmark og deltager i mange typer formidlings- og udviklingsprojekter rundt om i landet.Desuden afholder jeg kurser og workshops for forskere og fagfolk i kommunikation og forskningsformidling.

Læs mere her: sciencecom.dk

Se videoen med kommunikationsprismodtager

Prismodtageren var ikke selv til stede, da Kronprinsesse Mary uddelte forskningskommunikationsprisen 2008 til professor Ove K. Pedersen. Her kan du se hans videoindlæg til overrækkelsen

Begrundelsen for valget af Ole K. Pedersen som prismodtager

Ove K. Pedersen modtager Forskningskommunikationsprisen 2008 for sin evne til at skabe bred opmærksomhed om sin forskning gennem levende og vedkommende formidling.

Ove K. Pedersen er cand.scient.pol og professor ved Copenhagen Business School, hvor han er tilknyttet International Center for Business and Politics. Ove K. Pedersen er desuden adjungeret professor ved Institut for Politik, Økonomi og Administration, Aalborg Universitet.

Igennem en årrække har Ove K. Pedersen været en af dansk samfundsforsknings mest prominente forskere og formidlere. Gennem undervisning, foredrag, et stort og populært forfatterskab samt flittig optræden i medierne har Ove K. Pedersen formået at bringe relevansen af skarpe analyser ud til et stort udsnit af befolkningen.

Ove K. Pedersen mestrer kunsten at forene den gode formidling med den nytænkende forskning. For en forsker har Ove K. Pedersen en usædvanlig faglig baggrund, idet han oprindeligt er uddannet som journalist. Ove K. Pedersen arbejdede i flere år som journalist, før han begyndte sin akademiske karriere. Evnen til at formulere sig præcist og tankevækkende både i tale og på skrift er en af de egenskaber, Ove K. Pedersen har taget med sig fra journalistikken, og som hans store publikum nyder godt af.

Forfatterskabet er omfattende og er nået ud til en bred læserskare. Det omfatter emner som nationale identiteter, politiske processer, demokrati og forholdet mellem EU og Danmark. Flere af Ove K. Pedersens bøger har vakt stor opsigt og har i høj grad påvirket den offentlige debat. Ove K. Pedersen er en dygtig forsker, hvis resultater når langt ud i samfundet, og han har formået at skabe bred interesse for sit forskningsfelt.

Annonce: