Det er næsten som om, at tiden står stille, når man er med på virtuel rundtur i de elegante stuer.
Høje trædøre, lyse farver og sofaer, der er som plukket ud af et moderne møbelkatalog. Det minder om et moderne hjem.
Søjlerne, husalteret og malerierne, der er malet direkte på væggene, røber alligevel, at huset tilhører en anden tid. Det er 2000 år gammelt og stammer fra før, Pompeji blev begravet i aske.
Pompeji blev sammen med de omkringliggende byer begravet ved Vesuvs udbrud i 79 e.v.t., og asken har sørget for, at bygningerne er velbevarede.
Byen blev udgravet i midten af 1800-tallet og er sidenhen blevet et populært sted for arkæologer, blandt andet fordi man her får et helt unikt indblik i, hvordan livet formede sig for indbyggerne.
Og nu er svenske arkæologer gået et skridt videre.
De har fremstillet en 3D-film, der tager os med på en virtuel omvisning i et af husene, som det kan have set ud, dengang det stadig var i brug.
Filmen viser tydeligt, at her boede en velstående mand, selv om han måske ikke tilhørte den allerøverste elite.
LÆS OGSÅ: Døden på stranden - ny viden om historisk udbrud fra Vesuv
Hvordan gjorde de?
Videoen blev første gange vist på en udstilling på Millesgården Museum i Stockholm for to år siden, men de svenske forskere har været i gang med Pompeji-projektet siden 2000.
De har nu skrevet en artikel, der forklarer, hvordan de genskabte værelserne.
Først laserscannede de en hel karré, hvor de både fandt et bageri, en kro og et vaskeri. Derefter lagde de tegninger og farver på strukturerne.
Det virtuelle byggeri på ruinerne er baseret på flere kilder, og nogle er mere pålidelige end andre.
Vægge og dekorationer, som stadig står på stedet, er selvsagt de mest pålidelige, men også elementer, der er fjernet, kan være med til at danne et forholdsvist præcist billede.
Visse ting tog arkæologerne med sig til opbevaring på museer, og forskere kan nemt flytte flere af elementerne tilbage, hvor de hører til i 3D-modellen.
LÆS OGSÅ: Arkæologer fandt kinesisk Pompeji
Mangler brikker i puslespillet
Frisen, der hørte til over Caecilius Iucundus’ husalter, er væk i dag, men et maleri og flere fotografier viser, hvordan den kan have set ud.
Arkitekturforskning på bygninger hjælper til at forstå væggenes bæreevne og til at genskabe vægge og tag i korrekt højde og proportion i forhold til hinanden.
Der, hvor forskerne manglede informationer om enkelte dele af udsmykningen, har de hentet inspiration fra andre huse i Pompeji.
Helt korrekt bliver en rekonstruktion nok aldrig, og trods omfattende studier har forskerne også valgt at kalde det et forslag.
LÆS OGSÅ: Kom med på opdagelse i Romerrigets lokumskultur
Huset lå centralt i byen
Pompejis indbyggere fik bedre kår, da en kunstig kanal blev bygget. Akvædukten gjorde dem mindre afhængige af regnvandsopsamling og brønde.
Købmænd og restauranter var ikke længere prisgivet de rige familiers vand.
Forskerne mener, at Caecilius Iucundus' hus var meget smukt, fordi det lå i et centralt vejkryds, ikke langt fra den vigtigste byport, og lige der hvor akvædukten kom ind i byen.
Indretningsstilen ville kunne friste selv nutidige købere, selv om faciliteterne røber enkelte ubekvemme elementer; hullet i taget sørgede for dagslys, og for at regnvandet blev samlet i bassinet i gulvet.
LÆS OGSÅ: Arkæologer graver også med tastaturet
Måtte snyde med lyset
Der var heller ikke godt lys overalt.
Ved realistisk belysning i olielampernes skær var nogle af værelserne så mørke, at forskerne måtte snyde lidt i videoen og gøre dem lysere, så vi kan skimte vægmalerierne.
Men forskerne har stort set forsøgt at genskabe, hvordan lyset falder på de forskellige materialers overflader.
At genskabe gulvenes, træværkets og maleriernes materialer var et af 3D-projektets største opgaver, skriver forskerne, og nødvendig for at vække de falmede farver og geometriske mønstre på det ødelagte gulv til live igen.
LÆS OGSÅ: Bliver lys virkelig reflekteret bedre af lys end vand?
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
