Sådan træffer vi gode langsigtede valg

Hvordan træffer vi de valg, der er gode for os på den lange bane, men som måske ikke er så rare på den korte fordi vi skal give afkald på noget?

Et relevant spørgsmål at stille i disse timer, hvor COP 15-forhandlingerne går ind i allersidste fase. Og svaret (eller et af dem) kommer fra en overraskende kant:

Den nyeste hjerneforskning fra Cobenhagen Business School (CBS), kortlægger mekanismerne bag kortsigtede og langsigtede valg. Resultaterne viser blandt andet, at er vi mere tilbøjelige til at træffe et langsigtet valg, hvis det præsenteres som det første af to valgmuligheder.

Og skal vi træffe valg, der kommer de næste generationer til gode f.eks. i forbindelse med klimaet, skal vi være meget empatiske.

»Vi kan se, at der er en forskel i hjerneaktiviteten mellem de mennesker, der tænkte langsigtet og hellere ville have flere penge om lang tid, end de mennesker, som tog imod færre penge lige nu og her,« siger cand.scient.med. Jon Wegener, der forsker på CBS og Hvidovre Hospital.

Resultaterne publiceres om kort tid i tidskriftet Journal of Economic Psychology.

700 kroner nu eller 900 kroner om en måned?

Jon Wegener spurgte sine forsøgspersoner spørgsmål som "vil du have 700 kroner nu eller 900 kroner om en måned?".

Når den slags spørgsmål bliver stillet til mennesker, der ligger i en skanner, kan forskerne se, hvad der sker i hjernen, mens forsøgspersonerne træffer beslutningen.

Han bad forsøgspersoner tage stilling til en serie af to valgmuligheder:

Vil du have 700 kroner nu eller 900 kroner om en måned? Vil du have 700 kroner nu eller 1000 kroner om et år? Vil du have 700 kroner nu eller 800 om en uge? osv.

200 gange blev forsøgspersonerne spurgt. De havde maks. 2 sekunder til hvert svar og hele rækken af spørgsmål var overstået på 12 minutter.

Empatiske mennesker venter på belønning

Derefter skulle forskerne til faddet og undersøge resultaterne af skanningerne og drage deres konklusioner om, hvad der egentlig sker i vores hjerner, når vi står overfor denne slags valg. »Vi kan se, at de mennesker, som er bedst til at vente på den store belønning, altså f.eks. 1.000 kroner om et år, bruger et område i hjernen, der er aktivt, når man forsøger at sætte sig ind i et andet menneskes situation. Man kan derfor sige, at de tager hensyn til deres fremtidige jeg,« siger Jon Wegener, og uddyber:

»Sagt på en lidt anden måde. De mennesker er mere empatiske, end dem der oftere vælger de 700 kroner nu og her.«

Svært at sige nej til 700 kroner

Når Jon Wegener testede sine forsøgspersoner kunne han se, at jo længere ude i fremtiden belønningen lå, for eksempel 1.000 kroner om et år, desto større forskel var der mellem hvilke områder i hjernen, som blev aktiveret. Men hos de mennesker, som var bedst til at udsætte deres belønning til langt ud i fremtiden, var denne forskel mindre end hos de mere utålmodige.

Tdiligere undersøgelser viser, at blandt andet autister, som kan have meget svært ved at forestille sig, hvad andre tænker og føler, ikke har særlig stor aktivitet i netop disse dele af hjernen. Det fortæller forskerne, at det er vores forestillingsevne i forbindelse med andre mennesker, der sikrer at vi træffer valg, som tager hensyn til fremtidige versioner af en selv.

»Der er altså noget, der tyder på, at hvis man skal kunne foretage langsigtede beslutninger, der næsten gør ondt på os lige nu og her, som at gå glip af 700 kroner, så skal vi være i stand til at sætte os ind i en fremtidig version af os selv, og den glæde vi føler, når vi får udbetalt de 1.000 kroner om et år,« fortæller Jon Wegener.

Rækkefølgen er vigtig

Jon Wegeners amerikanske kolleger opdagede i en anden undersøgelse desuden, at hvis de først tilbød et højt beløb i fremtiden og dernæst et lavere beløb lige nu, så ville forsøgspersonerne i højere grad vælge den langsigtede investering, altså det højere beløb i fremtiden.

Det er befriende at anerkende, at vi ikke er så eftertænksomme og analytiske, som vi går og tror

Jon Wegener, hjerneforsker

Rækkefølgen af valgmuligheder er altså afgørende for, hvilke valg vi træffer.

»Det lyder utroligt banalt, men selvom vi anser os selv for at være nogle højtudviklede analytiske væsner, så vælger vi i højere grad det, vi hører først. Det er samtidig også lidt befriende at anerkende, at vi ikke er så eftertænksomme og analytiske, som vi går og tror,« siger Jon Wegener med et smil.

Empati er nødvendig for at nå klimamål

Ud fra de nye resultater mener Jon Wegener, at forhandlere og politikerne, der skal forhandle og ratificere en eventuel klimaaftale, bør være meget empatiske og kunne udøve stor selvkontrol. De skal kunne træffe beslutninger, som betyder, at vi måske skal give afkald på velstand og komfort her og nu, til fordel for noget så abstrakt som fremtidige, endnu ufødte generationer på et andet kontinent.

Hvis vores politikere derimod vælger en kortsigtet løsning, så er det måske blandt andet, fordi de er mindre empatisk indstillede, og søger mod en her og nu-tilfredsstillelse i hjernen.

»Hvis vi ønsker at folk træffer langsigtede valg, så skal fremtiden rykkes tæt på. Hvis man nemt kan identificere sig med den fremtidige version af sit jeg, så kan man for eksempel nemmere få folk til at holde op med at ryge og betale til deres pension,« fortæller Jon Wegener og afslutter:

»Det har Hollywood benyttet sig af i årtier, så vores forskning giver en videnskabelig forklaring på en praksis, som vi har kendt til i mange år.«