Forstil dig, at du får at vide, at der om 5 år vil eksistere en ny teknologi, der har potentiale til at revolutionere barndommen og den tidligste undervisning. Problemet er bare, at du er nødt til at vælge mellem 80.000 forskellige muligheder.
Det er, hvad mange forældre står ansigt til ansigt med. iPad’en blev opfundet i 2010, og allerede i januar 2015 fandtes der - alene i Apple’s app store - 80.000 apps, der blev markedsført som 'undervisnings-apps'.
Vi udgav fornyligt en omfattende undersøgelse af mere end 200 artikler, om hvordan vi fører det læringsmæssige indhold tilbage i undervisnings-app'sene. Nogle veltjente grundregler kan hjælpe forældre, undervisere og app-udviklere afgøre, hvad der virkeligt er lærerigt, og hvad der maskerer sig som et undervisningsmateriale. Her er hvad vi fandt:
- Aktiv, bevidst deltagelse - ikke passiv, ubevidst iagtagelse
Har du nogensinde brugt en GPS til at finde vej - uden at have den fjerneste anelse om hvor du befinder dig, eller hvordan du finder hjem igen? I stedet for aktivt at bearbejde hvilken retning du kørte og nabolagets layout, fulgte du passivt instruktionerne passivt. Det er nøjagtigt den slags ubevidste 'aflednings'-aktiviteter du skal undgå, når du vælger undervisnings-app's til børn.
Det har vist sig, at børn, som skal lære nye ord og aktivt benytter udelukkelsesmetoden for at afgøre hvilket objekt en ny betegnelse henviser til, har en bedre og dybere forståelse end de børn, som udtrykkeligt får den samme information at vide.
Apps bør gøre brug af denne dybere forståelse. Før du downloader, vær opmærksom på om dit barn bare kommer til at sidde og observere skærmen og svirpe frugt, snarere end aktivt at løse problemer og tænke dybt.
- Apps skal vække opmærksomheden - ikke aflede den
Forstil dig, at du lige har åbnet for køleskabet, og så ringer telefonen. Når du igen lægger røret på, kan du overhovedet ikke huske, hvad det var, du skulle have ud af køleskabet. Sådanne forstyrrelser afleder opmærksomheden, fra hvad der sker omkring dig, og alligevel er det netop den slags ekstra tilbehør, mange app-udviklere inkluderer som 'forbedringer' i mange apps.
En undersøgelse, der sammenlignede elektroniske og traditionelle bøger, viste, at når små børn læser traditionelle bøger sammen med deres forældre, taler forældrene mere om historien og er mindre tilbøjelige til at diregere barnets adfærd ved eksempelvis at sige »tryk på den knap«. De børn, der læste traditionelle bøger, udviste en større forståelse og var bedre til at huske historiens handlingsforløb.
Det er muligt, at elektroniske bøger distraherer barnet med alt ‘ekstratilbehøret ’som lydeffekter eller spil og leder opmærksomheden væk fra selve historien. Apps kan og bør være sjove, men som forældre skal vi finde apps, som kan hjælpe vores børn udføre en opgave og som ikke distraherer dem.
- Apps skal give mening
(Illustration: @Monstruonauta/flickr, CC BY-NC-ND)
ABC-sangen er en vigtig byggeblok, men med mindre barnet ved, at bogstaverne relaterer til lyde, og at de danner grundlaget for vores evne til at kommunikere, er det bare en sang uden en dybere mening.
Vores forskning har vist, at børn har lettere ved at lære, hvis deres forældre hjælper dem til at lege på en måde, som fremmer meningsforståelsen. Sagt med andre ord, pizzatrekanter giver mere mening end at se perfekte trekanter på en skærm, hvor spidsen altid peger opad. Apps, som lærer børnene tal og bogstaver er fine, men det er af afgørende betydning, at børnene ved hvorfor denne viden er vigtig. De har brug for at se informationerne i praksis.
- Apps, som fremmer det sociale samspil, understøtter læringen
Forskningen har gentagne gange vist, at børn ikke lærer bedst af en smart video, DVD eller app - men af andre mennesker. Vi studerede en undersøgelse af forskellige metoder, der vurderede børnenes evne til at lære et nyt ords mening.
Børnene lærte ordet gennem henholdsvis levende samspil, digitalt samspil (som Skype) eller en let og ligetil video. Børnene lærte bedst, når den nye information blev præsenteret socialt - når mennesker rent faktisk svarede og reagerede enten ‘live’ eller på skærmen.
Det er bare en af mange undersøgelser, der indikerer, at mennesker er bedst til at undervise andre mennesker. Vi lærer bedst af hinanden. Selvom apps generelt kan forekomme asociale, er der nye apps på vej, som opfordrer børnene til at lege side om side med deres forældre og venner.
Selv følelsen af at være venner med Bamse eller Mickey Mouse ser ud til at give børnene et tilhørsforhold og har potentialet til at forøge indlæringen og engagementet.
Afslutningsvis skal man også holde øje med hvilken sammenhæng barnet lærer i. Når voksne skaber en indlæringsoplevelse, hvor barnet får redskaberne til at løse problemstillingen og friheden til på egen hånd at finde løsningen, lærer børnene meget mere.
Ved at stille spørgsmålstegn ved enkelte aspekter, kan vi afgøre hvilke apps, der rent faktisk har en undervisningsværdi, og hvilke der bare er sjov og ballade.
Jennifer Zosh, Kathy Hirsh-Pasek, Roberta Golinkoff hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
