Sådan sætter du et fornuftigt og velgennemtænkt kryds

Vores beslutninger – både de politiske og hverdagslivets - er styrede af meget andet end gennemarbejdede argumenter og grundige overvejelser.

Forskning indenfor politisk psykologi peger på, at jo mere parti-loyale vi er, jo sværere er det at acceptere ny fakta, som miskrediterer 'vores' parti. Desuden er vores kryds også styret af, hvem vi helst vil drikke en øl med, altså, hvilken politiker der har den mest sympatiske personlighed.

Sådan lyder beskeden fra en række forskere i en tidligere artikel, hvor Videnskab.dk er dykket ned i den politiske psykologi for at finde mulige svar på, hvad der styrer vores politiske valg og hvorfor.

Det efterlader dig muligvis lidt trist til mode, at den fornuftige og velovervejede politiske beslutning, hvor du har givet samtlige partier en fair chance og kritisk vurderet deres argumenter, ligner en stakket illusion.

Men bare rolig. Så galt behøver det ikke at være.

I denne artikel vil Videnskab.dk med forskningen i baghånden give dig den politiske kampgejst tilbage, så du med løftet pande og fem gode råd, kan gå til stemmeboksen i dag og udføre din demokratiske pligt.

Lyt til folk, som, du synes, tager fejl

Som du kan læse i slutningen af den førnævnte artikel, mener flere forskere indenfor politisk psykologi, at den kritiske tænkning er mulig – selvom det er svært at udleve.

Men hvis det er muligt, hvordan skal vi så gøre det?

Det starter med den måde, politikerne taler.

»Forskning tyder på, at den måde politikere taler på, påvirker vælgerne, og der er også studier, der peger på, at i debatter, hvor eksempelvis Venstre og Socialdemokratiet er meget uenige, smitter det af på vælgerne,« siger Martin Bisgaard.

Han er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i det, der kaldes 'politisk motiveret tænkning', hvilket handler om, at mennesker er motiverede til at forstå eller fortolke fakta og argumenter, så de passer med deres egen politiske overbevisning.

»Samtidig er der også studier, som viser, at hvis man sætter folk sammen, som har uens holdninger, så moderer det deres holdninger, imens det at være sammen med andre, man er meget enige med, øger partiskheden,« fortæller han.

Det er altså vigtigt, at politikerne taler ordentligt til hinanden, hvis befolkningen skal kunne lytte til flere forskellige argumenter. Lykkes det at høre, hvad 'modstanderen' siger, er der også større chance for, at man kan finde fælles fodslag med folk, man ellers ikke er enige med.

LÆS OGSÅ: Din nabos hudfarve betyder mindre, hvis I er politisk enige

Samtale-demokrati giver bedre muligheder for fornuftige beslutninger

Det kunne måske lyde som rundbordspædagogik fra en svunden tid, men Martin Bisgaard er faktisk inde på noget af det, der skal til, hvis vi skal overvinde vores hang til at tilpasse fakta, så det passer med vores eksisterende politiske overbevisning, frem for at vurdere alle politikere lige kritisk.

For her er svaret muligvis såkaldt 'deliberativt demokrati', ifølge Rune Slothuus, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og medforfatter på en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science, som udkom i marts 2019.

»Det er 'samtale-demokrati'. Ideen er, at vi sammen kan blive klogere af at diskutere, og at der er mulighed for at træffe nogle mere fornuftige beslutninger, ved at tale sig frem til enighed,« fortæller han.

I et ideelt deliberativt demokrati stemmer man ikke, men fortsætter samtalen, indtil der opnås enighed, og respekt for modstanderen er et krav.

I Danmark har vi repræsentativt demokrati, men med dele af deliberativt demokrati. Eksempelvis kan borgere indgå i folkhøringer, og vi har offentlige debatter, hvor politikere diskuterer.

Mere mudderkastning = mindre forståelse

Rune Slothuus arbejder med borgeres holdningsdannelse i et politisk psykologisk perspektiv, og har udgivet flere studier, der peger på, at vi godt kan tage beslutninger ved at vurdere argumenter uanset 'partifarve' – men det kræver, at tonen i debatten ikke er for mudderkastende.

Han har blandt andet lavet empiriske eksperimenter af amerikanske vælgere, som er udgivet i American Political Science Review i 2013.

Her blev demokratiske og republikanske vælgere præsenteret for en række argumenter for- og imod politiske emner, så som illegal indvandring. Herefter skulle de beslutte, hvad de selv syntes.

»Når folk udsættes for argumenter for og imod et emne, er de tilbøjelige til at gå med det stærkeste argument. Også selvom det kommer fra en politisk modstander. Men det gælder kun så længe, at partierne ikke står stejlt overfor hinanden. Så forsvinder effekten, « fortæller Rune Slothuus.

Et lignende studie blandt danske vælgere peger i samme retning: Jo højere konfliktniveau og skarpere tone, jo oftere falder vælgerne tilbage til at gå med partilinjen, frem for det bedste argument.

»Uenighed er godt nok og legitimt i et demokrati. Men det handler om tonen og om måden, politikere diskutere på. Er tonen meget skarp og stejl, så ødelægger det borgernes villighed til at følge det stærke argument, uanset om partiet de selv holder med, har gode eller dårlige argumenter,« siger Rune Slothuus.

LÆS OGSÅ: Vælgere fra forskellige partier har vidt forskellige opfattelser af virkeligheden

Deliberativt demokrati oplyser og øger kvaliteten af vores beslutninger

Vælgere kan altså godt tage beslutninger, der bygger på kritisk vurdering af de bedste argumenter, ifølge studierne af vælgere i USA og Danmark.

Det peger på, at et deliberativt demokrati, hvor alle parter skal diskutere sig frem til en fælles løsning, og respektere hinandens holdninger, kunne være et svar på, hvordan vi undgår at falde i parti-fælden.

»Deliberativt demokrati har to fordele: Det har en oplysende effekt, fordi vælgerne får holdninger, der bygger på et bredere sæt af argumenter, og så giver det borgerne en finere grad af forståelse og respekt for modstandernes synspunkter,« siger Rune Slothuus.

5 gode råd

Der er spørgsmål om vores tanke-maskineri, som forskerne endnu ikke har svar på. Og det endegyldige bevis for, om vi er i stand til at træffe fornuftige politiske beslutninger eller ej, findes ikke.

Men du behøver ikke give helt op, ifølge de fleste af forskerne, Videnskab.dk har talt med i denne artikel og den, der blev nævnt i indledning. Derfor har Videnskab.dk opsummeret et par gode råd, så du kan komme i gang med at tage mere fornuftige politiske beslutninger:

• Vær opmærksom på, om du holder meget med et parti, for det øger din hang til at tilpasse fakta – tvivl øger åbenheden overfor ny viden.
• Prøv at vurdere kandidaterne på noget andet end om du kan se dig selv drikke øl med dem, eller hvilke kendisser der støtter op om dem.
• Din hjerne er doven - jo lettere en konklusion er at nå frem til, des hurtigere beslutter vi os. Så prøv at udvide de argumenter, du inddrager i beslutningen, selvom det er hårdt
• Deltage i diskussioner og samtaler med folk, du ikke nødvendvis er enige med, uden at du forsøger at overbevise dem. Lyt i stedet og prøv at finde punkter, hvor I kan enes.
• Skru ned for tv'et, når politikerne ikke holder en god debattone. Det smitter af på folk, når politikere står stejlt overfor hinanden, og det mindsker muligheden for at inddrage flere gode argumenter i sin beslutning.
• Øv dig på de fem forrige råd. Det ligger så dybt i os, at leve efter tommelfingerregler, og ofte er det effektivt og smart, så at gøre noget andet er lige så svært, som at lade den der Marsbar ligge, du bare har helt vildt meget lyst til lige nu - Men øvelse gør mester.

LÆS OGSÅ: Folketingsvalg: Derfor virker 'mudderkast'

LÆS OGSÅ: Ændrede politiske vaner kræver nytænkning i partierne