Så meget påvirker ansigtstræk din dømmekraft
Forskning viser, at folks ansigtsudtryk påvirker vores dømmekraft. Hvad værre er; forskningen viser samtidig, at menneskers ansigter ingenlunde er pålidelige indikatorer for deres ejeres bagvedliggende karaktertræk.

Ven eller fjende? (Foto: Shutterstock)

Ven eller fjende? (Foto: Shutterstock)

 

Når vi skal træffe vigtige beslutninger af social karakter – hvilken politisk kandidat vi skal stemme på, om vi tør overlade vores penge til nogen, om en person har begået en forbrydelse – vil vi gerne tro, at vi gør dette på rationel vis og alene baseret på relevant information.

Når alt kommer til alt, ville det være dumt ikke at tage sådanne beslutninger alvorligt, når man tager de store risici, som er involveret, i betragtning.

Og alligevel er der et stigende antal forskningsprojekter, som viser, at selv disse ekstremt vigtige beslutninger muligvis er stærkt påvirket af en af de mest overfladiske og umiddelbart irrelevante faktorer, vi kan forestille os: ansigtsudseende.

Vi bedømmer folks karaktertræk ud fra deres ansigt

Menneskers ansigter afslører information, som kan være relevante, såsom en persons køn, alder, etnicitet, charme og følelsesmæssige tilstand.

Men forskningen viser, at vores vurderinger af andre menneskers ansigtskarakteristikker ikke stopper her: Vi danner også holdninger til deres bagvedliggende karaktertræk, som hvor kompetente, politisk konservative eller pålidelige de er.

Disse logiske slutninger påvirker vores beslutninger om andre, og ikke bare trivielle valg i dagligdagen (som hvorvidt man skal sidde ved siden af passageren med det mærkelige udseende i bussen eller finde en anden plads).

Vi vælger vores politikere ud fra, hvor kvalificerede de ser ud. (Foto: Nick Jugular/Remix by Conversation UK)

Sociale attributter fra ansigter har vist sig at påvirke beslutninger, som har vigtige samfundsmæssige konsekvenser.

 

Vi stemmer ud fra ansigtsudseende

Når det gælder politik, har vores egen og andres forskning for eksempel vist, at politikere, som har ansigter, der får dem til at se kvalificerede ud, har en større tendens til at vinde valg (når alle andre faktorer er lige) end deres modstandere, som har et mindre kvalificeret udseende.

Vi har også opdaget, at højreorienterede vælgere, i hvert fald i USA (de der tenderer til at stemme republikansk), i højere grad stemmer på en kandidat med et ansigt, der har et stereotypisk republikansk udseende, selv hvis denne kandidat rent faktisk er demokrat.

Dette er også overraskende, da kandidaters politiske tilknytninger fremgår tydeligt på stemmesedlerne.

Interessant nok gælder dette forhold mellem politiske ansigtsstereotyper og stemmer ikke på samme måde for venstreorienterede vælgere: De er hverken mere eller mindre tilbøjelige til at stemme på ansigter med et stereotypisk demokratisk udseende.

Til gengæld er venstreorienterede vælgere lige så påvirkelige til at stemme ud fra ansigtskompetence. Og når det gælder finansielle beslutninger, viser det sig, at folk tenderer til at stemme på dem, der har ansigter, som ser pålidelige ud.

 

Det er godt at se pålidelig ud, hvis du søger stipendier

Forskerne lavede ansigtsmanipulationer. (Foto: Christopher Y. Olivola et al/Trends in Cognitive Sciences)

I den virkelige verden er der beviser for denne tilbøjelighed: Et studie har for nylig vist, at folk, der søgte økonomisk støtte på en legathjemmeside, var mere tilbøjelige til at få den, hvis de havde en pålidelig fremtoning.

Noget andet kritisk er, at der er årsagsbestemt evidens for, at ansigtspålidelighed rent faktisk påvirker investeringsvalg (og ikke blot er forbundet med det).

Vi har udført laboratoriestudier, hvor vi manipulerede med ansigter for at få dem til at se mere (eller mindre) pålidelige ud.

Disse studier viste, at når et ansigt fik et mere pålideligt udseende, påvirkede det, hvor meget andre ville investere i denne person, hvor det at få det samme ansigt til at se mindre pålideligt ud mindskede investeringerne.

Denne tilbøjelighed forblev signifikant, selv da investorerne fik mere at vide om personens historie (hvor ofte de havde opført sig pålideligt tidligere).

 

... Men vi tager ofte fejl

Disse fund, som viser, at vigtige sociale udfald er påvirket af ansigtsudseende, ville være mindre foruroligende, hvis menneskers ansigter var gyldige og pålidelige indikatorer på deres ejeres bagvedliggende karaktertræk.

Det er godt at se pålidelig ud, hvis du skal søge om penge. (Foto: Christopher Y. Olivola et al/Trends in Cognitive Sciences)

Desværre viser nøje undersøgelse af beviserne, at dette ikke er tilfældet.

Når det kommer til at gætte konkrete målbare karaktertræk (som eksempelvis om en person har en kriminel historie) ud fra ansigtstræk, præsterer vi et sted mellem tilfældigt og lidt over det.

Vores nøjagtighed falder også betydeligt, når vi ikke kan regne med køn, etnicitet eller alder som en hjælp til vores bedømmelser – forestil dig, hvis du kan, et valg, som udelukkende består af midaldrende kaukasiske mandlige kandidater. Og værre endnu, vores afhængighed af fremtoninger fører os ud i alvorlig negligering af andre og bedre informationskilder, som yderligere skader kvaliteten af vores dømmekraft.

 

Tænk dig om, før du dømmer

Men det værste tegn, i hvert fald for ansigtstræksbeundrere, kan være fra en ny undersøgelse, som viser, at sociale attributter kan variere meget mellem forskellige billeder af den samme person – et fund som tydeligvis modsiger ideen om, at mennesker drager pålidelige vurderinger ud fra ansigtsmorfologi.

Alt dette fører til følgende to konklusioner: At mange af vores vigtigste sociale beslutninger påvirkes af ansigter, og til trods for at mange af os gerne vil tro det, er vi ikke gode til at afkode karaktertræk ud fra ansigter.

Derfor bliver vi nødt til at gøre noget for at reducere den negative indvirkning fra ansigtsstereotyper, både individuelt og som samfund.

Vi kan starte med at tænke os om en ekstra gang, næste gang vi er tilbøjelige til at skabe stærke formodninger om nogen alene ud fra deres ansigt.

Christopher Olivola modtager støtte fra The British Academy, the Royal Society, og the John Templeton Foundation. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos the Conversation.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.