Handel med fremmede mennesker kan have bidraget stærkt til, at mennesket udviklede en motivation for at udvise retfærdighed.
Det mener et tværfagligt forskerteam sammensat af antropologer og økonomer, efter at have studeret 2.100 mennesker fra 15 forskellige samfund med alt fra 20 til 10.000 mennesker.
I diskussionen om, hvordan motivationen for at handle retfærdigt opstod, mener nogle forskere, at denne må have udviklet sig i mindre samfund allerede før sidste istid. Slægtskab og gensidighed var vigtigt for familiens overlevelse.
Ifølge de nye resultater, som blev publiceret for nylig i magasinet Science, kan det derimod se ud til, at meget af normdannelsen om retfærdighed og rimelighed har udviklet sig senere.
Markeder krævede
Den canadiske antropolog John Heinrich og hans kollegaer, som står bag undersøgelsen, mener, at udviklingen af handelssamfund gennem de seneste 10.000 år har krævet af folk, at de følger visse normer.
»Samfundsudviklingen har indebåret en udbredelse af normer og institutioner, som har givet det bedste grundlag for udveksling og samhandel i socioøkonomiske sfærer. Det vil sige sfærer, som går ud over helt lokale netværk og varige slægtsrelationer.«
Det skriver professor i antropologi ved University of British Columbia, Joe Heinrich, i en pressemeddelelse fra universitetet.
Sådanne socioøkonomiske sfærer, som større markedssamfund har, fandtes der ikke meget af tidligere end for cirka 10.000 år siden, skriver forskerne i artiklen.
Derfor mener de, at resultaterne af deres undersøgelser er et argument for, at retfærdighed kan være blevet udviklet netop i transaktioner i sådanne samfund.
Testede flere samfund med pengespil
For at finde forskellen mellem samfund med og uden markedstilpasning udførte forskerne adfærdseksperimenter på mennesker i forskellige samfund rundt om i verden: i Afrika, Nord- og Sydamerika, Oceanien, Ny Guinea og Asien – med forskellige måder at tjene til livets ophold på.
Forskerne bruger begrebet fairness i deres artikel, som kan oversættes med retfærdighed eller rimelighed, og det var denne type adfærd i pengetransaktioner, som forskerne ville måle.
Forsøgene havde form af et spil, hvor deltageren skulle vælge, hvor stor del af en pengesum de ville give til en ukendt modtager.
I nogle af spillene fik en tredje deltager mulighed for at betale en sum af spillepengene for at straffe den første deltager, hvis han eller hun syntes, at vedkommende havde givet for få penge væk.
I eksperimenterne blev der brugt rigtige penge, og summerne varierede baseret på de forskellige menneskers daglige indtjening.
Resultaterne antyder, at de mennesker, som levede i de mindste samfund og ikke var integreret i noget markedssystem – træk som heller ikke fandtes i samfund indtil for 10.000 år siden, var mindre villige til at give en stor del af pengene væk i eksperimentet, ifølge pressemeddelelsen.
Undersøgelsen antydede desuden, at de samme mennesker sjældnere end folk fra store samfund med høj markedsintegration ville straffe dem, som gav få penge til andre.
Ikke tale om ren godhjertethed
Ved at se på forskellig adfærd i forskellige samfund i vores tid mener forskerne, at de har et godt argument for, at motivationerne for at handle retfærdigt efter forskernes begreber formodentlig opstod med udviklingen af større samfund.
Dette kan også have noget at gøre med, at man i større samfund må have hårdere straffe over for indbyggere med dårlig opførsel, skriver de.
Grunden er, at uformelle konsekvenser, som det at få et dårlig rygte, har mindre at sige for, hvilke normer der bliver dannet, jo større samfundet bliver, skriver forskerne i artiklen i Science.
At tilhøre en verdensreligion trækker de også ind som en parallel faktor for denne normdannelse, som de mener udviklede sig i takt med størrelsen på samfundene.
Konkurrencen i samfundene kan have givet fordele til de religionssystemer, som udløste en prosocial adfærd i mennesker i store samfund, skriver forskerne.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
