Rå fisk fik vikingerne til at skide ormeparasitter
»Jeg har aldrig tænkt over, hvordan de tilberedte deres mad,« siger vikingearkæolog.
viking diarre parasitter bændelorm toilet lokum skide

Dårligt tilberedt mad gav en del vikinger - og mange andre mennesker i fortidens Europa - mavesmerter og diarré, som er nogle af de typiske symptomer på bændelorm. (Illustration: Videnskab.dk)

Kvalme, opkast, diarré, mavesmerter og vægttab.

Det var ikke ualmindeligt, at vikingerne havde bændelorm, og det samme gjaldt store dele af befolkningerne rundt omkring i Europa frem til midten af forrige århundrede.

I et nyt studie viser danske forskere, at ormeparasitterne i mange tilfælde kom fra rå fisk og svinekød.

For langt de fleste har symptomerne formentlig været milde, men i værste fald kan den 'brede bændelorm' fra fisk være årsag til blodmangel, mens 'svine-bændelormen' kan udløse epilepsi.

»Hvis du koger eller steger kødet ordentligt, bliver du ikke inficeret af parasitten, så det tyder jo på, at de her mennesker har spist råt eller dårligt tilberedt kød,« fortæller Martin J. Søe, som i et nyt studie har undersøgt ormeparasitter i lort fra arkæologiske udgravninger i hele Europa, heriblandt flere i Danmark.

Nye metoder afslører kostvaner

Martin J. Søe var del af forskergruppen, som i 2014 kunne vise, at vikingerne rendte rundt med parasitter i maven, men i de nye undersøgelser har han og hans kollegaer benyttet sig af endnu mere avancerede DNA-metoder til at fastslå præcist, hvilke parasitter der er tale om.

De har også udvidet undersøgelserne, som i første omgang kun tog udgangspunkt i en vikingeplads nær Viborg, til at omfatte en række andre arkæologiske udgravninger rundt omkring i Europa. Heriblandt udgravninger ved Gammel Strand og Kultorvet i København, samt byudgravninger i Odense.

Udgravningerne strækker sig sammenlagt over en periode fra år 500 f.vt. og frem til 1700-tallet og omfatter altså i denne omgang langt flere befolkningsgrupper end blot vikinger.

Afføringsprøverne stammer fra:
  • ’Fort Bahrain’, Bahrain på den arabiske halvø. (Datering: 5-400 f.vt.)
  • Jerash, Jordan. (Datering: 650-750 e.vt.)
  • Viborg, Danmark. (2 udgravninger, datering: 1018-1030 e.vt.)
  • Odense, Danmark. (2 udgravninger, datering: 1375-1400 e.vt.)
  • København, Danmark. (4 udgravninger, datering: 16-1700-tallet)
  • Kampen, Holland. (2 udgravninger, datering: 1350-1425 e.vt. og 1500-1850 e.vt.)
  • Zwolle, Holland. (Datering: 1540-1850 e.vt.)
  • Vilnius, Litauen. (Datering: 1550-1580 e.vt.)

»Vi har undersøgt så mange afføringsprøver, som vi overhovedet kunne få fat i, fordi vi ville finde ud af, hvilke ormeparasitter vi kunne genfinde i prøverne. Og så har vi tolket så meget på resultaterne som muligt,« forklarer Martin J. Søe, som arbejdede ved Københavns Universitet, da han udførte forskningen. I dag arbejder han for den private virksomhed Zoetis Denmark.

Aflæste DNA i menneskelort

Forskerne har ved hjælp af de meget avancerede DNA-teknikker undersøgt parasitternes æg i afføringsprøver fra datidens toiletter, kaldet 'latriner'. Et latrin er et bredt ord for det sted, hvor man i gamle dage besørgede stort som småt.

Stedet var ofte besøgt af mange og af ringe hygiejnisk standard. En form for offentligt toilet uden træk og slip.

Hvor man traditionelt kun ville have undersøgt afføringsprøver under et mikroskop, har forskergruppen, som også tæller den berømte DNA-professor Eske Willerslev, også kigget på den genetiske kode for det gamle materiale.

Det har de gjort ved at sekventere, det vil sige aflæse, generne på en særlig måde, hvor de ikke er afhængige af, om DNA’et er meget nedbrudt, som gammelt DNA har tendens til at være.

Denne sekventeringsmetode kaldes ’shotgun-sekventering’ og er meget effektiv, men også meget omfattende.

»Vi anvender de nyeste DNA-teknikker. På almindeligt mikroskopisk niveau kan du ikke se, hvilken art parasitten stammer fra, men det kan vi. Det betyder, at vi kan sætte flere detaljer på, end man tidligere har kunnet,« lyder det fra Martin J. Søe.

Kort oversigt parasitter

Kortet viser en oversigt over, hvor afføringsprøverne stammer fra. Mens de fleste er taget fra latriner, er enkelte taget fra affaldsdeponeringer - hvad vi nok i dag ville kalde en losseplads - hvor der er kastet afføring i. (Illustration: Den videnskabelige artikel)

Ny kilde til viden

Ved hjælp af shotgun-metoden har forskerne også kunnet skelne mellem parasitter, som smitter mennesker, og parasitter, der smitter dyr.

I gennemsnit har de analyseret parasitæg i 183 gram lort fra hver udgravning.

Ud fra deres resultater kan de for eksempel vise, at:

  • Der var parasitter fra den menneskelige spoleorm (Ascaris lumbricoides) og den menneskelige piskeorm (Trichuris trichiura) til stede i samtlige prøver – fra den ældste udgravning i Bahrain, dateret til 500 år f.vt., til den yngste udgravning i Zwolle i Holland, dateret til år 1540-1850.
  • Dyr og mennesker boede meget tæt sammen. Forskerne fandt parasitter, som med sikkerhed stammer fra får, hest, hund, grise og gnavere i latrinerne med menneskelort.
  • Der findes DNA fra finhval og rådyr i prøverne fra vikingebosættelsen i Viborg, hvilket formentlig betyder, at vikingerne har jagtet disse dyr for føde.
  • Mange døjede med børneorm, som blev fundet helt tilbage til vikingetiden i Viborg, ved Gammel Strand (16-1700-tallet) samt i udgravningerne fra Holland (1540-1850).
  • De mennesker, der var bosat ved Gammel Strand i 16-1700-tallet, spiste masser af saltvandsfisk, blandt andet torsk. De havde også bændelorm fra gris, hvilket også gjorde sig gældende i prøven fra Kultorvet.

Disse resultater ville ikke have været mulige med standardmikroskopi, lyder det fra en arkæolog, som ikke selv har deltaget i arbejdet.

»Det giver os en ny kilde til oplysninger om, hvad der er sket. Det er jo interessant i tilfælde, hvor vi for eksempel mangler selve knoglerne fra dyrene, og det eneste vidnesbyrd, vi har om deres tilstedeværelse, er parasitterne,« siger Peter Hambro Mikkelsen, som er afdelingsleder på Moesgaard Museum.

viking dårlig mave bændelorm parasitter diarre

Et latrin er et bredt ord for det sted, hvor man i gamle dage besørgede stort som småt. Stedet var ofte besøgt af mange og af ringe hygiejnisk standard. (Foto: Martin J. Søe)

»Det kommer bag på mig«

I nogle tilfælde kommer parasitterne fra igangværende udgravninger såsom metroudgravningen ved Gammel Strand – i andre har forskerne taget fat i gamle prøver, som eksempelvis fra vikingebosættelsen i Viborg.

Viborg Søndersø-udgravningen, som den hedder, fandt sted tilbage i år 2000, og allerede dengang undersøgte forskerne afføringsprøver fra pladsen.

Men dengang foregik undersøgelserne ganske traditionelt med mikroskopi, og det er derfor helt ny viden for udgravningsleder Jesper Hjermind, at vikingernes fiske- og svinediæt var så dårligt tilberedt, som det nye studie afslører.

»Vi fandt knogler fra både grise, fisk og i særdeleshed fra smelt, som er en lille laksefisk, der gyder hvert forår præcist 21. april. Det gør den i dag, og altså også for 1.000 år siden. Så vi vidste godt, at de spiste fisk og svinekød, men jeg har aldrig tænkt over, hvordan de tilberedte dem - eller i dette tilfælde, ikke tilberedte dem . Det kommer faktisk lidt bag på mig,« siger Jesper Hjermind, som er museumsinspektør ved Viborg Museum.

Stort potentiale i parasitter

Det nye studie, som er udgivet i tidsskriftet PLOS One, er et nyttigt bidrag til den øvrige forskning, lyder det fra miljøarkæologen Marcello Mannino, som har fokus på dyreknoglemateriale i arkæologiske udgravninger i sin forskning, men også har deltaget i genetiske studier.

»Mit overordnede indtryk er positivt. Folk burde lave mere af denne type arbejde, fordi det kan fortælle os meget om kostvaner og livsvilkår for menneskene i byerne,« siger Marcello Mannino, som er lektor ved Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet.

»Der har ikke været nok opmærksomhed på parasitter og æg, som der efter min mening ligger et stort potentiale i her i Danmark og Skandinavien i det hele taget, fordi bevaringen er så god. De kan give os en masse information,« siger han.

Udvider mulighederne for arkæologien

Ifølge Marcello Mannino er det dog vigtigt at huske, at enkelte prøver ikke nødvendigvis fortæller os noget om skalaen af de fund, vi finder i studier som dette.

Derfor er det vigtigt at tage andre forskningsfelter samt den traditionelle arkæologi med på råd, når man forsøger at tolke og analysere på resultaterne, mener han.

»Den bedste arkæologi er den slags, som prøver at inddrage viden fra så mange felter som muligt. Værdien af lige netop dette studie ligger i, at det udvider mulighederne for studiet af parasitter i en arkæologisk kontekst,« siger Marcello Mannino.

»Det er, så vidt jeg ved, en af de første anvendelser af denne metode, og det er et ganske kompliceret arbejde, de har udført,« slutter han.

Protein-professor: Det er et elegant stykke arbejde
parasitter finhval vikinger knogler arkæologi

Typisk ville man ikke slæbe en hel finhval med tilbage til bopladsen, og derfor vil deres knogler ikke være at finde i det arkæologiske materiale derfra i dag. (Foto: Shutterstock)

Ifølge professor Matthew Collins har forskerne med det nye studie udført et virkelig interessant stykke arbejde.

Han er selv Danmarks førende forsker inden for gendannelsen af gamle proteiner, som koder for DNA, og er derfor godt klædt på til at vurdere metoden i studiet.

»Gendannelsen af kostsignaler og parasitter er meget elegant udført,« skriver Mathew Collins i en email til Videnskab.dk.

Efter hans mening er de mest interessante resultater den »temmelig eksotiske liste« over fisk og pattedyr, som forskerne finder frem til. I vikingebosættelsen i Viborg finder de eksempelvis DNA fra finhval.

»Med havpattedyr ville det ikke have været almindeligt, at man bragte hele skelettet med sig tilbage til bopladsen, og derfor er de stort set usynlige i det arkæologiske materiale. Men her kan forskerne afsløre, at sådanne pattedyr blev spist, og på den måde bidrager de med et rigere billede af kostvanerne i Europa,« skriver Matthew Collins.

Videnskab.dk's manifest

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Det sker