Professor i akademisk frihed: Retssag mod vandmiljøforsker er en »kortslutning af den faglige debat«
Hvis dommeren ikke afviser sagen, kan retssager fremover blive brugt til at presse forskere, frygter professoren.

Byretten i Hillerød dannede rammen om den historiske retssag, hvor der falder dom 2. juli. (Foto: Danske Domstole)

Byretten i Hillerød dannede rammen om den historiske retssag, hvor der falder dom 2. juli. (Foto: Danske Domstole)

Når en stærk interesseorganisation lykkes med at hive en forsker i retten for at udtale sig på baggrund af forskning, er det en trussel mod både forskningen og den akademiske frihed.

Sådan lyder advarslen fra professor emeritus Heine Andersen i forbindelse med en historisk retssag anlagt af Bæredygtigt Landbrug mod en forsker fra Aarhus Universitet.

Efter Heine Andersens vurdering er en retssag om faktuelle forskningsresultater skadelig for forskningen. Den er efter hans mening heller ikke befordrende for en oplyst offentlig debat. 

»Det bliver ikke fagkyndige, der fremlægger og diskuterer. Der sker en kortslutning af den faglige debat, og det bliver i sidste ende dommeren, som skal afgøre en videnskabelig uenighed, som hun eller han jo dybest set ikke har forstand på,« siger han.

Heine Andersen, der tilknyttet Sociologisk Institut på Københavns Universitet, er en af de danske forskere, der ved mest om forskningsfrihed, og han har udgivet en bog om forskningsfriheden i det moderne samfund og mulige trusler mod den.

Læs Bæredygtigt Landbrugs reaktion på Heine Andersens bekymring i boksen under artiklen.

Anklaget for æreskrænkelser

Heine Andersen var med som tilhører ved retssagen, der fandt sted i Hillerød Byret tirsdag 9. juni, og som er indledt af landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug som en injuriesag mod vandmiljø-professor på Aarhus Universitet, Stiig Markager.

Baggrunden er, at Stiig Markager i den offentlige debat har fremlagt tal, der viser, at kvælstofudledningen fra landbruget til havet er steget siden 2010.

Helt præcist med 700 ton om året i perioden 2010 til 2017, hvor landbruget var forpligtet til at reducere udledningen.

Ifølge Bæredygtigt Landbrug er tallet udokumenteret og ærekrænkende mod dansk landbrug, som arbejder hårdt på at mindske sin brug af gødning og dermed udledningen af kvælstof.

Retten i Hillerød skal nu tage stilling til, om Stiig Markagers påstand virkelig er udokumenteret, og om den er injurierende mod landbruget.

Gødningsrester i form af kvælstof fra landbruget siver ud i vandløb og Østersøen og giver næring til alger. Det er alle enige om. Spørgsmålet er, hvor meget der siver ud, og om mængden virkelig er steget med 700 ton om året. (Foto: Shutterstock)

»Men en retssal er jo ikke stedet til at tage sådan en videnskabelig debat,« siger Heine Andersen.

Forskningsresultaters holdbarhed skal ifølge ham afgøres blandt forskere inden for de rammer, der er udviklet til det i moderne videnskab.

Det vil sige i videnskabelige tidsskrifter, på konferencer og ved bedømmelse af afhandlinger i faglige bedømmelsesudvalg. Stiig Markagers beregninger blev først lagt frem i en kronik i fagbladet Ingeniøren

»Stiig Markager er en af de forskere, der rådgiver myndighederne om at overholde vandrammedirektivet. Han gør sit arbejde og deltager i debatten, som han faktisk også er forpligtet til, og så skal han trækkes igennem en retssag for det,« siger Heine Andersen.

Retssager mod forskere er ikke fordrende for forskningen

For Stiig Markager var det en meget mærkelig oplevelse at sidde på anklagebænken og skulle forsvare videnskabelige tal over for ikke-forskere.

»Diskussionen om de 700 ton er en videnskabelig diskussion, som bør behandles videnskabeligt. Dokumentationen kan fint kritiseres af andre forskere og diskuteres, men det hører ikke hjemme i en retssal,« siger Stiig Markager, der er professor i vandmiljø på Aarhus Universitet.

Stiig Markager kan sagtens forestille sig, at retssagen mod ham kan føre til, at flere af hans kollegaer vil afholde sig fra at deltage i debatten.

»Jeg kommer ikke til at holde op, men det er meget tidskrævende og opslidende med sådan en retssag. Så hvis man risikerer det, når man bidrager i debatten med sin faglighed, tror jeg, mange vil afholde sig fra det,« siger Stiig Markager.

Han har flere kollegaer, som er holdt op med at udtale sig i debatten, fordi de føler sig angrebet af magtfulde organisationer.

»Vi bliver bedt om at lave beregninger af vandmiljøet. Når vi så deler de resultater i offentligheden, så bliver vi angrebet af landbruget,« siger han og nævner Landbrug og Fødevarers kampagne De 7 Synder som eksempel på et sådant angreb.

I kampagnen går Landbrug og Fødevarer i rette med Vandområdeplanernes mål om reduktion i udledning af kvælstof frem mod 2027. Ifølge forskning fra Aarhus Universitet skal udledningerne reduceres med 24.300 ton inden år 2027. Regeringen lægger op til en reduktion på 10.300 ton.

Forskervidne: Underlig måde at tage debatten på

Som vidne mod Stiig Markager havde Bæredygtigt Landbrug indkaldt ph.d. og seniorrådgiver Hans Thodsen.

Han er ansat på samme institut på Aarhus Universitet som Stiig Markager, og han er medforfatter på en årlig rapport om blandt andet tilførslen af vand, kvælstof og fosfor til havet. 

Det er baggrundsdata fra den rapport, Stiig Markager har lavet sine beregninger ud fra og er kommet frem til, at udledningen af kvælstof er steget med 700 ton om året siden 2010.

»Det er meget specielt at skulle tage debatten på den måde i en retssag, og jeg havde helst været det foruden, men du kan ikke sige nej til at stille op, når du bliver indkaldt som vidne,« siger Hans Thodsen.

Selv om Hans Thodsen helst havde taget debatten uden for retssalen, accepterer han, at Bæredygtigt Landbrug udnytter deres ret til at føre en sag.

»Retten har jo taget sagen, så de må jo have vurderet, at der er grundlag for en sag. Og så må vi andre jo stille op, når vi bliver indkaldt,« siger han.

For Hans Thodsen vil retssagen ikke få nogen betydning for hans mod på at deltage i den offentlige debat.

»Det vil ikke holde mig fra at kommunikere det, jeg laver, men jeg har heller ikke det store behov for at kommunikere ud over de artikler og rapporter, jeg laver og diskuterer blandt fagfæller,« siger han.

Dommen i retssagen er sat til at falde 2. juli. Heine Andersen og Stiig Markager håber, dommeren afviser sagen.

»Hvis dommeren frifinder ham i stedet for at afvise sagen, så kan en lære for andre være, at hvis man vil gøre livet svært for forskere, der fremlægger uønskede resultater, og hvis man har råd til det, kan man bare anlægge injuriesag,« siger Heine Andersen.

Bæredygtigt Landbrug: Han kunne jo bare have fremlagt data

Hos Bæredygtigt Landbrug havde man helst være foruden retssagen mod Stiig Markager, siger direktør Hans Aarestrup.

»Jeg er helt enig i, at denne type diskussioner skal tages i videnskabelige kredse og ikke hører hjemme i en retssag. Men når vi ikke kan få at vide, hvordan han kommer frem til sine tal, så er det jo umuligt at tage diskussionen.«

»Vi mener, det er så vigtigt, at forskerne fortæller om deres resultater. I vores øjne har de ytringspligt. Men de skal kunne redegøre for, hvordan de kommer frem til deres resultater.«

Ifølge Hans Aarestrup har Bæredygtigt Landbrug ad flere omgange forsøgt at få data fra Stiig Markager og Aarhus Universitet, så de kunne forstå, hvordan han ud fra data som fremgik af NOVANA-rapporten (officiel rapport om vandmiljøets tilstand) kom frem til, at udvaskningen af kvælstof er steget med 700 ton om året fra 2010-2017.

»Hvis bare han fra starten havde sagt, at han selv havde beregnet stigningen på baggrund af de data, som ligger til grund for Novanarapporten, så havde der ikke været nogen retssag. Det ved vi så nu fra retssagen, så nu kan vi måske komme videre,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker