For de fleste amerikanske arbejdstagere, der pendler, tager turen til og fra kontoret næsten en hel time om dagen – 26 minutter hver vej i gennemsnit, og 7,7 procent af arbejdstagerne bruger 2 timer eller mere på transport.
Mange af os betragter transporttiden til og fra arbejde som en kedelig pligt og ren og skær spild af tid.
Men i løbet af den bølge af fjernarbejde, som fulgte i kølvandet på COVID-19-pandemien, bemærkede flere journalister undrende, at folk savnede at pendle. Hvordan kunne det dog være?
En kvinde fortalte The Washington Post, at selvom hun arbejdede hjemmefra, sad hun regelmæssigt i sin bil i indkørslen ved slutningen af arbejdsdagen i et forsøg på at finde lidt tid til sig selv og markere overgangen fra at være på arbejde til ikke at være på arbejde.
Grænsefladen mellem arbejde og privatliv
Vi er ledelsesforskere, der studerer grænsefladen mellem arbejde og privatliv, og vi ønskede at forstå, hvad det var, arbejdstagerne manglede og savnede, da deres pendlerture pludselig forsvandt.
I vores nyligt offentliggjorte konceptuelle studie argumenterer vi for, at pendling er et ‘liminal space’ (liminalfase, det vil sige omstillingsfase, red.) – en tid med hverken arbejds- eller hjemmeroller, der leverer mulighed for at ryste arbejdsdagen af sig og mentalt skifte gear.
Da de gik over til fjernarbejde mistede mange denne indbyggede støtte til disse vigtige daglige processer.
Uden evnen til mentalt at skifte gear, oplever mange en sløring af rollerne, som kan føre til stress. Uden at koble mentalt fra arbejdet risikerer arbejdstagerne at opleve udbrændthed.
Vi mener, at tabet af denne omstillingsfase er med til at forklare, hvorfor mange savnede at pendle.
Pendling og omstilling
I vores studie ønskede vi at afdække, om det er pendling, der leverer den tid og plads, og hvad effekterne er, når den ikke er tilgængelig længere.
Vi gennemgik forskning om pendling, rolleomstilling og tid til afslapning efter arbejde for at udvikle en model for en typisk amerikansk arbejdstagers omstillingsfase.
Vi fokuserede vores forskning på to kognitive processer:
- Psykisk adskillelse fra arbejdsrollen – mental frigørelse fra arbejdets pligter.
- Psykisk restitution fra arbejdet – genopbygning af lageret af mental energi brugt i løbet af arbejdsdagen.
På baggrund af vores evaluering udviklede vi en model, som viser, at omstillingsfasen, som pendling skabte, gav mulighed for restitution og for at koble fra.
Vi fandt dog også, at det varierede fra dag til dag, om denne omstillingsfase leverer muligheden for at koble fra og slappe af; for eksempel skal pendlere, som tager toget, vælge ruten, holde øje med ankomst eller afgang samt sikre, at de står af på den rette station, hvorimod bilpendlere konstant skal være opmærksomme på trafikken.
På den ene side fandt vi, at større opmærksomhed på selve pendlingen resulterer i mindre opmærksomhed på afslappende aktiviteter, som kan hjælpe til at koble fra – eksempelvis at lytte til musik eller podcasts.
Men på den anden side fandt vi, at længere pendlerture også kan betyde mere tid til at koble fra og restituere.
Brugte tiden til restitution
I et upubliceret opfølgningsstudie, vi selv gennemførte, undersøgte vi en uges pendling blandt 80 universitetsansatte for at teste vores konceptuelle model.
Hver morgen og aften svarede deltagerne på spørgsmål om deres tur til og fra arbejde, om de koblede fra arbejdet og slappede af i løbet af pendlingen, og om de følte sig følelsesmæssigt udmattede, når de kom hjem.
De fleste af deltagerne i studiet rapporterede, at de brugte pendlingens omstillingsfase til både mental omstilling fra arbejde til hjemmerollen og til at begynde psykisk at restituere efter arbejdsdagen.
Vores studie bekræfter også, at variationer i pendlingen fra den ene dag til den anden har noget at sige for evnen til at omstille sig og restituere.
Vi fandt, at deltagerne rapporterede om et højere niveau af mental frakobling på dage med længere transporttid.
Skab en omstillingsfase
Vores resultater indikerer, at arbejdstagere, som arbejder hjemmefra, med fordel kan skabe deres egen form for ‘pendling’ for at skabe en overgangsfase til restitution og omstilling – eksempelvis en 15-minutters gåtur for at markere henholdsvis begyndelsen og slutningen af arbejdsdagen.
Vores foreløbige resultater stemmer overens med relateret forskning, der indikerer, at medarbejdere, der er vendt tilbage til arbejdspladsen, kan drage fordel af at bruge deres transporttid til at slappe af så meget som muligt.
Men på dage, hvor turen til arbejde eller hjem var mere stressende end normalt, rapporterede de et lavere niveau af mental frakobling fra arbejdet og mindre afslapning i løbet af pendlingen.
For at koble fra og slappe så meget af som muligt i løbet af pendlerturen bør pendlerne forsøge at undlade at gruble over arbejdsdagen og i stedet fokusere på personligt tilfredsstillende brug af pendlertiden, som at lytte til musik eller podcasts eller ringe til en ven.
Andre former for pendling som offentlig transport eller samkørsel skaber også mulighed for socialt samvær.
Vores data viser, at stress forbundet med pendling forringer evnen til at koble fra og slappe af i løbet af pendlerturen mere end en kortere eller længere pendling.
Så en del pendlere vil måske have gavn af at vælge den ‘naturskønne rute’ hjem, i stedet for den hurtigste, for at undgå anspændte transportsituationer.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
