Begrebet palæo-kost er bygget på, at jæger-samlere hovedsageligt levede af en kødtung kost spækket med protein og næsten ingen stivelse.
Tidligere undersøgelser af stenalderbopladser i Danmark har dog antydet, at stivelse så ud til at være på menuen.
Nu tyder nye arkæologiske fund fra Sydamerika på, at de tidligere jæger-samlere også her i højere grad levede af vilde kartofler og rodfrugter end hidtil antaget. Det skriver The Guardian.
For at komme frem til det resultat har arkæologer set på menneskelige rester fra to gravpladser i Perus Andesbjerge, som stammer fra mellem 9.000 og 6.500 år tilbage.
Her analyserede man knogler taget fra gravstederne og sammenlignede de kemiske former for kulstof og nitrogen med dem, der findes i lokale planter og dyr.
I studiet, som er publiceret i tidsskriftet PLOS One, har forskerne fundet frem til, at jæger-samlernes kost bestod af 80 procent planter og 20 procent kød.
Dermed udfordres myten om, at jæger-samlerne i høj grad var kødædere.
»Traditionel viden hævder, at tidlige menneskelige økonomier fokuserede på jagt. Det er en idé, der har ført til en række diætfænomener med højt proteinindhold såsom palæo-kost,« siger arkæolog Randy Haas, der er lektor ved University of Wyoming og hovedforfatter til studiet, til The Guardian.
De nye fund udfordrer også stereotypen om jæger-samleren som en »macho-hulemand«, hvilket har rod i forudindtagethed hos hovedsageligt mandlige arkæologer fra vestlige kulturer, forklarer Randy Haas.
Han tilføjer, at lignende forudindtagethed kan have påvirket forskning i tidlig menneskelig kost i andre regioner i verden.
tmmk
