I Frankrig spiser man flere frølår end i noget andet land i EU. Men franskmændenes efterspørgsel på delikatessen kan være ødelæggende for naturen.
Nu har 500 forskere sendt et åbent brev til Frankrigs præsident Emmanuel Macron, hvori de advarer mod, at man importerer frølår til Frankrig.
I Frankrig er det forbudt at fange frøer. Derfor importeres de fra lande som Indonesien og Tyrkiet, hvor jagten efter frølår truer arterne.
»De spiser mange insekter, der overfører sygdomme til mennesker, som for eksempel malaria. Derfor er frøer vigtige for menneskeheden, og vi bør beskytte dem og ikke spise dem,« siger Charlotte Nihart, der er direktør for den franske NGO, Robins Des Bois, i Global News Podcast fra BBC.
Derfor opfordrer forskerne nu til, at den franske regering som minimum udarbejder et forslag til at kontrollere handelen.
tmmk

































