Den 7. januar 1761 stævnede den tyske matematiker og kartograf Carsten Niebuhr ud med skib fra København.
De næste seks år brugte han på en videnskabelig ekspedition, der bragte ham fra Persepolis til Bagdad og på en farefuld rundtur i det meste af Orienten. En færd, der siden er blevet kendt som Niebuhrs rejser til ‘Det Lykkelige Arabien’.
Undervejs indsamlede han egyptiske mumier, nærorientalske segl, assyriologiske kileskrifter, arabiske bedesten og mange flere oldtidssager, der hastigt blev sendt hjem til København og blev til en samling af fund, som forskere stadig i dag undersøger.
I 1600-tallet sad en ihærdig læge ved navn Ole Worm på sit kammer og afkodede gådefulde runeindskrifter. Og i 1800-tallet var sprogforskeren Rasmus Rask opslugt af at knække koden til oldislandsk og sanskrit.
Senere i samme århundrede opbyggede bryggerimagnaten Carl Jacobsen en overdådig antiksamling, der skulle grundlægge Glyptoteket. I 1883 blev æegyptologi og assyriologi etableret som universitetsfag i København. På det famøse Oxford University skete det først små 20 år senere.
Oldtid for altid?
I Danmark har vi en stor tradition for forskning i de ældste tider - den såkaldte oldtid.
Men har oldtidsforskningen også en fremtid herhjemme? I en tid, hvor interessen for humaniora og de smalle sprog- og kulturfag er dalende, hvor universiteterne undergår store forandringer, og hvor videnskaben forventes at være samfundsnyttig, verdensvendt og aktuel?
- Optaget på humaniora i Danmark er faldet med 40 procent på 10 år. Ifølge en beregning fra Danmarks Statistik kan der ske en halvering af optaget frem mod 2035.
- Nu venter man på ny kandidatreform, der spås at være endnu en spareøvelse, og som i Akademikerbladet er beskrevet som en »dødskørsel« for humaniora.
Hvad går vi glip af, hvis vi om 50 år ikke længere får ny viden om runer, assyriologi og det gamle Egypten fra danske universiteter? Hvorfor bør vi og generationer efter os interessere os for forskning i oldtiden? Og hvordan forsker man overhovedet i de ældgamle sprog- og kulturer?
Det er nogle af de spørgsmål, som Videnskab.dk’s nye serie om dansk forskning i oldtidssprog og -kultur, ‘Oldtid for altid?’ tager afsæt i.
Indiana Jones, Hieroglyffer og storpolitik
I serien vil vi gennem en række artikler, videoer og podcasts fortælle om:
- Om de Indiana Jones-agtige historier, som oldtidsforskningen - i dag og historisk - står på skuldrene af
- Om det møjsommelige detektivarbejde, det er at fortolke og samle flere tusinde år gammel kileskrift fra det gamle Babylon, hieroglyffer fra oldegyptiske papyrusruller og danske runer
- Om de overraskende dilemmaer, forskerne står overfor, når de tilbydes at forske i potentielt tyvegods
- Om det storpolitiske spil bag samlingerne
- Om de (glemte) danske videnskabelige pionerer
- ... og meget mere
Kan vi læse runer og vikingesprog i fremtiden?
Allerede nu kan du læse første artikel i serien, der forsøger at give et overblik over, hvordan det egentlig går med oldtidsforskningen i Danmark i dag.
Meldingerne er blandende. Nogle er optimistiske. Andre er mere bekymrede.
Et åbent spørgsmål er for eksempel, om vi også er i stand til at læse og forstå de runer, der pryder Jellingestenene, der ofte betegnes som Danmarks dåbsattest, i fremtiden?
For som en institutleder på Københavns Universitet siger i artiklen, er der »en fødekæde her, som ikke går op, hvis vi skal fortsætte med at forske i runer i fremtiden«.
Et andet gammelt sprogfag, der går en usikker fremtid i møde, er norrønt – også kaldet oldnordisk. Sproget, som vikingerne talte, er en nøgle til at forstå nordisk mytologi og vikingetiden.
Karen Bek-Pedersen, der er ekstern lektor på Aarhus Universitet og har beskæftiget sig med norrønt i over 20 år, har for nylig afvist at undervise i oldnordisk på universitetet, fordi hun efter eget udsagn »kunne tjene mere ved at køre ud med sushi«, som hun siger i artiklen.
I seriens næste artikel, der udkommer på lørdag (21. september), kan du læse om det mystiske oldtidssprog ‘lydisk’, der har fået en dansk forsker i Holland til at bande som aldrig før.
Serien er støttet af Carlsbergfondet og løber fra september 2024 til august 2025. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.
