Et nyt skema udarbejdet af Socialstyrelsen, der skal give fagfolk et overblik over kriminalitetstruede børn, unges ressourcer og risikofaktorer, er netop blevet afprøvet af tre kommuner, og resultaterne er positive, skriver SFI i en pressemeddelelse.
Kommunernes fagfolk fremhæver, at skemaet giver dem et bedre overblik, når de skal vurdere de unges situation.
”Erfaringerne fra pilotkommunerne har været positive, og de erfaringer kan andre kommuner bygge videre på, når de skal vurdere, hvordan de vil anvende skemaet”, siger Stine Tankred Luckow, der er medforfatter til rapporten i pressemeddelelsen.
Skemaet er udviklet som en del af Projekt Tidlig Identifikation, der gennemføres af Socialstyrelsen, og som skal opdage unge, der er på vej ud på en kriminel løbebane.
Læs også på Videnskab.dk:
Døgninstitutioner er med til at gøre børn kriminelle
Unge begår vold for spændingens skyld