Nyt center skal forbedre behandlingen af traumatiserede flygtninge

Fatima er 38 år og har mistet lysten til livet. Uhyggelige minder fra krigen i hendes hjemland Afghanistan trænger sig på både dag og nat.

Hun får sjældent sovet mere end fire timer, og det har ødelagt hendes koncentrationsevne og hukommelse i en sådan grad, at hun hverken kan lære sprog, arbejde eller være sammen med andre mennesker i længere tid ad gangen.

I de godt 14 år hun har boet i Danmark har hun været igennem adskillige behandlingsforløb og aktiveringsforsøg, uden at det har givet hende hverken psykisk bedring eller et arbejde.

Mangler forskning om traumatiserede flygtninge

Fatima lider af svær posttraumatisk belastningsreaktion eller PTSD, en diagnose, hun deler med mellem 35.000-50.000 flygtninge i Danmark. Mens der er forsket en del i årsagerne til og symptomerne på PTSD, ved man i dag kun meget lidt om, hvilken behandling der bedst hjælper flygtninge med denne til tider invaliderende lidelse.

Den manglende forskning på området skyldes formentlig dels det store og ressourcekrævende arbejde, det kan være at indsamle forskningsdata. Samtidig forhindrer misforstået hensynstagen til patienternes skrøbelighed mange steder, at man overhovedet spørger dem om at deltage i forskningsprojekter ud fra devicen: ’De har været udsat for nok, de skal ikke belastes yderligere.’

Man kan dog omvendt argumentere for, at man netop belaster patienterne ved at lade dem indgå i lange behandlingsforløb, som ingen rent faktisk har undersøgt, om virker, eller som man har forsøgt at tilpasse ud fra netop deres problematikker.

TRIM giver nye muligheder

For at overkomme disse udfordringer har vi på det nyoprettede 'Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri' i Gentofte udviklet TRIM.

Navnet er en forkortelse for 'Treatment and Research Integrated Model', som er et system, hvor alle de informationer, man normalt skriver ned i lange journalnotater, når man undersøger og behandler patienter, i stedet indsamles i afkrydsningsskemaer. Derfra kan de tastes direkte ind i en samlet forskningsdatabase.

TRIM gør det muligt at lave forskning meget billigt, samtidig med at de patienter, der siger ja til forskningen, ikke belastes af masser af ekstra aktiviteter i forbindelse med deres deltagelse.

Modellen sikrer Best Practice-behandling

Med denne model kan vi samtidig sørge for, at vores flygtningepatienter hele tiden får Best Practice-behandling ud fra den nye viden, der løbende fremkommer ved forskningsprojekterne.

Det har foreløbig ført til en tilpasning af psykologernes behandlingsmanual til den tværkulturelle målgruppe og til udvikling af et spørgeskema, der skal gøre os klogere på, hvordan fysiske, psykiske og sociale forhold spiller ind på den enkelte patients muligheder for at få udbytte af et behandlingstilbud.

Behandling skal være kulturelt tilpasset

Foreløbigt har klinikken kørt tre lodtrækningsforsøg under TRIM-modellen:

1. Et, der skal afgøre, om kombineret læge- og psykologbehandling virker bedre end kun én af delene
2. Et, hvor forskellige typer psykologbehandling afprøves
3. Et, hvor forskellige typer medicin afprøves

Samlet set giver resultaterne fra de tre forsøg ny, unik viden om, hvilke elementer i behandlingen der fungerer godt, og hvilke der ikke egner sig til denne patientgruppe.

Disse oplysninger skal bruges til at lave et kulturelt tilpasset og effektivt behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge.

Skal skabe motionstilbud for alle

Det næste projekt i klinikken kommer til at handle om fysisk aktivitet som tillæg til konventionel behandling.

De fleste mennesker, der er vokset op i den vestlige verden, kender til vigtigheden af at dyrke motion, både for det fysiske og psykiske helbred. Mange flygtninge er dog vokset op i kulturer, hvor man ikke har den samme opfattelse af sammenhængen mellem krop og psyke, eller hvor de motionsformer, man dyrker, er helt anderledes.

Men kan man alligevel skabe et motionstilbud, der kan bruges på tværs af mange kulturer, og som har en positiv indvirkning på traumatiserede flygtninges mange fysiske og psykiske problemer? Det er, hvad klinikkens næste projekt skal gøre os klogere på.

Behandlingen skal skræddersys den enkelte patient

Når vi samler data på de tæt på 800 patienter, der har været gennem et behandlingsforløb på klinikken, kan klinikkens forskere blive klogere på en lang række forhold omkring behandlingseffekt.

Vi undersøger blandt andet, hvilken behandling der overordnet set egner sig bedst til at lindre traumatiserede flygtninges symptomer, og hvilke faktorer der har betydning for, om behandlingen virker for den enkelte patient.

Denne viden kan give os mulighed for på sigt at individualisere behandlingsforløbene og fra starten skræddersy et effektivt behandlingsforløb til patienten.

Viden om effektiv behandling efterspørges internationalt

Ved at forbedre muligheden for at kunne matche patient og behandlingstype kan man i fremtiden undgå, at patienter som Fatima skal gennem langvarige og ressourcekrævende behandlingsforløb, der ikke har nogen positiv effekt på deres helbred og livskvalitet.

Patienterne kommer hurtigere i behandling og slipper for de lange ventelister, der i dag findes på mange af landets behandlingscentre for flygtninge, hvor der visse steder er ventetider på op mod et år.

Samtidig vil man kunne behandle flere patienter uden at bruge flere penge. Bedre behandling kan måske ligeledes give et lavere forbrug af sundhedsydelser andre steder i behandlingssystemet, for eksempel ved at patienterne ikke lige så ofte har brug for at komme hos deres praktiserende læge.

Kompetencecenterets arbejde har da også vakt interesse internationalt, og på den baggrund er vi på centeret ved at opstarte et samarbejde med forskere i Australien, Tyskland og New Zealand.

Snart skal vi til Bergen sammen med en australsk professor for at fortælle om vores forskning, så vores metode kan hjælpe flygtninge og behandlere i andre lande også - og få alvor få sat gang i forskningen på verdensplan.