Pirater plagede ikke kun søfolk i middelalderen. I dag er pirateri stadig en udbredt trussel for den internationale skibstrafik. Sømænd fra hele verden også danskere er havnet i klørene på pirater.
Derfor har Danmark også gennem længere tid deltaget i jagten på pirater ud for Somalias kyst, og det får nu Forsvarsakademiet til at udbyde en PhD i pirateri, skriver dr.dk.
»Det giver os en enestående mulighed for at evaluere den internationale indsats mod pirateri i et videnskabeligt perspektiv,« siger chef for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang om den nye uddannelse.
Forsvarsakademiet har netop modtaget en bevilling fra Den Danske Maritime Fond, så akademiet kan gennemføre et treårigt PhD-projekt.
Forsvarsakademiet vil nu gå på jagt efter en kvalificeret kandidat til stillingen som piratforsker.
Læs også: Hvem var piraterne?































