Biskoppen – en ældre herre – lader en skål med ostevalle gå rundt til medlemmerne af den oldkristne menighed. Vi er i det 2. århundrede, og de kristne er samlet for at modtage nadveren.
Men i den herskabelige, romerske murstensvilla, hvor ritualet foregår, bliver der hverken delt brød eller vin ud. Nadveren ligner slet ikke den, vi i dag kender fra altergang i kirken.
Faktisk har de to nadvere meget lidt med hinanden at gøre. Ny forskning viser nemlig, at de fleste af oldtidens kristne ikke blev et med Jesus ved at indtage ’jesu kristi blod og legeme,’ som man gør det i dag.
Derimod var nadverritualet en åben dør ind til det gudsrige, de kristne mente, ville opstå efter dommedag.
»Under nadveren befinder de oldkristne sig i tiden efter dommedag. Kilderne beskriver, hvordan de får visdom og et åndeligt liv, som ellers er noget, man først opnår efter dommens dag og opstandelsen,« siger Robert Hansen
Han har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om nadver og dåb blandt oldtidens kristne ved det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.
Et festmåltid med alverdens kristne
Nadveren blev oprindeligt opfattet som det festmåltid, alle kristne skulle indtage med Jesus efter dommedag. Når de drak af den ostevalle, der blev delt ud i flere af de oldkirkelige fællesskaber, indtog de et måltid sammen med alle kristne, der havde været og skulle komme.
Resterne af den forestilling kan faktisk stadig ses i nutidens danske folkekirker. Når man sætter sig på knæ ved alteret og modtager vin og oblat, gør man det i en halvcirkel. I den anden del af halvcirklen befinder alverdens kristne sig – hvis man skal forstå nadveren, som man gjorde det i oldtiden.
Da kristendom blev mainstream ændrede nadveren sig
Når vi i Folkekirken i dag sætter os i en halvcirkel og modtager nadveren, er det kun os, der er til stede. Men i oldkirken fortsatte cirklen og inkluderede alle kristne
Robert Hansen
Det var kun i de første århundreder af kristendommens levetid, nadveren blev opfattet som et dommedagsritual. I 300-tallet ændrede den romerske stat syn på de kristne. De blev i meget høj grad accepteret, og statens voldelige forfølgelser holdt op. Det fik den bivirkning, at forståelsen af nadverritualet ændrede sig.
Manden bag den nye kurs overfor de kristne var Konstantin den Store (285-337). Igennem blodige krige samlede han det romerske storrige. Samtidig stoppede han forfølgelserne af de kristne, og gav dem privilegier.
»De kristne går pludselig fra at være forfulgte af den romerske stat til at være privilegerede. Derfor var det ikke længere så relevant for dem at fokusere på, at den jordiske verden stinker, men at tiden efter dommedag vil blive bedre. Og det smittede af på nadverritualet,« fortæller Robert Hansen.
Da livet på jorden blev mere tåleligt for de kristne, holdt de simpelthen op med at fejre dommedag i nadveren.
Folkekirken bør lære af forskningen
I løbet af middelalderen gled de oprindelige tanker omkring nadveren helt i baggrunden. I stedet kom den til at handle om, at Jesus’ krop og blod er til stede i form af brød og vin. Og sådan her det været frem til i dag. Men det bør ændre sig nu, mener Robert Hansen.
»De tidlige kristne gik ikke op i, hvad de spiste, men derimod hvem de spiste med. Når vi i Folkekirken i dag sætter os i en halvcirkel og modtager nadveren, er det kun os, der er til stede. Men i oldkirken fortsatte cirklen og inkluderede alle kristne,« siger Robert Hansen.
Han mener, at den nye viden bør få indflydelse på den måde, den danske folkekirke opfatter nadveren på.
»Jeg mener, at Folkekirken bør huske på og tage ved lære af det her,« lyder opfordringen fra Robert Hansen.
\ Læs mere
