Det er en chokerende, men ikke ligefrem overraskende, nyhed, at Muhamed Morsi, Egyptens første demokratisk valgte præsident, er blevet dømt til døden.
Dødsstraffen kommer på baggrund af Morsis' rolle i en fængselsflugt i 2011, hvilket skete under demonstrationer og oprør imod den daværende præsident Hosni Mubarak, der væltede Mubarak af pinden.
Amerika er dybt bekymrede
Selvom det er sjældent for Amnesty International, USA og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at blive enige om noget som helst, var de alle hurtige til at udtrykke deres vrede over Morsis' dom.
Natten til 28. januar 2011 flygtede flere tusind fanger fra Wadi Natrum fængslet. Af de mange tusind fanger var 34 medlemmer af Det Muslimske Broderskab, herunder Morsi.
Nogle forklaringer tyder på, at fængselsvagterne også stak af midt i kaosset, mens den officielle udtalelse fra Egyptens nuværende præsident, Abdel el-Sisi, er, at Den Muslimske Modstandsbevægelse (Hamas) og den Shi’a Islamistiske Militærgruppe (Hezbollah) hjalp til med fængselsflugten.
Over 100 er dømt til døden
Morsi er ikke den eneste, der er dømt til døden. 104 andre er også dømt til døden efter forbrydelsen (Mange af disse er dømt in absentia - dvs. uden selv at være til stede - hvilket er blevet tilladt ved den nye straffelov).
I retssalen gjorde Morsi, samt de andre tiltalte, modstrid og råbte »ned med det militante styre«, da deres dom blev læst op.
Morsis' dom kommer under en måned efter, at han blev dømt 20 års fængsel for ulovlig tilbageholdelse og tortur af demonstranter, mens han besatte præsidentens kontor.
Senior Broderskabets embedsmænd afviser legitimiteten af den juridiske proces. Samme holdning deles af det amerikanske udenrigsministerium, der mener, at afgørelsen er 'i uoverensstemmelse med Egyptens internationale forpligtigelse og retsstatsprincippet'.
Hård kurs på Det Muslimske Broderskab
Dette forekommer som det sidste skridt i en næsten to år lang undertrykkelse af Det Muslimske Broderskab, der startede ved statskuppet i juli 2013, mens Morsi var præsident.
Dommen er nu blevet bekræftet af den egyptiske religiøse autoritet Grand Mufti, hvis kendelse vil være medvirkende i afgørelsen om, hvorvidt Egypten bliver omgivet af kaos igen.
Som Egyptens højeste religiøse figur er Grand Muftis udtalelse ikke juridisk bindende, men ikke desto mindre nødvendig til at udføre en dødsstraf, da den endelige domsafsigelse ikke kan udstedes uden.
Grand Muftis beslutning vil også være vejledende for den erklæring af Det Muslimske Broderskab i Egyptens politik, da han tidligere har holdt med den islamistiske organisation.
Kaos i Egypten
Tilbage i august 2014 nægtede Egyptens højeste juridiske myndighed at godkende dødsstraffen af lederen af Det Muslimske Broderskab, Mohamed Badie, samt 13 andre medlemmer af broderskabet. Dette ses i visse kredse som en præcedens (i jura det forhold, at en retsafgørelse har betydning ikke alene for den konkrete sag, men også for afgørelser i lignende fremtidige sager, red.) for, hvad der vil ske denne gang.
Men uanset, hvad Grand Mufti beslutter, vil der endnu engang opstå kaos i landet. Enten fra de 'forrådte' medlemmer af Det Muslimske Broderskab eller fra en vred regering, afhængig af hvilken side Grand Mufti vælger at støtte.
Blot få timer før domsafsigelsen blev tre egyptiske dommere dræbt i Sinai, hvilket afspejler niveauet af utilfredshed og den voksende uro i Egypten.
Stigende antal af dødsstraffe
Uanset den endelige afgørelse af dommen er det stigende antal af dødsstraffe en indikator på et svækket demokrati, der blev etableret efter oprøret i 2011. Den endeløse udsættelse af parlamentsvalget er et klart tegn på al-Sisis uvilje til at stå som ansvarlig for andre end sine egne tilhængere.
al-Sisis administration er karakteriseret ved en konstant aftagen i demokratisk fremgangsmåde og borgernes frihed. Præsidenten prøver at styrke sin autoritet ved at gøre propaganda for brutalitet og undertrykkelse, der er usammenlignelig med landets historie.
En anden faktor, der er en indikator for de nuværende omstændigheder i Egypten, er beslutningen om at frafalde alle Hosni Mubarak og hans søns domme. Dette understreger videreførelsen af de militære tilstande til trods for begivenhederne i 2011.
Samtidig leder misbruget af menneskerettighederne til landets bristepunkt endnu engang. Den konstante forværring af menneskerettigheder og demokratisk fremgangsmåde i Egypten kan spores direkte til al-Sisis' ændring i straffeloven, der tillader, at civile kan blive dømt i absentia i de militære retssale uden rettigheden til tale med en advokat.
Dommen kan appelleres
Morsis' dom vil ikke kun være endnu et vindstød mod Egyptens i forvejen skrøbelige demokrati, det vil også yderligere formindske al-Sisis internationale troværdighed.
Som det er diskuteret tidligere, kan Morsis' retssag ses som en kulminationen af militærets jagt på at genvinde magten og genindføre tilstanden, der blev afbrudt i oprøret i 2011.
Ligeledes er begivenhederne en forlængelse af den tidligere egyptiske regerings brændemærkning af islamister som syndebukke. Denne stod på i årtier.
Morsis' dom kan stadig appelleres, eftersom andet retsmøde er 2. juni. Samtidig venter Egypten på Grand Muftis' beslutning. Men indtil da ligger landet på kanten af en eksplosiv utilfredshed og kaos, hvilket al-Sisi hidtil usete sikkerhedsforanstaltninger fejler til at kunne rumme.
Roger Pickup hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
