I det nordlige Serbien fandt jugoslaviske arkæologer i begyndelsen af 1970'erne en ret besynderlig grav.
Hele 77 skeletter fra menneskekroppe lå i graven. Ikke i opdelte grave eller små familiegrave, men i en stor samlet massegrav.
Massegraven kunne arkæologerne datere til omkring 900 før vores tidsregning og nogenlunde samtidig med skiftet fra bronzealderen til jernalderen i Europa. Og så mente de, at menneskene formentlig døde af en naturkatastrofe eller epidemi.
Men sådan hænger det ikke sammen.
Historien om Gomolava-massegraven er langt mere brutal, voldelig og mystisk, ifølge et nyt studie med dansk deltagelse.
»De er slået ihjel brutalt og begravet umiddelbart efter,« siger Miren Iraeta Orbegozo, der er medforfatter til studiet og tidligere ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Gennem en osteologisk analyse undersøgte forskerholdet knoglerne i graven. Mange af disse viste tydelige tegn på at være blevet ramt af våben. Særligt knogler i den øvre halvdel af kroppen bar præg af slag.
»Noget kan tyde på, at de er blevet angrebet af ryttere, der har nedslagtet dem. Der er også tegn på, at nogle af dem har forsøgt at forsvare sig selv,« siger Miren Iraeta Orbegozo, som i dag er postdoc på University of Lausanne i Schweiz.
Det mystiske ved fundet er, at der næsten udelukkende er kvinder og børn i graven. Ret så uhørt for en ikke-moderne massegrav, ifølge forskerne.
Massegrav uden sidestykke i oldtiden
I lignende grave fra samme tid finder man sjældent så mange kvinder og børn.
Massegrave vil som oftest bestå af ofre fra slagmarker, typisk krigere og mænd. Kvinder kunne blive taget som slaver.
Der findes dog også flere massegrave med hele familier og lokalsamfund, understreger Miren Iraeta Orbegozo. Men aldrig med en så betydelig overvægt af kvinder og børn.
»Det største fund er den demografiske profil af 96 procent kvinder og børn. Det er meget usædvanligt og viser et nyt mønster, som vi ikke kendte til,« siger Miren Iraeta Orbegozo.
Fraværet af mænd kan tyde på, at kvinder og børn var systematisk udvalgt til den brutale handling.
»Gomolava viser, at massevold ikke kun handlede om dødsfald på slagmarken. At angribe kvinder og børn er en bevidst strategi for at splitte slægter, underminere sammenhængskraften og destabilisere samfund,« tilføjer Hannes Schroeder, der er lektor på Københavns Universitet og hovedforfatter til studiet.
Det tyder på et bevidst massedrab for at ødelægge et samfunds fremtid.
Den brutalitet kan skyldes, at overgangen fra bronzealderen til jernalderen var hård og præget af konkurrence om jord og stridigheder.
Et udstødt samfund eller tilfældige ofre?
Det opsigtsvækkende ved massegraven stopper ikke ved brutaliteten, fortæller Miren Iraeta Orbegozo.
»Det mest fascinerende ved det her er den brutalitet, som de er dræbt med, og så den respektfuldhed, de bagefter er begravet med,« siger Miren Iraeta Orbegozo.
For her opstår der endnu mere mystik omkring graven for forskerne.
Gennem DNA-analyser af 25 personer fra graven kan forskerne se, at de ikke er nært beslægtede. Med isotopanalyser kan de også se, at personernes kost i barndommen var forskellig, hvilket tyder på, at de kommer fra forskellige steder.
Det er altså svært at vurdere, hvilken gruppe af mennesker der er tale om her. Og endnu sværere at vide, hvem der kort efter deres død har begravet denne blandede gruppe, og hvorfor.
Miren Iraeta Orbegozo fortæller, at en mulig forklaring er, at fjenden muligvis dræbte kvinderne og selv stod for begravelsen.
»Det kan have været en måde at vise dominans ved at vise, at vi kan styre den her gruppe og deres fremtid,« siger Miren Iraeta Orbegozo
I det scenarie ville en fjende have dræbt og bagefter begravet de mange kvinder og børn som et symbol på deres magt. Et symbol, der skulle skabe frygt i en region, der på den tid var plaget af stridigheder.
Det kan både forklare den systematiske voldsadfærd mod den specifikke gruppe og, samtidig, hvorfor de blev begravet med respekt.
Pårørende må have begravet dem
Helle Vandkilde er professor i arkæologi på Aarhus Universitet og mener, at studiet er et solidt tværfagligt arbejde.
»Det bidrager til vores forståelse af Balkan i den tidlige jernalder og af fænomenet massegrave,« skriver Helle Vandkilde, der forsker i bronzealder i Europa, på mail til Videnskab.dk.
Professoren mener dog, at der er en mere simpel forklaring på, hvem disse mennesker var, og hvem der begravede dem.
For hende er det mere oplagt, at kvinder og børn i et blandet samfund blev ladt tilbage, da fjenden kom.
»Det må skyldes en alvorlig demografisk krise, hvor hele befolkningsgrupper af kvinder og børn flytter sig mod visse centre for at komme væk fra kriser i deres hjemegn,« skriver Helle Vandkilde og fortsætter:
»Mændene (krigerne) var måske ikke til stede til at beskytte i situationen. Snarere var de mobiliseret til at indgå i store militære enheder (hære).«
Da mændene kom tilbage til det blandede samfund, begravede de ligene respektfuldt.
Hannes Schroeder vurderer, at dette scenarie er helt plausibelt – måske endda mere sandsynligt – men påpeger, at det fortsat er umuligt at afgøre, hvem der begravede de mange kvinder og børn, ligesom gerningspersonerne bag drabene er ukendte.
Flere undersøgelser kan hjælpe opklaringen
Miren Iraeta Orbegozo fortæller, at de sorte huller i massegravens historie er svære at få opklaret. Primært af den simple årsag, at de mange mord skete for tre årtusinder siden.
Hun har dog svært ved at se, at det skulle have været pårørende, der begravede dem, blandt andet fordi en mor og to døtre i graven ikke er placeret sammen.
Familiestrukturen ville de pårørende have kendt, og de ville derfor formentlig også have lagt dem sammen i graven. Derfor mener hun, at en tredje forklaring også er sandsynlig, hvor det er tilfældige forbipasserende, der finder de mange lig og begraver dem.
Men hvis forskerne skal komme tættere på en forklaring, der er mere sikker end argumentation og spekulation, skal der laves flere undersøgelser, mener Miren Iraeta Orbegozo.
»Det ville være interessant at undersøge flere beboerområder i nærheden for at se, om det er et sjældent mord,« siger Miren Iraeta Orbegozo med henvisning til, at der kan være andre massegrave fra samme tid i området, der kan fortælle mere om den strid, der måske foregik i området på denne tid.
Derudover kunne der laves genetiske undersøgelser af omkringliggende samfund for at finde ud af, om menneskene i massegraven tilhørte en bestemt social gruppe.
Indtil da fortsætter massegraven i det nordlige Serbien med at være et mørkt mysterie.
