Ministerrokader har ringe effekt i sig selv

Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og vicestatsminister Lene Espersen (K) havde håbet på, at en rokade af hele 16 ministre i sig selv ville gøre regeringen mere populær i befolkningen, kan de formentlig godt tro om igen.

Analyser af meningsmålinger efter ministerrokader gennem de seneste 25 år afslører, at det kun er sjældent, at en rokade gavner.

Og når det sker, forsvinder effekten igen efter højest seks uger.

Sådan lyder konklusionen fra Københavns Universitet på en gennemgang af analyserne.

»Ud af 23 rokader under Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen har kun 12 af dem givet mærkbar fremgang inden for de første to uger. Derefter fader det ud, og efter 4-6 uger, kan man faktisk ikke spore nogen blivende effekt af ministerrokader,« siger Sigge Winther Nielsen, forsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Kendte øger populariteten

Sigge Winther Nielsen har gennemgået analyser af undersøgelser fra blandt andet Aarhus og Københavns universiteter samt Ugebrevet A4.

'Ingen effekt' af en ministerrokade betyder, at den ikke har udløst forskydninger i meningsmålingerne på mere end to procentpoint. Alt derunder er statistisk set ubetydeligt, fordi det kan skyldes så mange andre faktorer end ministerrokaden.

»Det eneste, der giver noget, er, når man sætter kendisser ind som for eksempel Connie Hedegaard eller før hende Ritt Bjerregaard. Da steg populariteten med 3,0 procentpoint og 4,6 procentpoint. Men generelt må man sige, at ministerrokader historisk set ikke har nogen imponerende statistik,« konstaterer Sigge Winther Nielsen.

Ind med personlige støtter

Sigge Winther Nielsen bemærker, at politiske ledere kan lave ministerrokader af så mange andre årsager end at tækkes vælgerne, og det er formentlig tilfældet denne gang, vurderer han.

»Man skal nok læse den mere som en oprustning, der skal påvirke regeringen internt mere end vælgerne eksternt. Løkke vil have sine helt egne ministre ind, som han kan stole på,« mener Sigge Winther Nielsen.

Han sammenligner Lars Løkkes ministerrokade med en ministerrokade, som den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen foretog i 1973, da han ligesom Lars Løkke havde 'arvet' magten efter en partikollega, dengang Jens Otto Krag.

»Anker Jørgensen lavede også en kæmperokade, dengang af syv ministre, hvilket var uhørt. Han udvalgte også ministre blandt folk, som skyldte ham noget, var loyale og kunne drive et nyt projekt igennem, og det tror jeg, Lars Løkke er i gang med,« lyder det fra Sigge Winther Nielsen.

Ny kommunikationsstrategi

Forskeren regner med, at Lars Løkke Rasmussen vil bruge sine nye ministre til blandt andet at møde vælgerne på en helt ny måde, som går uden om de traditionelle massemedier og i stedet henvender sig direkte og mere personligt til den enkelte vælger.

Sigge Winther Nielsens forskning i såkaldt politisk marketing viser, at de politiske partier er begyndt at fokusere mindre på meningsmålinger og fokusgruppeanalyser og i stedet finder frem til, hvad vælgerne interesserer sig for ved at købe sig til en »hulens masse valgdata« fra professionelle marketingfirmaer, som registrerer så meget som muligt om, hvor vi bor, hvad vi spiser, hvilket arbejde vi har, hvad vi køber og hvad vi interesserer os for i fritiden.

»Sådan noget har virksomheder brugt i 10-20 år inden for marketing for at målrette deres produkt til den enkelte kunde. Man er ved at gøre det samme inden for politik, for når man har den information, kan man målrette sine budskaber i endnu højere grad og gå i dialog med vælgerne på en ny måde,« fortæller Sigge Winther Nielsen.

Nye ansigter skal sælge flere billetter via nye medier

»Vi skal selvfølgelig se noget mere konkret politik, før billedet står helt klart, men blandt andre selveste Statsministeriet har lagt op til en mere direkte dialog med vælgerne gennem blandt andet mails, sms, Facebook og Twitter og ved at opfordre borgerne til at skrive ind med gode forslag til ændringer.«

»Statsministeren laver umiddelbart ingen ændringer i substansen ved f.eks. at oprette nye ministerier. Det handler mere om at få nye billetsælgere ind, som er mere appellerende og måske lidt yngre og smartere typer på godt og ondt, og derfor virker det, som om Lars Løkke gerne vil køre i en ny retning, når det gælder politikudvikling og for eksempel dropper den kontraktpolitik, vi kender fra forgængeren Anders Fogh,« vurderer Sigge Winther Nielsen.

Skræmmende skifte

Ifølge forskeren ved et firma som Coca-Cola nu, at Tove fra Tårnby Hovedgade 12 er damefrisør og har hunden Dolly samt en bil, der snart skal repareres.

Målet er hele tiden at skære vælgerne tyndere og tyndere, så man kan ramme dem lige i hovedet med et budskab, så de tænker 'ja, det er lige mig'

Sigge Winther Nielsen

En tilsvarende viden vil politikerne gerne have fingre i for bedre at kunne sende effektfulde mails ud til relevante vælgere, som Venstre allerede forsøgte under valgkampen i 2007, da boligejere modtog en mail om, at oppositionen ville hæve boligskatterne.

Tilsvarende arbejder SF med direkte mails ud til f.eks. skolelærere for at få dem til at interessere sig for deres skolepolitik, alt sammen for at knytte os mere til de enkelte partier, så vi stemmer på dem til næste valg.

Sigge Winther Nielsen beskriver udviklingen, som at vi nu ikke længere skal have et one-night-stand med politikerne op til et folketingsvalg, men at vi i stedet skal være gode venner med dem hele tiden, så vi føler, vi har et etableret forhold til dem, når valget kommer.

»Det er et stort skifte, for meget forskning og mange analyser i aviserne bygger på, at politikerne bruger medierne til at nå vælgerne. Pludselig foregår en masse kommunikation uden for offentlighedens søgelys, og det er måske lidt skræmmende, at de politiske partier pludselig ved så meget om os, at de kan målrette deres budskaber præcist, uden at nogen rigtigt kan følge med i, hvad der foregår,« siger Sigge Winther Nielsen.

Målet med forskningen er løbende at kortlægge den præcise brug og omfanget af politisk marketing samt at undersøge, hvad det gør ved relationen mellem politikere og vælgere.