Ministerium betalte for universitets CO2-rapport, men det blev ikke deklareret: »Et klart brud på god praksis«

Det kunne fremstå som lidt af et tilfælde.

Bedst som regeringen skulle præsentere status på deres 2030-plan for reduktion af drivhusgasser, udkom Københavns Universitet med en rapport, der ‘sparer’ Danmark for 1,7 millioner tons CO₂ i 2030 takket være en ny regnemetode.

Rapporten skabte overskrifter i flere danske medier. Herunder Videnskab.dk, TV 2 og DR, der skrev, at rapporten var et grønt ‘trylleslag’ for det danske klimaregnskab.

Det fremgik dog hverken i selve rapporten eller i mediernes dækning, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet havde bestilt og betalt for den.

I alt betalte ministeriet 313.106 kroner for rapporten, som også sikrede ministeriet mulighed for at kommentere på rapportens indhold undervejs.

Det kan Videnskab.dk nu fortælle via en aktindsigt.

Det er imod både god skik og praksis, at Københavns Universitet ikke deklarerede i rapporten, at den var bestilt og betalt af myndighederne.

Det mener blandt andet Heine Andersen, der er professor emeritus ved Københavns Universitet, og som ikke er synderligt imponeret over graden af transparens i forløbet.

»Det er et klart brud på god praksis, at der ikke står, hvem der har rekvireret, betalt og kommenteret på rapporten, i kolofonen eller i forordet samt i noter,« siger professoren, der blandt andet har skrevet bogen 'Forskningsfrihed: Ideal og virkelighed', til Videnskab.dk.

Universitetets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der stod bag rapporten, erkender overfor Videnskab.dk, at det var en fejl ikke at skrive, at rapporten var bestilt og betalt af Klimaministeriet.

Mangler transparens

At et ministerium betaler universitetsforskere for at udarbejde faglige rapporter til politisk brug er en helt normal praksis, der går under betegnelsen ‘myndighedsbetjening’:

»Det er jo super godt, at myndighederne beder et universitet om at bidrage med viden, der kan kvalificere en beslutningsproces,« siger Jesper Olsen, der er formand for NGO’en Transparency International Danmark.

»Der skal bare stå klart og tydeligt, at det er myndighedsbetjening,« pointerer Jesper Olsen, der desuden er ekstern lektor i offentlig ret ved Københavns Universitet.

Så hvor slem en fejl er der egentlig tale om?

»Det er klart belastende, at der ikke er oplyst om det. Jeg kan egentlig ikke se, at forfatterne skulle have nogen interesse i ikke at oplyse det. Men principielt er det ret grelt,« lyder det fra Heine Andersen, der også pointerer, at det er forskernes opgave at oplyse, at der er tale om myndighedsbetjening.

Hvorfor er det relevant at oplyse om?

»For det første, fordi det er relevant for læsere og offentligheden at kunne vurdere eventuelle interessekonflikter og troværdighed. Men det er også god skik i forbindelse med samarbejdet at redegøre for, hvem der har betalt og stillet problemerne op i rapporten,« svarer Heine Andersen.

Men kan man ikke regne ud, at rapporten er myndighedsbetjening?

»Nej, det kan man overhovedet ikke tænke sig til som udenforstående. Som jeg læser det, kan man lige så godt tænke, at de selv har fået den idé til at lave rapporten for universitetets regning. Det kræver indsigt i systemet at vide, at det er myndighedsbetjening.«

Samme pointe kommer fra Jesper Olsen:

»Jeg kan kun læse notatet i den rigtige kontekst, fordi du har givet mig det. Det kan den almindelige læser, som ikke har talt med jer, ikke gennemskue.«

Mange kommentarer fra embedsværket

Både Jesper Olsen og Heine Andersen har set flere af korrespondancerne, som Videnskab.dk har aktindsigt i, mellem forskerne på Københavns Universitet og embedsmænd fra både Miljøministeriet og Klimaministeriet.

Og begge eksperter har bidt mærke i, hvor mange kommentarer og spørgsmål embedsmændene har sendt i forskernes retning, mens de har udarbejdet rapporten, som ministerierne har haft adgang til inden udgivelse.

»Når der er så tæt dialog mellem ministeriet og forskerne, så synes jeg så meget desto mere, at man er nødt til at deklarere, hvorfor den her rapport er lavet, og hvem der har bedt om det,« vurderer Jesper Olsen.

»Hvis jeg nogensinde mangler et bevis for, hvorfor man skal deklarere samarbejdet mellem et ministerium og et universitet, så vil jeg trække den her sag frem.«

Fodnote eller ej?

Den tætte dialog mellem myndighederne og forskerne i udarbejdelsen af rapporten burde ifølge Heine Andersen være tydeligt deklareret i selve rapporten.

»Ifølge dokumenterne ser det ud til, at forskerne i nogle tilfælde faktisk har foretaget ændringer og tilføjelser efter kommentarer fra rekvirent uden at oplyse det.«

»Det er et brud på principperne og ikke i overensstemmelse med god praksis. Det burde have været angivet i en fodnote - eller i det mindste i forordet.«

Det er ikke første gang, at Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning laver prognoser for skovenes CO₂-optag som myndighedsbetjening. Den forrige rapport udkom i 2021. Men i modsætning til seneste rapport var hele forordet dedikeret til at beskrive, hvordan den blev til som betjening for ministeriet.

»Når det stod i rapporten fra 2021, så er det underligt, at det ikke er nævnt denne gang. Det vil jeg sige,« indskyder Heine Andersen.

Erkender fejl i transparens

Videnskab.dk har foreholdt Vivian Kvist Johannsen, der er den ansvarlige forfatter bag rapporten, kritikken.

Hun erkender, at det burde have stået klart i rapporten, at den er blevet til under bestilling fra myndighederne.

»Det er en forglemmelse. Det er vores politik og vejledning, og jeg tror, at vi var lidt for hurtige, da den skulle ud, og så fik vi ikke lige tjekket den del, og det burde jeg have set. Så det kommer på nu i en opdateret version,« svarer Vivian Kvist Johannsen, der er institutleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Hun påpeger dog, at de mange kommentarer og spørgsmål fra betaleren ikke har haft indvirkning på forskernes videnskabelige arbejde:

»I forhold til det faglige indhold forventer jeg ikke, at det gør en forskel. De har bestilt opgaven, og der har været nogle møder undervejs, hvor de har spurgt ind til ting,« siger hun.

»Især fordi det her er et arbejde, som har en stor betydning for deres øvrige politik, så har de fået lov til at få noget viden, før det blev offentliggjort, men det har ikke påvirket resultaterne.«

Hun er til gengæld ikke helt enig med Heine Andersen i, at universitetet skulle have noteret i rapporten, præcis hvor der var foretaget ændringer ud fra kommentarerne.

»Når man laver videnskabelige artikler, får man jo også review-kommentarer, som man skal svare på, og det gør jo ikke, at reviewerne er medforfattere,« forklarer Vivian Kvist Johannsen og uddyber:

»Det bidrager jo også til, at man tydeliggør sin tekst; tilføjer nogle ekstra figurer, der forklarer forfatterens pointer noget bedre, så andre læsere også kan forstå det. Det er i det lys, at man også skal se de kommentarer, som myndighederne er kommet med. Hvis det kan hjælpe dem med at forstå vores budskab noget bedre, så er det jo reelt nok at inddrage de kommentarer.«

Københavns Universitet har efter Videnskab.dk’s henvendelse slettet den oprindelige rapport fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltnings hjemmeside og erstattet den med en ny version.

Den oprindelige version kan læses her.