Mennesker kunne tåle højder for tusindvis af år siden
Allerede under istiden for 12.000 år siden var der mennesker i 4.500 meters højde. Opdagelsen af verdens ældste højtliggende bosætninger rejser spørgsmål om tilpasning til livet i højderne.

Her levede mennesker måske allerede under istiden: Et vækstløst landskab, med ekstreme temperaturer, stærk sol og begrænsede mængder ilt. Vikunjaen, dyret de jagede for at overleve, lever her endnu. (Foto: Kurt Rademaker)

Her levede mennesker måske allerede under istiden: Et vækstløst landskab, med ekstreme temperaturer, stærk sol og begrænsede mængder ilt. Vikunjaen, dyret de jagede for at overleve, lever her endnu. (Foto: Kurt Rademaker)

Ved 4.500 meters højde i Peru er det koldt, Solen er stærk, og mængden af ilt er lille.

Ikke desto mindre pakkede folk kufferten for tusindvis af år siden og vendte snuden mod disse bjergsletter.

Forskere har netop fundet en hule i bjergene, som har vist at være den hidtil ældste bosætning i verden, som er blevet opdaget så mange meter over havets overflade.

Redskaber, planterester og knogler fra dyr tyder på, at der levede mennesker i det golde terræn helt tilbage i slutningen af den sidste istid.

Det er næsten 900 år tidligere end andre fund i over 400 meters højde, og det kan betyde, at de dalevende mennesker var i stand til mere, end vi har troet hidtil, fortæller den internationale gruppe arkæologer, som står bag udgravningerne.

Livet i den tynde luft

Højdesyge kan ramme folk fra lavlandet, hvis vi kommer op i højderne for pludseligt, og det er ikke en ret sjov oplevelse:

Du kan blive svimmel og kaster måske op. For nogle er højdesyge livstruende. Luften i denne højde er tyndere, og kroppen er ikke bygget til at klare sig med så lidt ilt.

Der findes dog nogle mennesker, som kan tåle højderne. Spillerne på det bolivianske fodboldlandshold er ikke kendte for at være særlig talentfulde, men de er vokset op i flere hundrede meters højde, og de vinder ofte, når de er på hjemmebane.

I 2007 indførte det internationale fodboldforbund (FIFA) faktisk et forbud mod kampe i over 2.500 meters højde, efter der kom klager om uretfærdige fordele i den tynde luft fra deltagere fra lavere områder. Året efter blev forbuddet dog ophævet.

Folket fra Peru tilpassede sig hurtigt

Forskere diskuterer, hvornår og hvordan disse 'bjergmenneskers' forfædre tilpassede sig livet i højderne.

Nogle mener, at det krævede genetisk tilpasning over tusinder af år. Studier viser, at tibetanere, som bor højt oppe, har særlige gener.

Andre hævder, at man var afhængig af et ordentligt klima. Det var svært at bosætte sig i bjergene under istiden, og gletsjere hjalp ikke ligefrem på de i forvejen barske forhold.

Men ifølge forfatterne bag det nye studie, var der ikke noget af dette, som var til hinder for det hårdføre folk, som boede der, hvor landet Peru ligger i dag.

Kun 2.000 år efter, at de først kom til den sydlige del af det amerikanske kontinent, drog de op i bjergene, hvilket tyder på, at det ikke har taget dem ret lang tid at tilpasse sig.

Desuden nåede gletsjerne næppe helt ud til de bjergsletter, hvor de slog sig ned, skriver forskerne.

Spørgsmålene vedrørende tilpasninger til højden er fortsat ubesvarede.

Vi ved ikke ret meget om bjergfolket

»Det er et spændende fund, som viser, at der boede mennesker endnu flere steder, end vi hidtil har vidst,« siger Hein Bjerck, som er arkæologiprofessor ved NTNU Vitenskapsmuseet.

Arkæologer har fundet spor efter fortidsmennesker i en hule højt oppe i Andesbjergene. (Foto: Kurt Rademaker)

Det er ikke overraskende, at folk tog op i bjergene så tidligt i historien, mener han. Det har dog ikke tidligere været dokumenteret.

Andesbjergene er ikke blevet udforsket ret meget af arkæologer.

Og det er svært at tidsbestemme menneskernes færd gennem store dele af det sydamerikanske kontinent, forklarer Hein Bjerck.

Efter istiden steg havet, og folk flyttede ind i landet. De steder, de kom fra, ligger i dag under vand. Dagens kystlinje ligger højere end dengang.

De fulgte efter dyrene

Folkene, der bosatte sig højt oppe i bjergene i Peru, formodes at have jaget blandt andet vikunja, som er beslægtet med lamaen.

Det er et hårdført og nøjsomt dyr, som lever af mager vegetation, forklarer Hein Bjerck. Den klarer sig med lidt, også i nærheden af gletsjere.

Vikunjaen har været udbredt i store områder af Sydamerika, både før og efter denne periode. Hein Bjerck tror, at menneskerne fulgte dyrene op i bjergene og opdagede, at der var gode jagtmarker deroppe.

»Hvis man følger efter sådanne dyr, havner man mange besynderlige steder,« konstaterer han.

Hein Bjerck mener godt, at menneskerne kan være kommet til endnu tidligere end for 12.000 år siden.

»Jeg tror, at nogle overdriver istidens betydning som en hindring. Der kan ofte være et meget rigt miljø tæt på gletsjere,« siger han.

Helårsbolig eller sommerhus

Forskerne bag fundet af bosætningen formoder, at den kan have været permanent, men at beboerne ofte drog ned til lavlandet for at undgå uvejr, samle spiselige planter og møde andre mennesker.

Ifølge Hein Bjerck kan det lige så vel have været omvendt.

»En hule med genstande og dyreknogler er ikke nok til at slå fast, at de boede der hele året rundt,« siger han.

Der er ikke fundet nogle menneskeknogler på de to arkæologiske udgravningssteder. Hulen er det ene sted, det andet er på sletterne, hvor det vildt, som de jagede, holdt til.

Det kræver tilvænning at løbe i tynd luft. Selvom folk var hårdføre på denne tid, blev det nok temmelig ubehageligt oppe i de 4.500 meters højde.

»Det er ikke sikkert, at de var så høje i hatten, da de først kom dertil. De blev muligvis dårlige,« slutter Bjerck. 

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk