Medierne overdrev Hamlet-historie

Danske netaviser tøvede i sidste uge ikke med at konfiskere Hamlets statsborgerskab.

Overskrifterne lød blandt andet ’Hamlet var ikke dansker’.

Historien byggede på en britisk sprogvidenskabelig undersøgelse af navnets oprindelse, som viste, at navnet snarere skulle stamme fra en næsten ukendt irsk myte end fra et dansk sagn.

To danske forskere mener dog, at medierne har været lidt for smarte med de hårdtslående overskrifter.

»Når der står i overskrifterne, at Hamlet var irer, så er det lidt en tilsnigelse. Undersøgelsen siger jo kun noget om selve navnets historie,« siger Adam Hyllested, ph.d. stipendiat i indoeuropæisk på INSS ved Københavns Universitet.

Han har specialiseret sig i nordisk og keltisk ordhistorie – også kaldt etymologi.

Saxo måske inspireret af islandske og irske fortællinger

Adam Hyllested vurderer, at forskningsartiklen er en velunderbygget sproghistorisk undersøgelse.

Men han understreger, at bare fordi vi nu ved mere om navnet Hamlets mulige oprindelse, så er det ikke ensbetydende med, at selve den fiktive figur Hamlet var irsk.

Det skulle ligge fast, at William Shakespeare (1564-1616) i teaterstykket om Hamlet lod sig inspirere af den danske krønike af Saxo (ca. 1160 – eft. 1208) ’Danernes bedrifter’. Værket blev oprindeligt skrevet på latin.

Saxo kaldte i sin krønike den hævngerrige og snarrådige prins for Amlethus – en latinsk udgave af navnet Amled.

Forskeren bag den omtalte forskningsartikel, dr. Lisa Collison, siger, at navnet Amlethus er relateret til navnet Amlodi i et islandsk skjaldekvad, som Saxo siges at være blevet inspireret af.

Enkelte elementer i i skjaldekvadet og i Saxos krønike minder om et irsk sagn om figuren Admlithi. Navnet Admlithi kan således være kommet Saxo for øre via det islandske kvad, eller han kan have været inspireret af begge dele.

Mundtlig kultur gør det vanskeligt at spore ophav

Historiker Thomas Heebøll-Holm arbejder på Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Forskeren har med sit speciale i middelalderhistorie et stort kendskab til krønikeforfatteren Saxo.

»Saxo har kendt forskellig europæisk litteratur. Noget af det refererer til en mytisk fortid, som har en eller anden form for bund i noget keltisk materiale, men som i hvert fald er blevet bearbejdet af 1100-tallets skrivere,« siger historikeren.

Thomas Heebøll-Holm er ikke vild med dr. Lisa Collisons undersøgelse, da han mener, at der er mange mellemled, som skal falde i hak, før man kan drage den konklusion, som hun gør.

Forskeren vil ikke afvise, at Saxo kan være blevet inspireret af et irsk sagn, da sagnet om eller navnet Admlithi kan være nået til Skandinavien via Orkneyøerne, som fra ca. 875 til 1468 var under norsk herredømme.

»Der var en trafik mellem Irland og Norge. Men vi har ikke rigtig nogen chance for at sige, om det her stammer fra A eller B,« siger Thomas Heebøll-Holm, og forklarer, at heltesagnene har floreret i en kultur, som var mundtlig. Derfor er det yderst vanskeligt for historikerne at afgøre, hvilke ikke-latinske kilder, Saxo har benyttet sig af.

Ordet afslører dets egen oprindelse

Ph.d. stipendiat Adam Hyllested fortæller, at det fra et sproghistorisk synspunkt forholder sig anderledes, da det her er ordene i sig selv, som er kilderne.

Sprogforskerne analyserer for eksempel gamle ords sammensætning for at finde ud af, hvorfra de kommer.

Og ordet Hamlet passer bestemt ikke ind i den skandinaviske sproghistorie.

»Navnet ser simpelthen ikke særlig nordisk ud,« siger han og forklarer, at dr. Lisa Collison i sin forskningsartikel blandt andet analyserer og sammenligner forekomsten af vokaler for at nå frem til sine konklusioner.

Underlige sammenfald mellem Saxo og irsk sagn

Ud over analysen af selve ordet, så bygger dr. Lisa Collison som nævnt også sine påstande på, at Saxos værk, det islandske skjaldekvad og det irske sagn indeholder elementer, som ligner hinanden.

Mere specifikt så handler det om en reference til havet, der gnaver i skrænterne, som en møllekværn.

Men det er jo kun en enkelte passage i Saxos værk, som hun bygger det på. Er det nok til at kunne etablere en forbindelse?

»Ja. Det er det, når man støder på mærkelige kontekster, som lyder underlige, som for eksempel det her med, at havet maler sten og er en møllekværn. Det er to specielle ting, som dukker op forskellige steder uafhængigt af hinanden,« siger Adam Hyllested og fortæller, at det ville være en anden sag, hvis de sammenfaldende elementer handlede om noget mindre særpræget.

Man bør skelne mellem navnet og personen Hamlet

Derudover har tekstpassagerne, om havet der maler skrænterne til mel, smittet sprogligt af på hinanden. I det islandske skjaldekvad forekommer der eksempelvis gæliske låneord.

Sprogforskeren og middelalderhistorikeren er enige om, at medierne har blæst Hamlet-undersøgelsen op til noget, den ikke kan bære.

Det er nemlig ikke bevist, at historien og figuren Hamlet med hud og hår har et irsk ophav. Saxo eller hans kilder kan have føjet det til fortællingen, som vi i dag kender, som historien om prins Amled.

»Man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem navnet og figuren Hamlet. Dermed siger jeg ikke, at man med en etymologi (ordhistorie red.) til navnet Hamlet ikke kan sige noget om figuren Hamlet. Men man kan ikke nødvendigvis drage en parallel,« siger Adam Hyllested.

Helten Hamlet var dansker

Han vil dermed ikke afvise, at også selve fortællingen om Hamlet har en irsk oprindelse, men det kan altså ikke afgøres ud fra forskningsartiklen.

Det er Thomas Heebøll-Holm enig i, og slår fast, at én ting i hvert fald er sikkert: I Saxos og Shakespeares fortælling er Hamlet uigendriveligt en dansk prins.