Martin Luther King satte ord på amerikansk dobbeltmoral
HISTORISKE TALER: Martin Luther Kings tale 'I have a dream' italesatte 100 års amerikansk hykleri.
Martin Luther King tale I have a dream

Martin Luther King appelerede til publikum ved at bruge bibelske referencer i sin tale 'I have a dream'. (Foto: The National Archives/ CC0 1.0)

Martin Luther King appelerede til publikum ved at bruge bibelske referencer i sin tale 'I have a dream'. (Foto: The National Archives/ CC0 1.0)

»I have a dream..«

Hvis du ikke kender vendingen, som på mere mundret dansk lyder »jeg har en drøm..«, så tilhører du sikkert et lille eksklusivt mindretal.

Præsten og borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King Jr. talte sig ind i hjerterne med en så effektiv retorik, at ikke bare amerikanerne men også flertallet af danskere i dag sandsynligvis kan nikke genkendende til i hvert fald dette korte citat.

'I have a dream'-talen fra 1963 var dog andet og mere end smukke og velklingende ord.

TEMA: Historiske taler

Artiklen er en del af serien Historiske Taler, hvor Videnskab.dk gransker retorikken og historien bag fortidens betydningsfulde taler.

Læs de øvrige artikler i serien:

Tale satte fokus på dobbeltmoral

Talen står som en milepæl i historien, fordi den prikkede hul på en byld i det amerikanske samfund - nemlig den massive undertrykkelse af afroamerikanske borgere.

»Det lykkedes Martin Luther King bedre end nogen anden før at formulere det amerikanske dilemma - at udstille, hvor forkert det på den ene side var at prædike frihedsrettighederne og på den anden side at praktisere racisme,« siger lektor i amerikansk historie på Syddansk Universitet Jørn Brøndal, som er i gang med at skrive en bog om racisme og frihed i amerikansk historie.

Kings tale emmer af religiøsitet. Den rummer referencer til bibelen men også til den civile religion, som omgiver måden, hvorpå amerikanerne dyrker deres egen historie og identitet.

Amerikanerne har nemlig et næsten religiøst forhold til fortællingen om deres nations ophav.

Rettigheder eksisterede på papiret

Dokumenter som uafhængighedserklæringen fra 1776 og den såkaldte 'emancipations-proklamation' fra 1863, hvor slaverne i sydstaterne blev frigivet, er vigtige holdepunkter i den amerikanske selvforståelse, fortæller Jørn Brøndal.

I teorien slog disse dokumenter fast, at sorte i lige så høj grad som hvide var statsborgere.

»Slaveriet blev forbudt i den amerikanske forfatning i 1865, og i 1868 blev sorte amerikanske statsborgere,« siger historikeren.

Afroamerikanerne blev dog i praksis forfulgt og diskrimineret på det groveste.

Det skete med for eksempel lynchninger, manglende stemmeret og en apartheidlignende hverdag frem til og med 1960erne, hvor borgerrettighedsbevægelsen tog fart. (Læs mere i boksen i bunden af artiklen).

Symbolsk tidspunkt for tale

Martin Luther Kings berømte tale fandt sted på The Lincoln Memorial foran en kvart million mennesker, som i protest mod undertrykkelsen af sorte havde invaderet Washington til en ikke-voldelig demonstration.

Denne march mod Washingtion fandt sted i 1963, hvor det var 100 år siden, Abraham Lincoln underskrev emancipationsproklamationen.

Proklamationen er sammen med uafhængighedserklæringen og forfatningen så fundamentale for amerikansk selvforståelse, at amerikanerne opfatter disse dokumenter som værende 'hellige' for nationen.

'I have a dream'-talen bragede således stærkt igennem med sit budskab, fordi Martin Luther King på et symbolsk tidspunkt påpegede forskellen på afroamerikanernes virkelighed og de rettigheder og idealer, som disse næsten hellige dokumenter havde stadfæstet.

King fremhævede nationens trosbekendelse

Martin Luther King talte for eksempel om retten til liv og frihed samt retten til at søge sin egen lykke, som var blevet lovet alle amerikanere ved nationens fødsel.

En ret som sorte stadig blev udelukket fra.

Da Martin Luther King holdt sin 'I have a dream' tale i 1963, foregik der stadig lynchninger af sorte stadig i USA, uden de hvide mordere blev straffet for deres forbrydelse.

Sorte havde i flere sydstater ikke ret til at stemme på trods af deres amerikanske statsborgerskab.

»I Sydstaterne lavede man alle mulige underlige regler i et forsøg på at forhindre sorte i at stemme,« siger lektor i historie Jørn Brøndal, og fortæller, at afroamerikanere for eksempel skulle tage en læseprøve, som selv sorte skolelærere dumpede. Hverdagen var også fyldt med diskrimination helt op til 1950erne og 60erne.

Dette satte Martin Luther King fokus på med sin tale:

»When the architects of our republic wrote the magnificent words of the Constitution and the Declaration of Independence, they were signing a promissory note to which every American was to fall heir,« siger Martin Luther King i talen og fortsætter:

»This note was a promise that all men, yes, black men as well as white men, would be guaranteed the 'unalienable Rights' of 'Life, Liberty and the pursuit of Happiness.'«

Vidste du?

Stevie Wonder skrev i 1980 hittet 'Happy Birthday' med det formål at mindes Martin Luther Kings fødselsdag.

Sangen medvirkede til, at den tredje mandag i januar er blevet en national mindedag for Martin Luther King og hans kamp for borgerrettigheder til sorte.

Senere i talen beder Martin Luther King amerikanerne om at gøre op med hykleriet og gøre alvor af indholdet i Amerikas trosbekendelse - uafhængighedserklæringen og emancipationsproklamationen:

»I have a dream that one day this nation will rise up and live out the true meaning of its creed: We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal.«

Tale fik amerikanerne til at indse hykleriet

Martin Luther Kings gentagne referencer til de gamle og for amerikanerne hellige dokumenter ramte plet i amerikanernes selvforståelse.

»Talen var med til at åbne folks øjne for, at hvis man skulle tage uafhængighedserklæringen på ordet, så skal man indlemme afroamerikanerne i de rettigheder, som den beskriver,« siger Jørn Brøndal.

Præsten Martin Luther King brugte også bibelske vendinger. Det tiltalte amerikanerne, som generelt er et meget troende folk.I dag har talen, ifølge forskeren, fået næsten samme høje status som uafhængigheds- og emancipationserklæringen. 'I have a dream'- talen er blevet et symbol på, hvad Amerika står for, og hvad det vil sige at være amerikaner.

Obama kan opløse dilemma

Martin Luther Kings tale bliver i dag brugt som argumentation af både venstrefløj og højrefløj i politiske debatter.

»Talen har haft en enorm værdi også set i bakspejlet. Racismen overlevede i en periode, men i dag har USA som noget helt enestående en sort præsident,« siger Jørn Brøndal.

Han mener, at valget af Barack Obama måske kan komme til at betyde, at amerikanerne i deres selvforståelse ikke længere skal kæmpe med det hykleri, som Martin Luther King som den første satte ord på ved Lincoln Memorial i 1963.

Sorte blev nægtet adgang til hvide universiteter, skulle sidde på bestemte pladser i restauranterne, og i bussen skulle afroamerikanere rejse sig, hvis en hvid forlangte at få hans eller hendes plads.

Busserne var raceopdelte, sådan at sorte sad bagerst og hvide forrest. På midterpladserne skulle afroamerikanere rejse sig, hvis en hvid person forlangte at få hans eller hendes plads.

Den sorte kvinde Rosa Parks nægtede i Montgomery, Alabama 1955 at rejse sig, da en hvid mand gjorde krav på hendes plads i midten af bussen.

Det kostede hende en tur i spjældet.

afro-amerikanere_borgerrettighedsbevægelse

Rosa Parks med Martin Luther King i baggrunden. (Foto: The National Archives)

Martin Luther King blev hurtigt en af de mest fremtrædende personer bag en omfattende boykot af busselskabet.

Martin Luther King stiftede i 1957 bevægelsen 'Southern Christian Leadership Conference', som blev en central del af den spirende borgerrettighedsbevægelse. Han kom her til at stå i spidsen for flere fredelige aktioner og sit-down demonstrationer.

Demonstrationer blev mødt med vold

Flere steder blev de fredelig protester mødt med brutal politivold. Blandt andet under en kampagne i Birmingham 1963, hvor Martin Luther King også selv blev arresteret. Samme år holdt Martin Luther King sin berømte tale 'I have a dream' i forbindelse med demonstrationen 'The March on Washington'.

Borgerrettighedsbevægelsens pres på lovgivere og myndigheder resulterede i 1964 i, at USA's præsident Lyndon B. Johnson underskrev en borgerrettighedslov, der afskaffede diskrimination i det offentlige rum, og året efter en lov, der garanterede sorte stemmeret.

Martin Luther King blev skudt og dræbt under et besøg i Memphis, Tennessee i 1968. Morderen blev dømt og fængslet, men motiverne er aldrig blevet kortlagt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.