Sådan holder du en sjov tale

Kan man lære at være sjov? Det er et spørgsmål, som mange har stillet gennem tiden.

Spørgsmålet er blandt andet også omdrejningspunkt for en af dialogerne i Anden bog af det store værk ‘Om taleren‘, som den romerske konsul og alletiders store taler Cicero er ophavsmand til.

Her bliver det fastslået, at »vid og lune ofte er af den største nytte for en taler«.

Men samtidig er humor i særlig grad »et spørgsmål om naturlige anlæg og kræver ingen systematik«, og en af dialogdeltagerne erklærer derfor:

»Jeg, for min del, tror derfor ikke, at dette er noget, der overhovedet kan læres«. Hvilket jo er nedslående.

Nogle forskrifter for brug af humor bliver der alligevel stillet op. Taleren bør altid »tage hensyn til personer, saglige forhold og situationen i det hele taget, for at spøgen ikke skal gå ud over talens hele kraft og virkning«.

Man bør altså ikke vække latter for enhver pris, og enhver situation vil ikke være egnet til brug af humor.

Humor er oppe i tiden

Ligesom humor blev diskuteret i det gamle Rom, er også vores tid og samfund i særlig grad præget af et humorfokus. I dag er hver dag et karneval, som socialpsykolog Michael Billig formulerer det i bogen ‘Laughter and Ridicule. Towards a Social Critique of Humour‘ fra 2005.

Vi anser humor for at være et mål i sig selv. Men hvis vi i stedet ser humor som en retorisk strategi, der kan have forskellige funktioner, kan vi blive mere bevidste om, hvilken slags humor der vil være hensigtsmæssig i en given situation.

Så hvilke funktioner kan humor have?

Fire humorfunktioner i kommunikation

Det har den amerikanske retorikforsker John C. Meyer givet det hidtil bedste bud på i artiklen ‘Humor as a Double-Edged Sword‘ fra 2000. Han har trawlet gennem en stor mængde humoristisk kommunikation for at udlede, hvilken funktion humoren har i hvert enkelt tilfælde.

På baggrund heraf udpeger han fire funktioner, som brugen af humor kan tjene i kommunikation:

1. Skabe sammenhold
2. Skabe klarhed
3. Kritisere eller irettesætte
4. ​Adskille

I den følgende gennemgang vil vi se på hver af de fire funktioner.

Vi kommer med eksempler fra den politiske verden, men pointerne om, hvordan humoren fungerer, kan let overføres til andre situationer, lige fra festtalen til mormors 80 års-fødselsdag til chefens tale til sine medarbejdere.

Den helt overordnede pointe er, at humor skal ses som en retorisk strategi og ikke bare som et mål i sig selv.

LÆS OGSÅ: Humor: Derfor griner vi af nogle vittigheder, mens andre falder til jorden

1) Humor kan skabe sammenhold

Det siges, at den korteste afstand mellem to mennesker er et smil. Har man delt et humoristisk øjeblik med andre mennesker, er man pludselig kommet dem et skridt nærmere.

På samme vis kan brug af humor være med til at opbygge og styrke talerens forhold til publikum. Eksempelvis ved at taleren fortæller en sjov historie, hvor han eller hun indrømmer en pinlig fejl, som taleren i fællesskab med publikum kan le af. Eller hvis taleren forholder sig selvironisk til andres kritik.

Meyer nævner følgende eksempel på en selvironisk kommentar, der blev leveret under den amerikanske valgkamp i 1992 af præsidentkandidaten Ross Perot. Han var kendt for sine store ører, og under en debat erklærede han derfor:

»If there are some good plans out there, I’m all ears.«

Eller på dansk: »Hvis der er nogle gode planer derude, er jeg lutter øren«.

Selvironien afspejler, at taleren er i stand til at se kritisk på sig selv – og se sig selv gennem andres øjne. På den måde skaber taleren sammenhold med publikum.

2) Humor kan skabe klarhed

En pointe kan stå mere tydeligt frem, hvis den leveres med humor, for vi husker generelt bedre det, vi ler af.

Humoristiske bemærkninger egner sig godt til at blive delt i medierne, hvorfor reklamer også ofte benytter humor til at sælge deres produkter.

Et eksempel kan være den tale Søren Søndergaard, MF’er for Enhedslisten, holdt i 1999 til sine kolleger fra Folketingets talerstol. Politikerne skulle tage stilling til, om de selv skulle have en lønforhøjelse, hvilket Søndergaard var imod.

I dagens anledning havde han viklet gaze om sin pegefinger, som han holdt løftet gennem det meste af talen for at vise, hvor helt utroligt hårdt politikere arbejder:

»Tag nu for eksempel denne finger. Den er syg. Ikke af at blive rakt i vejret for at få ordet – eller gi’ fingeren. Nej, den er arbejdsskadet af de seneste dages mange afstemninger. Ensidigt, gentaget, monotont arbejde, kaldte lægen det«.

Søndergaard fortsætter på ironisk vis med at fastslå, at det »skal vi selvfølgelig have en rimelig kompensation for«.

Den ‘skadede’ finger udstiller på kreativ vis Søndergaards holdning til forslaget om lønforhøjelse, hvilket han tydeligvis finder absurd. På den måde brugte han humor til at gøre sit budskab klart – og let at huske.

LÆS OGSÅ: Sjove mennesker er mere intelligente

3) Humor kan irettesætte

Taleren kan også bruge humor til at tage den skarpe kant af sin kritik og på den måde forsøge at bevare et godt forhold til publikum.

For ikke at fremstå som den hårdhændede leder eller kolde kritiker kan taleren tilføje sit budskab en smule humor, så irettesættelsen glider lidt lettere.

I sin politiske anekdotesamling gengiver Dan Jørgensen følgende kritiske bemærkning fremsagt af Jesper Langballe:

»Korriger mig, hvis jeg tager fejl, men jeg synes, jeg har en erindring om, at hr. Villy Søvndal stillede præcis de samme spørgsmål i går. Jeg vil gerne spørge statsministeren, om man kunne forestille sig en rationalisering af Folketingets forretningsorden, eventuelt sådan at hr. Villy Søvndal blev anbragt i et særskilt lokale, hvor han kunne gentage sine spørgsmål?«

Selvom tonen unægtelig er lidt bidsk, er ‘spørgsmålet’ til statsministeren også så tilpas absurd, at det nok ikke skal tages så alvorligt. Samtidig synes det at dække over en reel kritik af Søvndals overflødige spørgsmål.

Når Langballe gør grin med Søvndal, markerer han med andre ord indirekte, at Søvndal i hans øjne har gjort noget kritisabelt.

4) Humor kan skabe distance til andre

Meyers fjerde og sidste humorfunktion kalder han differentiering: Ved at udpege kontraster og forskelle, for eksempel mellem holdninger til bestemte emner, kan taleren danne alliancer og på samme tid skabe distance til andre.

Det gjorde den amerikanske senator fra Minnesota Al Franken eksempelvis i sin tale på det demokratiske konvent i juli 2016, omtrent fire måneder før præsidentvalget.

I talen giver han sin støtte til Hillary Clinton og spidder omvendt Trump gennem en satirisk fortælling. Se hvordan i denne video:

Satire spidder Trump

Franken lægger ud med at erklære, at han har en ph.d. i megalomani, altså storhedsvanvid, fra det såkaldte Trump University.

Trump Universitetet har selvfølgelig en business school, og det mest populære fag, forklarer Franken, er ‘Bankruptcy 101’ – altså, et begynderkursus i, hvordan man går konkurs.

»Trump Universitetets store stolthed er selvfølgelig dets bibliotek, som består af én hylde i et skab på tredje sal i Trump Tower. Alle hr. Trumps bestsellere kan fås på udsalg til en særlig studiepris, som er 10 procent højere end vejledende udsalgspris«.

Franken udstiller altså Trump gennem den satiriske fortælling, både som en dårlig forretningsmand og som ubegavet. Latteren, der vækkes, cementerer distancen mellem Demokraterne og Trump.

I parentes bemærket er humor ikke Franken fremmed, for før sin politiske karriere var han ansat som tekstforfatter på det populære underholdningsprogram Saturday Night Live.

LÆS OGSÅ: Hvad skal vi med Trump-satire?

Tips til taleren

Kribler det i kroppen for at bruge humor i din næste tale, så husk

• at øve dig på talen inden: Timing er afgørende, når man leverer en vittighed. Det kan være at lægge tryk på et bestemt ord eller holde en kunstpause et bestemt sted, der giver en komisk effekt.
• at være opmærksom på dine omgivelser, for meget humor opstår i nuet. Det kan være en uheldig kommentar fra taleren før dig, eller en due, der flyver ind af vinduet, som du nemt kan få noget sjovt ud af.

Det kan måske også være en hjælp at overveje:

• Egner situationen og emnet sig til brug af humor? Man kan som regel tillade sig at lege mere med sproget og viddet i en jubilæumstale end i en gennemgang af årsregnskabet.
• Hvad er dit forhold til publikum? Hvis du er usikker på, om publikum er på din side, er selvironi en mindre risikabel strategi.
• Hvad vil du gerne opnå gennem brug af humor? Vittigheder i en tale skal tjene en funktion, eksempelvis fremhæve talens budskab eller tage brodden af kritikken.

LÆS OGSÅ: Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

LÆS OGSÅ: Forsker: Derfor elsker danskerne sarkasme og ironi

LÆS OGSÅ: »Træd et kussehår tættere på«: Dansk forsker har undersøgt brugen af humor i Forsvaret