Mange føler sig ensomme, selvom de har mennesker omkring sig
Ensomhed handler i høj grad om vores forventninger til vores sociale liv, samt hvad vi får ud af at være sammen med andre, mener forsker.
Ensomhed forskning skilsmisse netværk kønsforskelle faktorer socialt liv uddannelsesniveau metoder politiske tiltag politikerne venskab strategi evolutionære årsager forventninger

Ifølge norsk forsker er ensomme personer sociale perfektionister. De stiller højere krav til både sig selv og andre i forbindelse med den sociale interaktion. (Foto: Shutterstock)

Norge er blandt de lande i verden, hvor flest bor alene – knap 40 procent. I visse dele af Oslo bor helt op til 70 procent alene.

Men Norge er på samme tid ét af de lande i Europa, som ligger lavest på listen, når det gælder følelsen af ensomhed, viser forskning.

Ensomhed er noget andet end at være alene, mener Thomas Hansen. Han er psykolog og forsker ved OsloMet.

»Mange kan godt lide at være alene. Ensomhed er en smertefuld følelse, som opstår, når der er en forskel mellem den sociale kontakt, man har, og den man ønsker at have.«

Den smertefulde ensomhed

Ensomhed hænger altså sammen med forventninger og sociale behov. 

Derfor kan man godt føle sig ensom, selv om man har et hektisk socialt liv. Omvendt føler man sig ikke nødvendigvis ensom, hvis man ikke har det, mener Thomas Hansen.

Sammen med Tilmann von Soest, psykolog og forsker ved Universitetet i Oslo, har han har skrevet et studie om ensomhed blandt personer i Norge, som er mellem 40 og 80 år gamle.

De fem store

Det unikke ved undersøgelsen er, at forskerne har gjort brug af personlighedstests, og det har hidtil ikke været almindeligt i forskningen om ensomhed.

Psykologerne taler om 'The Big Five' ('femfaktormodellen'), som angiveligt beskriver os alle.

Vores personlighed er i forskellig grad sammensat af:

  • Ekstraversion (indadvendt – udadvendt)
  • Neuroticisme (bekymret – rolig)
  • Åbenhed (konventionel – original)
  • Samvittighedsfuldhed (upålidelig – trofast)
  • Venlighed (irritabel – godmodig)

Kan du lide at gå i byen? Er du en person, som kan lide at snakke meget i store forsamlinger? Er du sårbar over for stressende situationer? Bekymrer du dig meget?

Det er alle eksempler på spørgsmål, som Thomas Hansen og Tillmann von Soest har stillet i forsøget på at afdække de fem grundlæggende personlighedstræk blandt forsøgsdeltagerne.

LÆS OGSÅ: Ensomhed skaber bekymring i Norge

Ekstrovert eller introvert

Forskerne opdagede, at indadvendte og udadvendte personer har forskellig risiko for at blive ensomme.

Introverte (indadvendte) foretrækker i højere grad end ekstroverte at være alene. Men de er ikke bare mere alene; de føler sig også mere ensomme, viser forskernes data.

»Måske er det sværere for dem at opnå social kontakt, når de ønsker det?« spørger Tilmann von Soest. 

Ekstroversion (udadvendthed) mindsker derimod risikoen for ensomhed.

Det samme forhold gør sig gældende for neuroticisme. Hvis man er emotionelt stabil som person, er det – måske ikke så overraskende – mindre sandsynligt, at man oplever ensomhed.

Forskerne mener, at de på grundlag af denne undersøgelse, kan slå fast, at personligheden har noget at sige for ensomhed.

De har efterfølgende kontrolleret for en række andre faktorer, eksempelvis om personen har børn, er gift eller er i arbejde.

Ensomme tænker mere negativt

Filosoffen Lars Fr. H. Svendsen har skrevet bogen 'Ensomhetens filosofi'. 

Han har holdt foredrag om ensomhed i forbindelse med et event, som Folkehelseinstituttet arrangerede for nylig.

Han har gransket forskning om ensomhed og har fundet, at personer, som rapporterer at de føler sig ensomme, ikke tilbringer mere tid alene end personer, som svarer, at de ikke føler sig ensomme.

Lars Fr. H. Svendsen mener, at det er veldokumenteret, at ensomme har en tendens til at bedømme mellemmenneskelige forhold mere negativt end personer, som ikke er ensomme.

De ensomme betragter faktisk både sig selv og andre mere negativt.

Sociale perfektionister

Lars Fr. H. Svendsen mener, at ensomme mennesker:

  • Oplever i mindre grad deres omgivelser som pålidelige og i større grad som truende. 
  • Søger i mindre grad følelsesmæssig og praktisk støtte blandt andre, når livet er svært.
  • Hjælper andre i mindre udstrækning.
  • Lader til at være en smule mindre empatiske.
  • Hvis de er i et parforhold, tvivler de ensomme på oprigtigheden af deres partners komplimenter. De tror, at kæresten har en negativ opfattelse af dem. 
  • De har større forventninger til sociale relationer end personer, som ikke er ensomme, og de rapporterer mindre glæde ved det sociale liv.
  • De leder efter tegn på afvisning fra andre – og de finder dem.

»De reagerer stærkere på tegn på afvisning,« fortæller Lars Fr. H. Svendsen, som tilføjer:

»Man kan sige, at ensomme er sociale perfektionister. De stiller højere krav til både sig selv og andre i forbindelse med den sociale interaktion.«

Flere ensomme i Sydeuropa

Personligheden har altså angiveligt stor betydning for, om vi bliver ensomme eller ej. Men personligheden forklarer ikke alt.

Hvilket land, vi bor i, er også en vigtig faktor.

Thomas Hansen har tidligere studeret ensomhed i 12 europæiske lande. 

Forskerne fandt en meget større andel ensomme i lande som Grækenland, Italien og Portugal end her i det kolde nord. Ensomheden er op til fem gange højere i østeuropæiske lande end i Norge.

Forskellene er især påfaldende blandt kvinder; rigtig mange kvinder i Østeuropa er ensomme som følge af den lave levealder blandt mænd.

LÆS OGSÅ: Værre end fedme: Ensomhed truer os i Vesten på livet

Kultur og tillid kan have effekt

Problemet med ensomhed er større i svage velfærdsstater, hvor ældre borgere i større udstrækning har dårligt helbred og et ringere socialt sikkerhedsnet.

Men mindre velfærd og dårlige økonomiske livsvilkår er ikke hele forklaringen.

Thomas Hansen og Tilmann von Soest mener, at kulturelle forhold også kan have betydning.

Det er paradoksalt, at der er mindre ensomhed i 'kolde og individualistiske lande' end i 'kollektivistiske og familieorienterede lande', hvor man forventer et stærkt sammenhold og fællesskab i familier og lokalsamfund, påpeger Thomas Hansen.

Eftersom ensomhed er forankret i forventninger, kan de kulturelle normer bidrage til at sænke 'ensomhedstærsklen'. Sårbarheden kan blive stor i syd og øst, hvis forventningerne til fællesskabet i lokalmiljøet og familien ikke bliver indfriet, mener han.

Forankret i forventningerne

»Al ensomhed er forankret i forventninger. Det kan være, at man i øst- og sydeuropæiske samfund forventer et større sammenhold i familien, og så vokser sårbarheden,« påpeger Thomas Hansen.

Filosoffen Lars Fr. H. Svendsen mener, at tillid også betyder noget for ensomhed. Han uddyber:

»Jo mere tillidsfuld du er, desto mindre ensom er du. Denne sammenhæng er tydelig på individ-niveau, men også når vi ser på de forskellige lande. Vi kan se, at lande, hvor borgerne har mere tillid til andre, også gennemgående har et lavere niveau af ensomhed.«

Hans hypotese er, at det er hovedforklaringen på, at indbyggerne i Norge oplever mindre ensomhed end for eksempel italienerne.

Bliver vi mere ensomme med alderen?

Mange tror, at vi bliver mere ensomme, når vi bliver ældre. Men stemmer det egentlig?

Både ja og nej, svarer Thomas Hansen.

Der er stor forskel på ældre og gamle. Det er de gamle, som i højere grad er ensomme – ikke de ældre.

60-årige er ikke mere ensomme end andre aldersgrupper – snarere tværtimod. Risikoen stiger imidlertid hurtigt omkring 75-årsalderen, når folk får problemer med helbredet og mister deres nærmeste. 

Omkring 30 procent af personer, som er over 75 år, rapporterer, at de af og til eller ofte er ensomme, viser et af Thomas Hansens tidligere studier.

»Generelt er der en overdreven forestilling i samfundet om, hvor ensomme ældre mennesker er – også blandt de ældre selv,« siger Thomas Hansen. Han tilføjer:

»Selv om mange får et mindre netværk med alderen, kan det hjælpe til at beskytte mod ensomhed og psykisk lidelser, hvis de ældre bliver bedre til at prioritere aktiviteter og relationer, som giver glæde. Mens yngre mennesker har et varieret netværk gennem forskellige roller, kan ældre personer i større grad fravælge kontakter og relationer, som tapper energi og skaber irritation. Man bliver mindre optaget af at skulle ’please’ andre, og man tør prioritere sig selv,« siger Thomas Hansen.

LÆS OGSÅ: Nys, løbende næse og øm hals føles værre for ensomme

Er kvinder mere ensomme end mænd?

I forskningen om ensomhed står det ofte dårligere til med kvinderne end med mændene.

Det gør det også i dette studie, hvor forskerne spørger direkte: Er du ensom?

»Det kan tyde på, at kvinder er mere ensomme end mænd. Men det kan også være, at kvinder har lettere ved at tale om ensomhed. Det tyder vores studie på, for når vi går lidt rundt om grøden og undgår at bruge ordet ‘ensomhed’’, ser kønsfordelingen anderledes ud,« siger Thomas Hansen.

Forskerne er opmærksomme på, at der er en vis skam knyttet til at sige, at man er ensom.

Derfor har de også spurgt indirekte: Har du et netværk? Er du glad for dit netværk? Er der personer, du står nær, eller personer du kan betro dig til?

Kvinder har muligvis større risiko for at føle sig ensomme end mænd. Mænd dør nemlig tidligere end kvinder i Norge, og derfor sidder mange kvinder alene igen uden en partner i de sidste år af livet.

Kvinder er dog bedre til at opretholde et netværk uden for parforholdet end mændene.

Hvad betyder uddannelsesniveauet for ensomheden?

Ifølge de fleste studier er en høj uddannelse en faktor, som beskytter mod negative livshændelser.

Men når det gælder ensomhed, har uddannelsesniveauet ikke samme effekt.

Høj uddannelse beskytter ikke mod ensomhed. Tværtimod, viser Thomas Hansen og Tilmann von Soests studie.

Forskerne forklarer, at det muligvis hænger sammen med forventningerne. Ensomhed er forskellen mellem vores forventninger, og hvad vi rent faktisk har.

Hvis vi før har haft et stort netværk men pludselig mister en stor det af det, kan vi føle os ensomme i forhold til tidligere.

»Man har måske højere forventninger til det social live, hvis man har en høj uddannelse og sammenligner sig selv med andre, som lever et succesfuldt liv. Det kan også være, at man er mere reflekterende omkring det at være ensom. Måske har personer med en lavere uddannelse mere moderate forventninger?« siger Thomas Hansen.

Skilsmisse har en langtidseffekt

Dårligt helbred og dårlig økonomi er en skidt kombination, når det gælder ensomhed, for så er man oftere isoleret.

Men det er sociale faktorer, der er allermest afgørende for, om vi oplever ensomhed; eksempelvis om vi har en partner eller ej.

Forskerne har også fundet, at skilsmisse har en langtidseffekt på ensomhed.

Selv om man får en ny partner, er der alligevel større risiko for at blive ensom.

Det skyldes muligvis, at det netværk, som man har opbygget gennem mange år, er blevet halveret, mener Thomas Hansen og Tilmann von Soest.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Socialt isolerede dør tidligere end ensomme mennesker

LÆS OGSÅ: Professor: Ensomhed er forbundet med betændelse i hjernen

Fakta om studiet
  • Studiets datagrundlag er hentet fra 'Den norske studien av livsløp, aldring og generasjon' (NorLAG).
  • 5.500 personer i alderen 40 til 80 år deltog i studiet, der kombinerer telefoninterview og spørgeskemaer. 
  • Forskerne har i øvrigt benyttet oplysninger om indtægt, uddanelse og sundhed.
  • Hvor tidligere studier omhandlende ensomhed i Norge kun måler ensomheden på ét bestemt tidspunkt, måler dette studie ensomhedsfølelsen to gange.
  • Deltagerne er blevet interviewet to gange - i 2003 og i 2008. Det er én af styrkerne ved studiet, mener forskerne.
  • En svaghed ved dette - og næsten alle andre studier om ensomhed - er, at forskerne kun har fat i de mest raske personer. De skrøbeligste, som lider med det dårligst mentale helbred, eller som bor på institution, er ikke med i studiet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.

Det sker