Leg i skolen giver overvægtige børn langt bedre kondi
En times motion om dagen forbedrer skoleelevers kondi markant, viser ny nordisk undersøgelse. Motionen ser ud til også at forebygge folkesygdomme, og den bør hurtigt indføres på de danske folkeskoler, mener sundhedsministeren.

En daglig times boldspil, fangeleg eller orienteringsløb ved skolens område forbedrer folkeskoleelevers form markant, viser ny forskning. (Modelfoto: iStockPhoto)

Det kan formentlig give kontant udbetaling ved samfundets kasse 1, hvis landets børn hver dag rører sig i mindst en time i folkeskolen.

Den daglige motion forbedrer især passive og overvægtige børns kondition markant og ser ud til på den måde at nedsætte risikoen for, at de støder ind i problemer med for eksempel kolesterol, forhøjet blodtryk og sukkersyge.

Sådan lyder meldingen fra danske og norske forskere, der netop har fået resultaterne af en opsigtsvækkende undersøgelse i Norge af 250 folkeskoleelever optaget i et videnskabeligt tidsskrift.

»En times motion om dagen er noget, der virkelig batter,« konstaterer Lars Bo Andersen, professor i aktivitet og sundhed på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

God form giver venner og sund krop

»Vi kan se, at eleverne med den dårligste kondition flytter sig med mere end 10 procent, og at konditionen for hele gruppen samlet set bliver løftet med 8-9 procent. Det er rigtigt meget,« siger Lars Bo Andersen.

En forbedring på 10 procent i konditionen svarer ifølge Lars Bo Andersen til, at børnene med den dårligste kondition ikke længere sidder og kigger på bænken, men kan løbe rundt og lege i skolegården på lige fod med de andre børn.

Fakta

VIDSTE DU

Danske målinger har tidligere vist, at børns aktivitetsniveau i et frikvarter stiger gradvist.

De første 5-10 minutter rører de sig ikke rigtigt, men i længere frikvarterer rører de sig mere og mere.

En time lader til at være en god grænse, før niveauet daler igen.

De fleste lege under eksperimentet var udendørs. De omfattede boldspil, tagfat, sjipning og orienteringsløb i nærheden af skolen.

Børnene får tilsyneladende ikke bare forbedret deres kondition, men også gjort deres kroppe væsentligt sundere. Foreløbige tal fra undersøgelsen indikerer, at risikofaktorerne for alvorlige sygdomme som forhøjet blodtryk og sukkersyge bliver reduceret til så lidt som en tredjedel eller en fjerdedel.

En times daglig motion ser altså ud til at være et effektivt våben i kampen mod fedmeepidemien og de ubehagelige folkesygdomme, som følger med.

Pause midt på dagen

En ekstra, glædelig erfaring er, at det er let og billigt at skabe rammerne for en daglig times motion i folkeskolen til gavn for børnenes fysik og sundhed.

Forskerne og lærerne rykkede blot lidt rundt på 9-årige elevers pauser, så de fik samlet en time midt på dagen til leg under ledelse og opsyn af et par gårdvagter.

»Det handler om, at man stjæler ti minutter fra pauser her og der og giver til gengæld eleverne et ordentligt break midt på dagen. Det er nok til, at man kan sætte aktiviteter i gang, hvor børnene leger i forskellige grupper, mens der er gårdvagter ligesom i gamle dage,« siger Lars Bo Andersen og tilføjer, at det hele skal bygge på, at børnene hygger sig med aktiviteterne.

Hvis hvis unge bliver vant til at røre sig ordentligt allerede i frikvarterne i folkeskolen, kan det formentlig spare samfundet for en del af udgifterne til bl.a. sukkersyge. De løber hvert år op i 31,5 mia. kroner eller omkring 2% af BNP, anslår Diabetesforeningen. (Modelfoto: iStockPhoto)

»Det her er ikke konditionstræning. Meningen er, at det skal være sjovt, så ungerne får lyst til at bevæge sig. Det kan gøre med relativt små korrektioner af de eksisterende normer, så det er ikke dyrt eller noget i den stil, og vores mål for projektet har været, at det skulle være realistisk at gennemføre noget tilsvarende på folkeskoler i hele Norge og Danmark,« pointerer han.

Sundhedsminister er begejstret

Opdagelsen gør sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) »meget begejstret«.

Han hæfter sig ved, at de svagest stillede børn får en markant bedre kondition, så de kan lege med andre børn og smide nogle af de overflødige kilo. Det kan nemlig være første skridt på vejen til at bryde den dårlige sociale arv, så de kan bevæge sig hen mod et liv uden »livsstilssygdomme, arbejdsløshed og for kort levetid«.

»Man skal tænke på, at overvægtige børn har samme livskvalitet som kræftramte børn, fordi de ikke indgår i sociale fællesskaber. Hvis det er sådan, at vi med forholdsvis enkle midler - ved at tilrettelægge dagen lidt anderledes i folkeskolen, hvor alle børn er - kan få mere motion ind i dagligdagen, og dermed forbedre deres kondital og undgå overvægten, så er det efter min bedste overbevisning noget, vi skal gøre. Jeg må sige, at det her lyder utroligt positivt,« erklærer Jakob Axel Nielsen.

Danmark skal i omdrejninger

Sundhedsministeren synes endda, at resultaterne er så »ekstremt interessante«, at de nu skal med ind en større, endnu ikke offentliggjort plan fra regeringen for forebyggelse i Danmark.

Samtidig mener Jakob Axel Nielsen, at det kun kan gå for langsomt med at få erfaringerne prøvet af på danske skoler, og han kan kun se, at det skulle være nemt og hurtigt at indføre.

Fakta

FAKTA

Børn kan røre sig så lidt, at de risikerer at få problemer med insulinfølsomhed, forhøjet blodtryk og kolesterolniveauet i blodet; såkaldt metaboliske sygdomme.

Op mod 15% er så inaktive, at alle risikofaktorer stiger på én gang.

Den dårligste fjerdedel af dem har 13 gange større risiko end andre børn for at få en alvorlig sygdom.

En times motion om dagen sænker tilsyneladende risikoen til 3-4 gange.

»Måske er der nogle små problemer, hvis man f.eks. skal have et håndklæde med, fordi man skal i bad efter et langt frikvarter, men så må vi løse dem, for vi skal i gang med at forebygge og skabe sunde motionsvaner. Så med fare for, at mine kolleger, som skal lægge ryg til ændringerne, bliver småsure, vil jeg sige, at det bare er om at komme i gang,« lyder det fra Jakob Axel Nielsen.

Han tilføjer, at han vil tage konklusionerne med sig til det næste møde med undervisningsminister Bertel Haarder (V), så de kan diskutere muligheder og perspektiver.

Skoleledere med på ideen

Lederne af landets folkeskoler er umiddelbart lige så positive som sundhedsministeren, fortæller Claus Hjortdal, næstformand i foreningen Skolelederne.

»Jeg synes, det lyder rigtigt spændende, og jeg vil gætte på, at det også vil gavne indlæringen, fordi bedre kondition giver bedre koncentration. Og det kan sagtens rummes inden for aftaler og lovgivning, så jeg kan ikke se nogen umiddelbare problemer med at indføre det. Det er bare om at gå i gang,« konstaterer Claus Hjortdal og tilføjer, at mange skoler allerede er i gang med forskellige projekter, der skal få eleverne til at røre sig mere.

Lærere vil være med til at bestemme

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er også glad for forskningen, men han mener, det er vigtigt, at skolerne selv får lov at bestemme, hvilke erfaringer de vil bruge og hvornår de vil bruge dem.

»Det, der passer til den ene skole, passer ikke nødvendigvis til den anden. Derfor skal den øgede viden være med til at kvalificere beslutningerne på de enkelte skoler, så man kan tilrettelægge det efter sin egen virkelighed,« siger Anders Bondo Christensen. Han påpeger, at det i praksis sagtens kan lade sig gøre at indføre en times organiseret motion, fordi en række skoler i Danmark allerede har et langt frikvarter midt på dagen.

Undersøgelsen af motions effekt på skolebørn er lavet i den lille by Sogndal i Norge for at få hele årgangen i en hel by til at deltage. Det gør ifølge Lars Bo Andersen undersøgelsen »unik«. (Foto: iStockPhoto)

Undersøgelsen er blandt andet lavet på 9-årige, fordi al erfaring viser, at vaner fra omkring 10-års-alderen følger med op i voksenalderen. Samtidig er det vigtigt at få børn til at motionere i folkeskolen, fordi det er det eneste sted, man med sikkerhed kan nå alle børn. Hver tredje elev holder sig fra idræt i fritiden.

Sygdomme skal kortlægges præcist

Forskerne har fulgt alle elever på to årgange på en folkeskole i den lille norske by Sogndal. Undersøgelsen har strakt sig over to år, hvor udviklingen i børnenes kondition er blevet målt ved hjælp af tests på løbebånd og målinger af iltoptage lse, blodtryk og fedtmasse (BMI og livviddemål).

Børnene er blevet sammenlignet med en kontrolskole i byen Førde, så antallet af deltagere i undersøgelsen kommer op over 250.

Resultaterne er blevet optaget i et videnskabeligt tidsskrift og bliver offentliggjort senere på året.

Forskerne - Lars Bo Andersen, ph.d.-studerende Geir Kåre Resaland og professor Sigmund Anderssen fra Norges Idrettshøgskole - går nu i gang med at kigge mere detaljeret på, hvordan god kondition påvirker risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme.

Så meget skal børn røre sig, før det batter

Politikere i Europa-Parlamentet diskuterer i øjeblikket, om det kan betale sig at sætte antallet af idrætstimer i folkeskolen op fra gennemsnitligt to til tre for at gøre børn sundere og på den måde bremse den europæiske fedmeepidemi blandt børn og unge.

Lars Bo Andersen har tidligere været med til at lave målinger i blandt andet Ballerup for at finde ud af, om flere idrætstimer i folkeskolen har en positiv indflydelse på elevernes kondition og sundhed. Konklusionen lød, at to dobbelttimer med idræt om ugen - altså tre timers motion alt i alt - ikke er nok til at give en ordentlig effekt på elevernes kondition.

»Så der findes en undergrænse, man skal over, før der virkelig sker noget, og det lader til, at den ligger et sted mellem de tre timer, vi undersøgte i Ballerup, og de fem timer vi har undersøgt i Norge,« siger Lars Bo Andersen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.