Hvem ringer journalisterne egentlig til, når de mangler en forsker? En ny opgørelse viser, at det sjældent er kvinder.
Det skriver DM Akademikerbladet på baggrund af en ny liste over Danmarks 50 mest citerede forskere i 2025, som de har udarbejdet sammen med medieanalysebureauet ‘Retivever’.
Listen er baseret på, hvor ofte forskere optræder i danske nyhedsmedier, både i aviser, på nettet, i radio og på TV.
Tallene er tydelige: Kun tre kvinder er med på listen,hvilket er færre end året før, hvor der var fem kvinder. Den højest placerede kvinde ligger i år desuden først på en 40. plads.
De kvindelige forskere på årets liste er:
DM’s forperson, Janne Gleerup, peger på, at det er nedslående, at der kun optræder tre kvinder på listen.
»Der er rigtig mange dygtige og vidende kvindelige forskere ude på universiteterne, og medierne bør lægge sig i selen for at sikre mangfoldighed i deres brug af eksperter,« siger hun til DM Akademikerbladet.
Opgørelsen viser, at det ikke kun er køn, der mangler variation. Ingen på listen har minoritetsbaggrund, og ingen er udlændinge. Mange er over 50 år, og mange har titel som professor, professor mso eller professor emeritus.
Samtidig roser Janne Gleerup dog forskerne for deres store arbejde i medierne.
»Respekten for viden er under pres mange steder i verden, hvilket kun gør det endnu vigtigere, at forskere og eksperter tager sig tid til at tale med journalister. Deres bidrag er et stærkt værn mod misinformation, « siger hun til DM Akademikerbladet.
Toppen af listen bliver domineret af forskere inden for forsvars- og sikkerhedspolitik. For andet år i træk er Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, den mest citerede forsker.
Han optrådte 1.361 gange i medierne i 2025.
Listen rummer desuden klimaforskere, arktisforskere og valgforskere.
Hvert år udgives listen over de mest citerede eksperter i medierne. Undersøgelsen er udført af ‘medieanalysebureauet ‘Retivever’ og er baseret på søgning i indhold i danske nyhedsmedier.
Du kan se den fulde liste her.
\ Hvem bliver opfattet som en 'typisk' ekspert?
I år er den højest placerede kvinde kun nummer 40 på listen, og ingen af de eksperter på listen har minoritetsbaggrund.
Allerede i 2024 pegede Bolette Blaagaard, lektor i kommunikation ved Aalborg Universitet, på, at det kan få betydning for, hvem vi opfatter som troværdige eksperter.
»Når den ideelle ekspertkilde som oftest er en hvid, midaldrende, mandlig professor, så skaber vi os et billede af, at han er mere troværdig og klog end for eksempel en ung, brun kvinde,« sagde hun dengang til Akademikerbladet.
For at gøre det nemmere for journalister at finde andre typer eksperter blev der i 2023 oprettet en database, hvor man kan søge efter kvindelige og non-binære forskere, der gerne vil bruges som kilder i medierne.
