Kulturens påvirkning af vores sind ryster psykologien i sin grundvold

Psykologien som fagdisciplin blev hovedsagelig udviklet i Nordamerika og Europa.

Mange hævder, at psykologien har været bemærkelsesværdig god til at forstå drivkræfterne bag menneskelig adfærd og mentale processer, som længe har været anset som værende universelle.

Men i de seneste årtier er mange forskere begyndt at sætte spørgsmålstegn ved denne tilgang. De argumenterer for, at mange psykologiske fænomener er formet af den kultur, vi lever i.

Vi mennesker ligner hinanden på mange måder; fysiologisk og de grundlæggende behov for føde, sikkerhed samt seksualdriften.

Kan kultur virkelig have en effekt på vores psykes grundlæggende aspekter såsom perception (erkendelse af verden gennem sanserne), kognition (erkendelse, tænkning, anvendelse af viden) og personlighed?

Et hverken tilfældigt eller repræsentativt udvalg af befolkningen

Lad os se nærmere på evidensmængden.

Eksperimentelle psykologer undersøger typisk adfærd i en lille gruppe mennesker ud fra en antagelse om, at observationerne overordnet beskriver et bredt udsnit af befolkningen.

Hvis befolkningen er nogenlunde homogen, kan konklusionerne faktisk foretages udfra et tilfældigt udvalg af forsøgsdeltagere.

Men sådan fungerer det bare ikke i praksis.

Psykologer har nemlig længe forladt sig uforholdsmæssigt meget på bachelorstuderende for at kunne udføre deres studier - ganske enkelt fordi de studerende er villige og til stede.

Det betyder, at mere end 90 procent af forsøgsdeltagerne kommer fra såkaldte 'W.E.I.R.D-lande'; Western, Educated, Industrialised, Rich, and Democratic (vestlige, uddannede, industrialiserede, rige og demokratiske lande, red.)

Og det er hverken et tilfældigt eller repræsentativt udvalg af befolkningen.

Analytisk eller holistisk tankegang?

En panda, en abe, en banan. Hvilke to objekter passer sammen?

Respondenter fra vestlige lande vælger rutinemæssigt aben og pandaen, som jo begge er dyr.

Valget indikerer en analytisk tankegang, hvor objekterne i vid udstrækning opfattes uafhængigt af deres kontekst.

Respondenter fra østlige lande vælger derimod ofte aben og bananen, fordi disse genstande hører hjemme i samme miljø og har en relation (aber spiser bananer).

Det er udtryk for en holistisk tankegang, hvor objekt og kontekst opfattes som værende indbyrdes forbundne.

Kulturelle forskelle har effekt på hukommelse

I en klassisk demonstration af forskellige tankemåder blev forsøgsdeltagere fra henholdvis Japan og USA præsenteret for en række animerede filmklip.

Filmklippene, der var cirka 20 sekunder lange, viste skabninger, der lever i havet, samt undervandsvegetation og klipper.

I den efterfølgende hukommelsesopgave var begge grupper lige tilbøjelige til at erindre de mere fremtrædende objekter og den største fisk.

Men de japanske deltagere huskede baggrundsinformation, som eksempelvis vandets farve, bedre end de amerikanske deltagere.

Det skyldes, at en holistisk tankemåde fokuserer på baggrund og kontekst i lige så høj grad som forgrunden.

Eksemplet illustrerer tydeligt, hvilken effekt kulturelle forskelle kan have på noget så grundlæggende som hukommelse.

Det bør enhver teori tage højde for.

Efterfølgende studier har vist udbredte kulturelle forskelle i kognition - hvilket har effekt på hukommelse, opmærksomhed, perception, ræsonnement samt måden, vi taler og tænker.

Selvbegrebet er kulturelt forbundet

Hvis du blev bedt om at beskrive dig selv, hvad ville du så sige?

Vil du beskrive dig selv ud fra dine personlige egenskaber - at du er intelligent eller sjov?

Eller vil du bruge præferencer som 'Jeg elsker pizza'?

Måske baserer du beskrivelsen på dine sociale relationer, eksempelvis: 'Jeg har et barn'.

Socialpsykologer har længe fastholdt, at folk er langt mere tilbøjelige til at beskrive sig selv og andre ud fra stabile personlige egenskaber.

Men den måde, mennesker beskriver sig selv, lader også til at være kulturelt forbundet.

Personer i den vestlige verden er mere tilbøjelige til at se sig selv som frie, autonome og unikke individer med en række urokkelige egenskaber.

I andre dele af verden beskriver man sig primært som en del af forskellige sociale relationer og stærkt forbundet med andre.

Fænomenet er mere udbredt i Asien, Afrika og Latinamerika. Forskellene er udbredte og knyttet til forskelle i sociale relationer, motivation og opdragelse.

Forskel påvist på hjerneniveau

Denne forskel i selvkonstruktion er endda blevet påvist på hjerneniveau.

(Den canadiske sociolog Erving Goffman har fremsat en teori om selvkonstruktion; hvordan vi præsenterer os selv i sociale interaktioner i vores hverdag ved at benytte os af 'facader' (frontstage og backstage-adfærd), red.)

I et hjerne-skanning-studie (fMRI) blev kinesiske og amerikanske deltagere vist adjektiver (tillægsord).

Forsøgsdeltagerne blev spurgt om, hvor godt egenskaberne repræsenterede dem selv.

Deltagerne blev også bedt om at overveje, hvor godt de repræsenterede deres mor (mødrene deltog ikke i studiet), mens de blev skannet.

Blandt de amerikanske deltagere var der en tydelig forskel i hjernens respons på at tænke på sig selv og mødrene i det præfrontale cortex; den forreste del af hjernens frontallap, også kaldet pandelappen, der medvirker til udtrykkelse af personlighed, beslutningstagning samt tilpasning af social adfærd.

Blandt de kinesiske deltagere var der derimod kun en lille eller ingen forskel mellem selvet og moderen, hvilket indikerer, at selvpræsentationen overlappede præsentationen af ​​det nærtstående familiemedlem.

Kultur kan påvirke mental sundhed

Mental sundhed er endnu et emne, hvor forskningen er domineret af studier af personer fra vestlige lande.

Men kultur kan have en effekt på vores af mentale sundhed på forskellige måder.

På grund af ​​kulturelle adfærdsforskelle er rammerne ikke fuldstændige - baseret på opdagelser af afvigende eller ikke-normativ adfærd.

Egenskaber, som bliver anset som normale i én kultur (f.eks. beskedenhed), afviger måske fra normen i en anden.

Desuden har man identificeret en række kulturspecifikke lidelser.

Kultur har en enorm effekt

For eksempel er 'koro' en kulturspecifik syndrom-forstyrrelse (oftest forekommende i Asien), hvor en person, oftest mænd, fejlagtigt er overbeviste om, at deres kønsorganer er ved at trække sig tilbage i kroppen og forsvinde.

'Hikikomori' forekommer oftest i Japan og kan bedst oversættes til, at man trækker sig tilbage og lever i sin helt egen boble.

Og i Sydeuropa er forestillingen om 'onde øjne' særlig udbredt. Det er en folkelig trosforestilling om, at visse væsener og mennesker er født med øjne, som har en skadelig indvirkning og kan forårsage ulykke på det, de ser på.

For nylig blev disse og lignende kulturspecifikke syndromer anerkendt af både Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og American Psychiatry Association, og nogle af disse syndromer er inkluderet i de respektive klassifikationer af psykiske sygdomme.

Kultur har tydeligvis en enorm effekt på, hvordan vi ser os selv, og hvordan vi bliver opfattet af andre - vi har endnu kun skrabet overfladen.

Brug for større viden om kulturspecifikke forskelle

Feltet, der nu er kendt som 'tværkulturel psykolog', bliver i stigende grad undervist i på universiteter over hele verden.

Spørgsmålet er, i hvilket omfang det påvirker psykologi som disciplin fremadrettet.

Nogle ser tværkulturel psykologi som en ekstra dimension; en del af almenpsykologien, mens andre ser det som en integreret og central del af teorifremstillingen.

Yderligere forskning vil muligvis afsløre, at kulturelle forskelle har endnu større effekt på vores adfærd end hidtil troet.

For det er kun gennem større viden om de kulturspecifikke forskelle, at vi vil være i stand til at identificere det fælles menneskelige sinds kerne.

Nicolas Geeraert modtager støtte fra ESRC og British Academy. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Under halvdelen af psykologiens resultater kan reproduceres