Sponseret af Region H

Videnskab.dk har i 2013 og 2014 samarbejdet med Region Hovedstaden om forskningsformidling.

Kritik tilbagevises: Spørgeskema overdiagnosticerer ikke depression
Læger anklages ofte for at overdiagnosticere depression, når de stiller diagnosen vha. spørgeskemaer. Ny befolkningsundersøgelse gennemført af bl.a. Region H tyder imidlertid på, at kritikken er forfejlet. Det mest anvendte spørgeskema MDI afslører en forekomst, der ligger tæt på WHO's uafhængige vurdering.

Det har længe været diskuteret´, hvordan det kan være, at flere og flere danskere får ordineret antidepressiv medicin. At de diagnostiske værktøjer er for dårlige eller at antallet af depressive er steget har begge været bragt på banen. Ingen af dem viser sig nu at holde stik. (Foto: Shutterstock)

Det har længe været diskuteret´, hvordan det kan være, at flere og flere danskere får ordineret antidepressiv medicin. At de diagnostiske værktøjer er for dårlige eller at antallet af depressive er steget har begge været bragt på banen. Ingen af dem viser sig nu at holde stik. (Foto: Shutterstock)

Har du mistanke om, at du er blevet ramt af en depression, kan du trygt gå til lægen og lade dig 'teste' ved hjælp af et spørgeskema.

Det spørgeskema, MDI, som de praktiserende læger typisk bruger til at vurdere, om deres patienter lider af en depression, er nemlig pålideligt - det fører ikke til overdiagnostik.

Det er én af konklusionerne i en ny, stor befolkningsundersøgelse, der er gennemført af et forskerhold fra henholdsvis Region Hovedstadens Psykiatri, Næstved Sygehus og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

»I medierne er der de seneste år blevet stillet spørgsmålstegn ved, om man med MDI overdiagnosticerer depression. Vores studie tyder på, at det ikke er tilfældet. I studiet brugte vi skemaet til at screene en stor befolkningsgruppe for depression og fandt, at knap tre procent af befolkningen har depressive symptomer. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO skulle man forvente en forekomst mellem 3-5 procent, hvilket er i fin overensstemmelse med, hvad vi har fundet,« siger Per Bech, der som professor i Region Hovedstadens Psykiatri har været ansvarlig for analysen af de indsamlede spørgeskemaer.

Knap 15.000 brugbare besvarelser

Fakta

Professor Per Bech og hans kollegaer har også grebet lejligheden til at teste, om trivselsskemaet WHO-5, som han selv har udviklet til at vurdere folks psykiske trivsel, er velegnet til at screene for depression. Resultaterne viser, at det godt kan bruges som redskab til at danne sig et billede af, hvordan borgeren har det og til at spore sig ind på, hvad vedkommende muligvis fejler, som f.eks. angst, depression eller stress – men det skal betragtes som et vejledende skema, der skal følges op af diagnostiske værktøjer.

Målingen af den aktuelle forekomst af depression indgik som et led i en Region Sjællands befolkningsundersøgelse i perioden januar 2010 til december 2012. Undersøgelsen blev ledet af klinisk forskningslektor Christina Ellervik, Institut for Klinisk Medicin ved KU og overlæge på Næstved Sygehus.

»Målet med befolkningsundersøgelsen var at undersøge forekomsten af flere forskellige sygdomme, deriblandt depression. Til at måle forekomsten af depression, valgte vi at bruge MDI-spørgeskemaet, der er udviklet af professor Per Bech,« siger Christina Ellervik.  

Christina Ellervik og styregruppen for befolkningsundersøgelsen kickstartede studiet ved at udsende MDI og en række andre helbredsmæssige spørgsmål til godt 21.000 tilfældigt udvalgte voksne danskere. De pågældende danskere blev samtidigt inviteret til et opfølgende helbredstjek, hvor de skulle aflevere det udfyldte skema til forskerne.

Samme forekomst efter et årti

Efter at have analyseret de 14.787 indkomne besvarelser, kunne forskerne bestemme den aktuelle forekomst af depression i befolkningen og sammenholde dem med resultaterne fra et lignende studie tilbage i 2003.

Det er vigtigt, at lægerne bliver endnu bedre til at bruge MDI-spørgeskemaet, end de allerede er. Selvom MDI er det mest udbredte diagnostiske værktøj til depressionsudredning i Danmark, er der stadig en del læger, der foretrækker at bruge deres 'sunde fornuft', når de skal vurdere, om en patient er depressiv. (Foto: Shutterstock)

»Vi når frem til, at 2,3 pct. af deltagerne viste tegn på depression – for 10 år siden fandt vi 2,8 procent, altså omtrent det samme tal. Det tyder på, at forekomsten det forgangne årti ikke er steget,« siger seniorforsker og læge ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus Kaj Sparle Christensen, der også har været med til at gennemføre studiet. 

At forekomsten af depression ikke er steget de forgangne år er et vigtigt indspark i debatten om danskernes psykiske helbred, pointerer forskerne.

I medierne har forskere, politikere, læger og menigmand længe diskuteret, hvordan det kan være, at flere og flere danskere får ordineret antidepressiv medicin, og her er dårlige diagnostiske værktøjer eller et stigende antal depressive været bragt på banen som mulige forklaringer. Ingen af dem viser sig nu at holde stik. 

Jo mere syg, des mere medicin

Et andet bud på en forklaring er, at medicinen ikke længere kun bruges af patienter med moderat til svær depression, men også til de mindst syge, stik imod de officielle kliniske retningslinjer på området.

Fakta

De seneste år har kritiske røster påstået, at læger i stigende grad ordinerer antidepressiv medicin til andre psykiske sygdomme end depression. Den teori kan denne befolkningsundersøgelse ikke be- eller afkræfte.

Forskerne tvivler dog på, at det forholder sig sådan, da antidepressiv medicin typisk kun ordineres til sygdomme, som f.eks. angst, der er stærkt koblet til depression – f.eks. vil 80 procent af alle de mennesker, der lider af angst, typisk også lide af depression og dermed alligevel kunne have gavn af medicinen.

Men også denne forklaring kan forskerne afvise, da de i undersøgelsen også høstede data om borgernes medicinforbrug. Analyserne af disse svar gjorde det klart, at medicindosis afspejler sygdomsgraden.

»Vores analyser viser, at det er de borgere, som er hårdest ramt af depression, der får mest medicin, sådan som det bør være. Det er nemlig de sværest deprimerede, der har størst gavn af medicinen,« siger Per Bech.

Den egentlige begrundelse for, at brugen af antidepressiv medicin stiger, fortæller denne befolkningsundersøgelse ikke noget om – men det kan andre tidligere studier være behjælpelige med.

»Andre studier tyder på, at flere og flere danskere bliver langtidsbrugere af antidepressiver, måske som et led i en forebyggende behandling, fordi de gentagne gange har været ramt af en depression og har stor risiko for at få det igen,« siger Kaj Sparle Christensen.

Færre debuterende får antidepressiver

Fakta

Jan Kvetny, professor i endokrinologi ved Syddansk Universitet og Næstved Sygehus, og professor i folkesundhedsvidenskab Mogens Vestergaard fra Aarhus Universitet er også medlemmer af den forskergruppe, der har analyseret de indsamlede MDI-data.

Danskernes brug af antidepressiver udvikler sig hele tiden, og én af de tendenser, forskerne kan se gå igen i deres undersøgelse, er, at mens flere borgere tager antidepressiver i længere tid, er der færre patienter, der starter op på medicinen – en tendens, der måske er en følge af, at praktiserende læger nu kan henvise patienter med let til moderat depression til psykolog.

»Det bedste, man som læge kan gøre, er at forebygge, at folk kommer i depressionsbehandling. Det kræver, at man sætter ind på et tidligere tidspunkt i sygdomsforløbet, hvor det endnu kan lade sig gøre at tale dem op af hullet med psykoterapi,« siger Kaj Sparle Christensen.

Set i det lys er det vigtigt, at lægerne bliver endnu bedre til at bruge MDI-spørgeskemaet, end de allerede er, påpeger han. Selv om MDI er det mest udbredte diagnostiske værktøj til depressionsudredning i Danmark, er der stadig en del læger, der foretrækker at bruge deres 'sunde fornuft', når de skal vurdere, om en patient er depressiv.

Men den fremgangsmåde øger risikoen for, at læger kommer til at opfatte for eksempel stress-symptomer som et tegn på depression, hvilket kan føre til overdiagnostik, advarer forskerne.

»En forudsætning for at kunne blive mere præcis i sin diagnostik er, at lægerne bliver bedre til at følge de kliniske retningslinjer og systematisk bruge MDI som et redskab i udredningen,« siger Kaj Sparle Christensen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk