Kontroversiel ny undersøgelse: Forsvandt store dele af stenalderfolket?

Landbrugsrevolutionen skyllede ind over Europa for 8.500 år siden.

Sydeuropæerne var de første europæere, der skiftede fra jæger-samler-kulturen til bondelivet. Siden hen fulgte mellem- og nordeuropæerne med.

Det lettere bondeliv ledte til en stor stigning i befolkningstallet over hele Europa. Men nu viser nye engelske forskningsresultater, at bondelivets indledende ’boom’ blev afløst af en mystisk befolkningsnedgang, der betød et markant fald på mellem 30 og 60 procent af befolkningen i det nyetablerede bondesamfund.

Det er første gang, at forskere ser dette dyk blandt de europæiske stenalderbønder:

»Vores resultater viser, at der i modsætning til den normale formodning om en støt stigende befolkningstilvækst i Europa skete et boom efterfulgt af et ’bust’ efter landbrugets introduktion,« skriver forskerne i en artikel om deres forskning, som netop er offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Forskningen er udført under ledelse af professor i teoretisk arkæologi Stephen Shennan fra UCL Institute of Archeology.

Dansk forsker er skeptisk

Den danske ph.d.-studerende ved Nationalmuseet Lasse Sørensen har ikke deltaget i studiet, men han har ved flere lejligheder haft mulighed for at diskutere resultaterne, der ligger inden for hans forskningsområde, med de engelske forskere.

Lasse Sørensen mener, at kollegaerne drager konklusioner, der ikke er belæg for:

»Jeg mener ikke, at man kan bruge den anvendte metode til at drage de konklusioner, som forskerne gør. Jeg savner i hvert fald, at forskerne understøtter deres konklusioner med arkæologiske fund fra andre kilder,« fortæller han.

Lavet på baggrund af 8.000 prøver

I studiet har den engelske forskergruppe brugt C14-dateringer (kulstof 14-dateringer) af knogler, træ og trækul fra forskellige forhistoriske bopladser i hele Europa til at afgøre udbredelsen og ændringen i antallet af stenalderfolk i takt med, at landbruget vandt frem.

Målingerne har de ikke selv foretaget, men har i stedet gjort brug af data fra mange andre studier, hvor forskere har dateret forskellige arkæologiske materialer.

Samlet set giver det de engelske forskere lidt under 8.000 datapunkter, der er fordelt på 12 store regioner rundt om i Europa heriblandt regionen ’Jylland’ og regionen ’De danske øer’.

De 8.000 C14-dateringer har forskerne brugt til at vurdere, hvor mange mennesker der har boet i et givent område på givne tidspunkter.

Data viser nedgang i befolkningen

Forskerne argumenterer for, at befolkningstallet og befolkningstilvæksten til et givent tidspunkt er direkte koblet til udbredelsen af landbruget og korrelerer med antallet af C14-dateringer, der rammer ned i netop den givne periode.

Et eksempel: Hvis der er foretaget færre C14-dateringer i eksempelvis Jylland, der viser tegn på aktiviteter i jægerstenalderen (5.000-4.000 f.kr.), og flere C14-dateringer, som viser en større mængde aktivitet i den tidlige del af bondestenalderen (4.000-3.500 f.kr.), konkluderer forskerne, at der må have været en stigning i antallet af mennesker i Jylland i overgangen til landbruget.

Når antallet af C14-dateringer, der rammer ned i den efterfølgende periode (3.500-3.000 f.kr.), igen er lavere, tolker de engelske forskere, at der efter den store stigning skete et fald i befolkningstætheden blandt den tidligere bondebefolkning.

Den tendens har forskerne fundet for Jylland, for ’De danske øer’ og for hele Europa – altså en stigning i befolkningstæthed omkring indførelsen af landbruget efterfulgt af et fald på 30 til 60 procent mellem 500 og 1.000 år senere.

Ikke klimaets skyld

Forskerne har i tillæg til deres C14-dateringer undersøgt sammenhængen mellem det nyopdagede fald i befolkningstætheden og klimaet i stenalderen.

Forskerne spekulerede i, at klimaændringer kunne have været årsagen til befolkningsnedgangen i den skrøbelige bondebefolkning.

Men undersøgelser viste ingen sammenhæng mellem klimaet og faldet i befolkningstætheden, hvilket får forskerne til at konkludere, at en iboende mekanisme i overgangen fra jæger-samler-samfund til bondesamfund først leder til en øget befolkningstæthed efterfulgt af et fald.

»Forskerne skriver det ikke direkte i deres artikel, men det er klart, at det mest oplagte bud er, at faldet i befolkningstætheden blandt andet skyldes nye sygdomme, som landbrugsdyr har spredt i befolkningen,« forklarer Lasse Sørensen.

Lasse Sørensen er ikke enig

Selvom de nye resultater er bragt i et meget velanset videnskabeligt tidsskrift, er Lasse Sørensen langt fra enig i studiets konklusioner.

Blandt andet mener han, at man slet ikke kan bruge C14-dateringer på den måde, som de engelske forskere har gjort.

Ifølge ham er C14-dateringerne kun repræsentative for de enkelte forskeres forskningsinteresse og på ingen måde objektive.

»C14-dateringer viser kun, hvad de enkelte forskere synes er interessant. Det er klart, at flere forskere er interesseret i det meget tidlige landbrug og landbrugsrevolutionen frem for det 1.000 år gamle landbrug. På den baggrund vil man også se, at der er lavet flere C14-dateringer i tiden omkring landbrugets spæde barndom end i tiden efter. Derfor behøver et fald i C14-dateringer jo ikke at betyde, at der også skete et fald i befolkningsstørrelsen. Forskere har bare ikke interesseret sig så meget for at lave dateringer i den periode,« forklarer Lasse Sørensen.

Lasse Sørensen har selv lavet C14-dateringer, der er inddraget i de engelske forskeres Studie. Disse C14-dateringer eksemplificerer hans pointe:

»Jeg var interesseret i at finde ud af, hvornår landbruget præcis kom til Sydskandinavien, og derfor lavede jeg blandt andet 15 C14-dateringer af fåreknogler fra den tidlige bondekultur. 11 af C14-dateringer faldt inden for en meget kort tidsramme tæt ved landbrugets indtog, men det betyder jo ikke, at der var flere mennesker der. Det betyder kun, at jeg var interesseret i netop den periode,« siger han.

Andre studier kunne bakke resultatet op

Deres resultater holder altså ikke vand her, og jeg tvivler på, at de gør det nogle andre undersøgte steder

Lasse Sørensen, ph.d.-studerende ved Nationalmuseet

Lasse Sørensen mener også, at forskerne har forsømt at understøtte deres resultater med andre arkæologiske fund.

Eksempelvis kunne C14-dateringerne ifølge Lasse Sørensen være understøttet af fund af stenøkser, der kan bruges til at fortælle noget om befolkningstilvæksten i et område.

Stenøksefundene viser både overgangen fra jæger-samler-kultur til bondekultur, men antallet af økser kan også fortælle noget om mængden af aktiviteter fra de mennesker, der levede i et givent område i den tidlige bondestenalder.

De tidlige bønder brugte såkaldte spids- og tyndnakkede økser til landrydninger, fortæller Lasse Sørensen.

Hvis antallet af spids- og tyndnakkede økser fulgte den samme tendens som C14-dateringerne, havde de engelske forskere et solidt argument for, at der skete en nedgang i befolkningsstørrelsen omkring 500 til 1.000 år efter landbrugets indførsel. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke.

Flere og flere økser i Nordsjælland

»Vi har eksempelvis god dokumentation for, at antallet af spids- og tyndnakkede økser var støt stigende i Nordsjælland op gennem hele den tidlige bondestenalder, og at der er fundet ligeså mange af de senere tyknakkede økser. Her ser vi slet ikke det fald, som de engelske forskere har fundet med deres C14-dateringer. Deres resultater holder altså ikke vand her, og jeg tvivler på, at de gør det nogle andre undersøgte steder,« siger Lasse Sørensen.

Desuden fortæller Lasse Sørensen også, at stigningen i befolkningstilvækst lige efter landbrugets indførelse fra 4.000 til 3.700 f.kr. også er større i det engelske studie, end arkæologiske fund understøtter.

»Det er klart, at befolkningen må have vokset støt op igennem bondestenalderen, som især fra 3.500 til 3.000 f.kr. skabte grundlag for opførelsen af 25.000 kampestensgrave alene i Danmark. Det understøtter jo ikke, at der skulle have været en befolkningsnedgang,« siger han.