Når nu vi tilsyneladende ikke er i stand til at spare husdyr i det industrielle landbrug for smerter ved at ændre vores adfærd, må vi i det mindste forsøge at fjerne deres lidelser ved at ændre i deres genetik.
Det er tanken bag det kontroversielle forslag, som den amerikanske filosof Adam Shriver fra Washington University in St. Louis har stillet i tidsskriftet Neuroethics i sidste måned. Han argumenterer for, at man burde prøve at genmodificere køer, griser og andre husdyr, så de ikke kan mærke smerter, når de for eksempel skal slagtes.
»Vi burde ikke forårsage unødvendige lidelser, og den nuværende form for intensiv husdyrproduktion har ansvaret for mange af den slags,« udtaler Adam Shriver til Videnskab.dk.
Smertegenet skal fjernes
Adam Shriver hæfter sig ved, at selv om man har udviklet forholdsvis smertefrie og hurtige slagtemetoder, sker der alligevel engang imellem fejl, så dyrene bliver ikke slået ihjel med det samme.
»I betragtning af det enorme antal dyr i den intensive husdyrproduktion, fører selv en lille procentdel af fejl til meget lidelse,« argumenterer Adam Shriver og fortsætter:
»Dyr, der ikke får lov til at bevæge sig ordentligt i store dele af deres liv, kan udvikle alvorlige ledskader, som formodentlig giver smerter. Og dyr, der bliver sat på unaturlige diæter, kan få voldsomme gastriske komplikationer. Der er ikke nogle, der tager fat på disse problemer i den moderne husdyrproduktion, fordi de ikke har indflydelse på virksomhedernes profit.«
Derfor foreslår Adam Shriver at forsøde dyrenes liv på en helt anden måde. Filosoffen mener, at vi burde ændre i deres genetik ved simpelthen at fjerne dét gen, der har ansvaret for dyrenes smerteoplevelser.
Han skriver, at det allerede er lykkedes en gruppe forskere at lokalisere og fjerne ét bestemt gen, P311, som havde ansvaret for smerteoplevelsen hos mus. Efterfølgende forsøg viste, at musenes reaktion overfor smertepåføring faldt drastisk.
Nu vil Adam Shriver gerne se denne teknik anvendt på køer og andre store dyr i husdyrproduktionen.
Svært med større dyr
Problemet er dog, at teknikken, der virker ved mus, ikke er anvendelig ved større huspattedyr.
»Det er ikke nogen nem sag at gøre det samme med kvæg. Deres gener fungerer ikke på samme måde som musenes,« fortæller professor Poul Hyttel, der er ansat ved Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
Køer og andre dyr har nemlig ikke nogen embryonale stamceller, som man arbejder med hos mus. Derfor er man nødt til at ændre i de somatiske celler, som er svære at have med at gøre.
Smerteoplevelsen er ikke kun et problem, den er også vigtig i dyrenes liv, for at de kan finde rundt og klare sig. De kan ødelægge sig selv, hvis de ikke er i stand til at mærke smerten
Peter Sandøe, professor i bioetik
»Somatiske celler har kun en begrænset levetid på nogle uger under dyrkningsforhold, mens embryonale celler kan dyrkes i årevis,« forklarer Poul Hyttel.
Derudover er den efterfølgende proces også besværligere ved den somatiske kloning end ved den embryonale kloning, hvor man bare indsætter fosteranlæg i en rugemor. Somatisk kloning går ud på, at man tager kernen fra en dyrecelle og indsætter den i en ægcelle, hvis kerne er fjernet. Nogen tid efter at celledelingen er påbegyndt, indsættes fosteranlægget i rugemoren.
»Det er sværere at arbejde med ægceller. Der sker en del aborter, og mange af de klonede embryoner udvikler sig ikke normalt. Det er i det hele taget ikke nogen effektiv produktion,« siger Poul Hyttel.
Han fortæller dog, at det kan lade sig gøre, da man tidligere bl.a. har formået at fjerne eller 'knockoute', som det hedder på fagsprog, enkelte gener hos grise. Men selv hvis man finder smertegenet hos køer, vil det sandsynligvis tage flere år at knockoute det, vurderer Poul Hyttel.
Mødt med kritik
Et andet spørgsmål er imidlertid, om et smertefrit liv vil være til gavn for dyrene. Adam Shrivers forslag er nemlig blevet mødt med skepsis, såvel i USA som i resten af verdenen.
»Lige så sympatisk er intentionen, lige så vanvittigt er forslaget i virkeligheden, for man kan ikke ændre i den slags komplekse mekanismer uden en masse bivirkninger og komplikationer,« udtaler Peter Sandøe, der er leder af Center for Bioetik og Risikovurdering, og er professor i bioetik ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Han forklarer:
»Smerteoplevelsen er ikke kun et problem, den er også vigtig i dyrenes liv, for at de kan finde rundt og klare sig. De kan ødelægge sig selv, hvis de ikke er i stand til at mærke smerten.«
Adam Shriver mener dog, at det vil være muligt at fjerne kroniske smerter hos dyr, uden at det påvirker deres fornemmelse af smerten i akutte situationer. Peter Sandøe giver umiddelbart ikke meget for tanken:
»Han har ikke belæg for, at man kan gøre det, han siger, så det er et rent hypotetisk spørgsmål.«
Desuden påpeger Peter Sandøe også, at smerten langtfra er den eneste lidelse, dyrene bliver udsat for i den intensive husdyrproduktion. De oplever frustration, kedsomhed og angst, som kan være mindst lige så slemt som smerte.
