Når lederen af et samfund fratræder magten, skal en ny overtage.
I vores samfund overtager en ny person statsministerposten efter et valg. I begyndelsen af 1800-tallet var det en konge, der regerede. Når han gik bort, overtog den ældste af hans sønner magten.
Hos kelterne så billedet måske anderledes ud. Det var ikke mandens afkom, der skulle regere videre, men kvindens.
Det mener arkæologerne bag et nyt studie, der er publiceret i Nature Human Behaviour.
Forskerne mener dermed ikke, at det var kvinderne, der nødvendigvis regerede samfundet. Men de spillede måske en nøglerolle i magtoverdragelsen.
Den konklusion finder de på baggrund af to udgravninger fra det nuværende Sydtyskland fra 500 år før vores tidsregning. I begge grave ligger en fyrste, hvis forbindelse arkæologer længe har forsøgt at afkode.
Nu kan forskerne afgøre med DNA-analyser, at de helt sikkert er i familie.
»Baseret på de ret præcise dødsdatoer, skøn for alderen ved død og den genetiske lighed mellem de to fyrster, er der kun ét scenarie, der kommer i betragtning som onkel og nevø, mere præcist: Søsteren til Hochdorf-fyrsten var mor til Asperg-fyrsten,« forklarer Stephan Schiffels fra Max Planck Institute For Evolutionary Anthropology, som er er medforfatter til studiet, i en pressemeddelelse.
Magtoverdragelsen er altså ikke gået fra far til søn, men onkel til nevø.
Kvindens bror havde magten, og da han døde, gik magten gennem hende videre til hendes søn.
