En 29-årig mand blev onsdag 8. januar dømt ved Retten i Randers for at lave og distribuere ulovlig børneporno fremstillet af kunstig intelligens.
Han forsvarede sig blandt med, at den - i hans øjne - ikke-krænkende børneporno kan have en forebyggende effekt på overgreb mod børn.
Hvis et menneske med pædofil orientering ser videoer eller billeder af den kunstigt fremstillede porno, er det altså mindre sandsynligt, at de føler trang til at handle på deres seksuelle lyst og i værste tilfælde begå overgreb.
Men har han ret i det?
Videnskab.dk spørger i denne artikel to psykologer og en antropolog, der alle sammen har forsket i pædofili og forebyggelse, om, hvad de mener.
\ Hvad og hvem er en pædofil?
Der findes ikke et eksakt tal for, hvor mange mennesker med pædofil orientering, der findes i samfundet. Der findes ikke engang helt enighed i forskerverden om, hvordan pædofili skal defineres.
Karen Pallesgaard Munk forklarer, at i den europæiske diagnostiske tradition er det den seksuelle orientering, der betyder noget for diagnosen - ikke overgrebet. Mens det er handlingen, der er afgørende for diagnosen i den amerikanske tradition.
Hun fremhæver også, at overgrebsmændene - som oftest er mænd - heller ikke altid har en pædofil seksuel orientering.
Pædofili vil oftest være noget, man opdager i puberteten, ligesom de fleste andre mennesker opdager deres seksualitet i samme periode, forklarer Karen Pallesgaard Munk. Forskellen er, at mennesker med pædofil orientering ikke taler om eller udforsker deres seksualitet i lige så høj grad.
Der findes ingen behandling for den seksuelle orientering. Hvis man lever med pædofil orientering, kan man søge terapi. Under terapien vil man typisk forsøge at finde en vej i livet for vedkommende, hvor de lever med og accepterer seksualiteten uden at begå overgreb.
Karen Pallesgaard Munk forklarer, at der er meget få mennesker, der søger terapi for deres pædofile seksuelle orientering, fordi det er meget tabubelagt.
Kilde: Karen Pallesgaard Munk.
Minder om sexdukke-debatten
Karen Pallesgaard Munk er psykolog og lektor emeritus på Aarhus Universitet. Hun har tidligere været aktiv i debatten om sexdukker, der ligner børn under den seksuelle lavalder. De kan ifølge hende have en forebyggende effekt på overgreb mod børn.
Kan AI-generet børneporno også have en forebyggende effekt, ligesom den dømte i sagen fra Randers mener?
»Det tror jeg, han har ret i, at det kan. Jeg vil i hvert fald ikke afvise, at det kan have en forebyggende effekt,« siger Karen Pallesgaard Munk til Videnskab.dk.
Hun forklarer, at det ligesom med sexdukker formentlig kan have en forebyggende effekt, da den potentielle overgrebsmand får afløb for sin lyst og derfor ikke begår overgreb.
Karen Pallesgaard Munk er dog ikke fortaler for at gøre det lovligt hverken at lave eller se børneporno lavet af kunstig intelligens.
»En børne-sexdukke har jeg en formodning om ville være en hjælp til mennesker med pædofil orientering,« siger hun og fortsætter:
»Men det at have fri adgang til de her billeder, der i princippet kan flyde rundt overalt i det offentlige rum og at give indtryk af, at der ikke er noget forkert i den seksuelle omgang, mener jeg ikke, er klogt,« siger Karen Munk.
Susanne Bengtson, der er forsker ved Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart og Psykiatrisk Center København, er enig i, at det potentielt kan være forebyggende. Hun er dog heller ikke fortaler for brugen, da den også kan have den modsatte effekt.
»Principielt kan det ikke udelukkes, at brug af AI-generelt billedmateriale for nogle kan have en forebyggende effekt. Omvendt kan det heller ikke udelukkes, at det for andre potentielt kan have en risikoforøgende effekt,« skriver Susanne Bengtson, på mail til Videnskab.dk.
Billederne stammer fra børn
Mikkel Rask Pedersen, der er antropolog og har skrevet en ph.d. om forebyggelse mod overgreb på børn i samarbejde med Red Barnet, er overordnet set enig med to andre forskere.
»Jeg er ikke fortaler for, at der kommer en åben tilgang til det her materiale. Det har jeg svært ved at se det gode i. Selv hvis det har præventiv effekt, så kan seksualisering af børn have en krænkende effekt,« siger Mikkel Rask Pedersen til Videnskab.dk.
Han hæfter sig altså ved, at billederne - kunstigt fremstillede eller ej - er seksuelt krænkende over for børn. Derfor er det ifølge ham en dårlig ide at have de billeder liggende offentligt tilgængeligt, hvor alle kan tilgå dem.
Mikkel Rask Pedersen problematiserer desuden, at det er uvist, hvor billederne stammer fra. Hvis det pågældende AI-program, der laver billederne, for eksempel bruger billeder af rigtige børn til at lave børnepornoen, er det meget problematisk.
\ Læs også
Mangler forskning på området
Ingen af de tre forskere kender til forskning, hvor forebyggelse af overgreb mod børn med hverken sexdukker eller AI-børneporno er undersøgt.
Mikkel Rask Pedersen forklarer, at det skyldes de åbenlyse etiske udfordringer med den type forskning.
Selvom man kunne udtænke et studie, vil der være store etiske udfordringer med forsøgene. Man kunne forestille sig, at forskerne finder frem til, at deres forskning har fremmet overgreb mod børn, hvilket er problematisk, pointerer han.
Susanne Bengtson fremhæver dog, at der findes forskning i, hvem der bruger børneporno, som ikke er fremstillet med kunstig intelligens.
»Hvad angår brugen af seksualiseret billedmateriale af børn, viser forskningen, at størstedelen af de personer, der anvender seksualiseret billedmateriale af børn, ikke begår fysiske seksuelle overgreb på børn,« skriver hun.
Hun hæfter sig ved et canadisk studie, hvor de finder, at én ud af otte brugere af seksuelt billedmateriale af børn også har begået overgreb. Det tal er ifølge hende lavt og viser, at brug af seksualiseret billedmateriale ikke er identisk med at begå fysiske seksuelle overgreb mod børn, hvilket er positivt.
Om det forholder sig på samme måde for brugere af det AI-skabte materiale, vil hun ikke gætte på.
Intentionen skal anerkendes
Mikkel Rask Pedersen, der i sin ph.d. forskede i online fora for mennesker med pædofil orientering, mener, at bevæggrunden for AI-generet børneporno er god og værd at hæfte sig ved.
»Hvis der er mennesker med pædofil orientering, der forsøger ikke at skade børn, er det en god intention,« slår Mikkel Rask Pedersen fast.
Det viser ifølge ham, at der er en bevidsthed og lyst til ikke at skade børn. Det skal anerkendes, og de mennesker, der ønsker at leve et liv uden overgreb, skal der også skabes rammer for.
»Det er vigtigt at lytte til de her personer, der har en intention om ikke at skade børn. De skal lyttes til, støttes og guides,« siger Mikkel Rask Pedersen.
For om vi vil det eller ej, findes der mennesker i samfundet, som er seksuelt tiltrukket af børn.
Derfor er det som udgangspunkt positivt, at disse mennesker forsøger ikke at udleve deres seksualitet med overgreb, men i stedet forsøger at finde alternativer, slutter han.
