Det kan være risikabelt at følge loven. I hvert fald hvis du spørger Sarah fra Massachusetts i USA.
Hun arbejdede som ambulanceredder, da hun blev bedt om at udføre en opgave, der var uden for hendes kompetenceområde. Sarah påstod, at det ville være ulovligt, og derfor nægtede hun at udføre opgaven. Men det havde vidtrækkende konsekvenser. For hun blev fyret.
»Det er surt at blive fyret. Jeg er aldrig blevet fyret før. At blive fyret for at følge loven er virkelig... Det er et spark i tænderne. Det var surt,« fortæller Sarah.
Sarah fandt værdighed i at kæmpe for retfærdighed
Da Sarah blev fyret, blev hun vred.
For hende var oplevelsen af uretfærdighed tæt forbundet til følelsen af uværdighed. Men hun valgte at bruge vreden til at handle ved at lægge sag an mod sin tidligere arbejdsgiver. Det er dog ikke alle, der reagerer på uværdighed på den måde.
For mens Sarah kanaliserede følelsen af uværdighed ud i vrede, reagerer mange andre ved at vende følelserne indad, når de oplever modgang.
»Oplevelserne af uværdighed kan ende med at pege i forskellige retninger. Man kan både vende oplevelserne indad til en følelse af mindreværd, skam eller selvbebrejdelse, men man kan også vende dem udad. Det er især, når man oplever, at situationen ikke bare er uværdig, men også uretfærdig som i tilfældet med Sarah,« fortæller Magnus Paulsen Hansen, ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, i podcasten.
Han er sammen med Sabina Pultz, som er ph.d. og lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, forskningsleder på projektet Indigma. Det er et feltstudie af personer i udkanten af samfundet - både geografisk, socialt og i arbejdslivet.
\ De (u)værdige
Podcasten ‘De (u)værdige’ følger et forskerhold fra Roskilde Universitet, som gennem projektet Indigma undersøger, hvad værdighed er.
De har fulgt en gruppe mennesker i et år, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. I podcastserien kommer du med på forskernes feltstudie. Igennem scener fra hverdagen får du et unikt indblik i deltagernes livshistorier og den sociologiske forskningsmetode.
Undervejs i fortællingen hjælper forskningslederne for projektet, Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, os med at forstå, hvilke større mønstre, temaer og erfaringer der går igen, når værdighed bliver forhandlet, mistet – eller fundet på ny.
Lyt til podcasten herover eller ved at søge på Videnskab.dk i din foretrukne podcast-app.
Få en unik adgang til at forstå mennesker
Mark Joseph Connaughton har fulgt Sarah, fra da hendes arbejdsgiver smed hende på porten og et halvt år frem.
Han er ph.d.-studerende på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet og har som et led i Indigma undersøgt Sarahs følelse af værdighed og mangel på samme, mens hun har stået på kanten af arbejdsmarkedet.
Hvis du lytter med i podcasten, kan du komme med ind i det videnskabelige maskinrum og høre, hvordan forskerne laver feltstudier.
For hvordan undersøger man egentlig noget så abstrakt som værdighed? Er forskningen objektiv? Hvorfor får forskerne gennem netop den metode en unik adgang til at forstå mennesker? Og hvad kan du lære af Sarahs fortælling om værdighed?
Lyt til podcastepisoden i toppen af artiklen, eller hvor du normalt finder dine podcasts.
I podcasten kan du også finde ud af:
- Hvad Sarahs fortid som hjemløs betyder for hendes værdighedsfølelse
- Hvordan det gik Sarahs i retssag
- Hvordan Sarah gik fra hjemløshed til at være ambulanceredder
Forskerne og Videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.
