Kalder din mor dig også dine søskendes navne? Årsagen kan være, at hun elsker dig
Hendes hjerne kan komme til at fiske det forkerte navn op af den 'kasse' i hukommelsen, som der måske står ‘mine elskede børn’ på.

Selvom din mor ind i mellem glemmer, hvad du faktisk hedder, fortjener hun lidt ekstra kærlighed på Mors Dag. (Foto: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Selvom din mor ind i mellem glemmer, hvad du faktisk hedder, fortjener hun lidt ekstra kærlighed på Mors Dag. (Foto: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Har du nu husket, at det er Mors Dag søndag 9. maj?

Din mor fortjener altså lidt ekstra kærlighed, for hun har jo trods alt født dig og sikkert gjort en masse for dig gennem hele livet.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at hun kan huske, hvad det nu lige er, du hedder - hjernen kan nemlig godt komme til at bytte rundt på navne, så dine forældre igen og igen kalder dig din brors, søster eller hunds navn i stedet for det, de ellers engang har bestemt sig for, du skulle hedde.

Men der er altså ingen grund til, at du føler dig mindre elsket eller bliver fornærmet, hvis din kære mor (eller far) igen kalder dig din brors navn i stedet for dit eget - det er nemlig bare hukommelsen og formentlig kærlighed, der er på spil.

Hukommelsen associerer sig frem til informationer

I ugens afsnit af Brainstorm undersøger Jais og Asbjørn, hvordan det kan være, at vi kommer til at bytte rundt på navnene på de mennesker, vi holder af.

Om Brainstorm sæson 2

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Derfor har de allieret sig med Thomas Alrik Sørensen, som er lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet.

Thomas fortæller, at hjernen er nødt til at kategorisere al den information, den møder i verden, så den kan overskue og adskille dem fra hinanden.

Og selvom det ville være smart, hvis den kunne indeksere alting efter specifikke karakteristika og skabe sig et helt ordnet kartotek af viden, så er det altså ikke det, den gør.

I stedet, fortæller Thomas, lagrer og kategoriserer den informationer ud fra associationer og sanseindtryk - hjernen er altså et netværk af associationer, hvor de ting, vi relaterer til hinanden, er placeret tættere på hinanden i systemet.

Det er derfor, du tit kan komme i tanke om navnet på den der gode sang ved at tænke på, hvornår du hørte den, hvem du hørte den med, og hvad du lavede imens - hjernen tager altså en tur gennem sit associationsnetværk, og vupti, så kan du huske titlen.

“Fido, nej, hov, Carsten”

Det er i associationsnetværket, vi også finder forklaringen på, hvorfor din mor ikke engang kan skelne mellem navnene på sine egne børn.

For kigger man ind i din mors hjerne, ligger dig og dine søskende formentlig tæt på hinanden i hendes associationsnetværk, fordi hendes tætte, familiære relation og måde at interagere med jer på minder om hinanden. 

Og når associationerne er så ens, kan hendes hjerne godt komme til at fiske det forkerte navn op af den kasse, der står ‘mine elskede børn’ på.

Hvordan du så skal have det, når hun kalder dig Fido, er en anden sag - men det skyldes altså, at hunden også er endt i hendes nære, familiære kategori.

Til gengæld fortæller Thomas Alrik Sørensen, at kattens navn ikke på samme måde bliver forvekslet med menneskers, som hundens gør, i de studier, man har lavet.

Men om det er undersøgt helt til bunds eller blot er endnu et hetz mod os kattemennesker, ved man ikke med sikkerhed.

Står du og mangler en gave til din kære, navneombyttende mor til Mors Dag her på falderebet, så har vi selvfølgelig din ryg - send hende blot et link til det nye Brainstorm-afsnit, så skal du nok blive populær, Carsten-Vuffi-Louise!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk