Programmet lignede intet, jeg tidligere havde set. Her kritiserede en studievært Bush-administrationens reaktion på orkanen Katarina, men på en skarp og humoristisk måde. Dette var en nyhedsstil, som jeg aldrig tidligere havde oplevet, og jeg bed på med det samme.
Jon Stewart havde vækket min interesse for politik og har betaget mig lige siden.
Det er derfor temmelig trist at høre, at han forlader The Daily Show efter 16 år. Stewart er blevet en vigtig satirisk stemme og samfundskommentator i en tid, som markerede slutningen på de gamle TV-nyhedsselskabers dominans.
Han har vækket tillid blandt mange unge mennesker, som er blevet desillusionerede med traditionelle nyhedsformater, og som stadig ønsker kritisk underholdende nyhedskommentering med personlig relevans.
Stewart fik os til at tænke kritisk
Alle de, der ikke kender Stewarts arbejde, vil måske undre sig over, hvorfor en komiker, der er vært på et satirisk nyhedsshow på Comedy Central, er blevet så vigtig for politik.
Men Stewart har ikke bare fået os til at grine, han har fået os til at tænke kritisk over, hvordan nyheder bliver serveret for os – at udfolde det og stille spørgsmålstegn ved det, i stedet for bare at indtage det som den absolutte sandhed.
Han får os også til at føle, at han er på vores side ved passioneret at udtrykke vores politiske bekymringer på tilsyneladende veltalende og vanvittig morsom vis.
Der er utallige eksempler på Stewarts imponerende bagkatalog af nyhedskritik, hvilket altsammen bakker op om hans kvalifikationer som ægte samfundskommentator.
Jon Stewart stiller de spørgsmål, der er folk på sinde
Efter økonomien nær var kollapset i 2008, interviewede Stewart Jim Cramer, en finansiel TV-skikkelse, som præsenterede CNBC's program 'Mad Money'.
Det var et hårdt og undersøgende interview, hvor Stewart stillede de spørgsmål, som virkelig var på folks læber, herunder et forhør om Cramers forslag til seerne om at investere i den globale investeringsbank Bear Stearns, lige før den brød sammen.
På trods af protester fra Cramer om den professionelle udførelse af hans arbejde, graver Stewart et temmelig belastende stykke optagelse frem, hvor Cramer, en tidligere hedgefond bestyrer, forklarede, hvordan mennesker som ham kunne ændre det finansielle system til økonomisk fordel.
Det var er pragteksempel på journalistik, som vi burde se fra alle nyhedsudbydere, men sjældent gør.
Jon Stewart har flere gange ageret fornuftens stemme
I en tid, hvor partipolitiske reportager er ved at blive fast inventar i amerikanske nyheder, har Stewart fortsat advokeret for en mere rådgivende og mindre aggressiv form for politisk dialog.
I sit berømte interview på CNN's Crossfire, hævdede Stewart, at programmet ikke leverede afbalancerede politiske reportager – det var et konstrueret partipolitisk skuespil, der udgjorde et gennemførligt program for offentlige anliggender.
Publikum jublede, og CNN noterede sig tydeligvis denne kritik. Blot et par uger senere blev programmet lukket ned.
Stewarts forsvar af topartipolitik og nyheder blev illustreret på imponerende vis af 'the Rally to Restore Sanity', som han stablede på benene sammen med kollegaen Stephen Colbert i 2010.
Det blev betegnet som 'Million Moderate March' og blev en begivenhed for mennesker, som var politisk utilfredse med den stigende partiske natur blandt medier og i den politiske verden.
Forhåbningen med dette stævne var ikke helt klart, selv i hans hovedtale ved afslutningen indrømmede Stewart, at han ikke helt vidste, hvad det hele handlede om. Han foreslog dog, at alt ikke var tabt, og at en civil diskurs og politisk samarbejde stadig var muligt.
Naturligvis har stævnet måske ikke ligefrem ændret den amerikanske politiske diskurs, men det viste graden af Stewarts magt og de, som identificerede sig med hans budskab. I sidste ende var der mere end 250.000 mennesker, der strømmede mod Washington Mall for at deltage.
Politikere har anerkendt The Daily Shows enorme magt
Hvor publikum flokkedes, fulgte politikere med tiden. Mange opgav den traditionelle modvilje mod at optræde på satireshows af frygt for at blive hånet og latterliggjort; de stillede op i studiet i hobetal.
I hovedsæsonen i 2004 stillede alle 9 demokratiske kandidater op mod Stewart, og siden 2004 er The Daily Show blevet inviteret til at rapportere på de demokratiske og republikanske kongresser – cementere dets politiske forudsætninger.
Barack Obama var med lige før 2008-valget, formentlig med en forståelse for at the Daily Show var en oplagt platform for at gøre kur til vælgere.
Han har været med mange gange siden, selvom Stewart ikke giver ham nogen særbehandling. Obama gennemgik for eksempel lidt af et krydsforhør i 2012 i forbindelse med angrebene på det amerikanske konsulat i Libyen.
The Daily Show og Stewart oplever naturligvis også kritik. Programmet er blevet anklaget for at have en temmelig venstreorienteret tilbøjelighed, nogle påstår, at Stewarts kyniske håndtering af politik er en måde at hindre politisk engagement fra seere.
Men under alle omstændigheder kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved, at hans forening af det seriøse og det satiriske har fået os til at genoverveje, hvad der skaber politiske nyheder.
Jon Stewart vil blive dybt savnet som Daily Show-vært
Jeg er sikker på, at jeg ikke er alene om at sige, at Stewart vil blive dybt savnet som The Daily Shows studievært. Men før vi sørger over hans afsked og stiller spørgsmål om hans mulige afløser, må vi huske på, at alt ikke er tabt.
Uden ham havde vi aldrig haft John Olivers HBO program 'Last Week Tonight with John Oliver' eller Charlie Brookers 'Newswipe'.
Vi ville ikke have set de største navne inden for politik vride sig, og mange spørgsmål ville være forblevet ubesvarede. Stewart har banet vejen for andre komikere og satirikere til at udfordre det mainstream, mens de får os til at grine.
Allaina Kilby arbejder hverken for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
