Hvis man kun regner tiden i tid, så er de 14 år, der er gået siden Danmarks Radio lancerede en af de første hjemmesider i Danmark en parentes i evigheden.
Men hvis man regner tiden i forandring, så er de 14 år en evighed siden.
»Udviklingen på nettet går så hurtig, at ting, der bare ligger få år tilbage, befinder sig i en fjern, fjern fortid. Det er historisk interessant, at man kan beskrive en fjern fortid efter kun få år, derfor er det afgørende at sikre den, mens den stadig er der,« siger lektor i internetforskning på Aarhus Universitet Niels Brügger
Udviklingens hast blev for alvor understreget for Niels Brügger, da han i forbindelse med sit projekt »Dr.dks historie 1996-2006« læste de tanker, redaktionen på programmet ‘Harddisken’ i 1994 gjorde sig om en hjemmeside for Danmarks Radio.
Tomt www
På det tidspunkt var www nærmest et øde intet.
Når de små 28,8 baud modemmer knitrende og skærende anstrengte sig i gang, førte det i reglen de få danskere, der var online, ud på teksttunge bulletin boards.
Derfor kunne Harddiskens redaktion da også øjeblikkeligt udelukke, at der ville komme lyd og levende billede på DRs hjemmeside før engang i 2040.
I stedet skulle man glemme alt om tv, og radiomanuskripter skulle lægges online som transskriberede tekster.
Den 5. januar 1996, blev dr.dk – eller DR Online, som det hed dengang – lanceret ved en lille reception, der vist nok fandt sted på en mark i nærheden af 2860 tv-byen. På marken gjorde barakker og tallerkenantenner det ud for dr.dks første hovedkvarter, og i tv-byen grinede de af nørderne ude i Thule-basen, som stedet hurtigt blev døbt.
Accelereret tid
Det er historier som den, som Niels Brügger synes, er for vigtig til at gå tabt, fordi den perspektiverer, hvor meget der er sket på de kun 14 år, der er gået siden.
»Jeg ser mig selv som værende i samme situation, som lingvister og litteraturforskere var i begyndelsen af 1800 tallet. Hvis de for eksempel ville bevare de islandske sagaer, så måtte de ud i de mindste islandske flækker for at finde dem og sikre, at de ikke gik tabt,« siger Niels Brügger.
Han har valgt at koncentrere sig om dr.dk, fordi det har været en drivkraft for det danske internet. Det var blandt de første sites, det har i årevis været det mest besøgte, og i 2006 stod det for 3-4 terrabytes af de 12 terrabyte, der rummer hele domænet .dk.
»Dr.dk er et af de det mest indflydelsesrige danske sites. Det fylder helt ufatteligt meget, og det er interessant at tænke på, at der ligger en hård intern magtkamp mellem DRs store afdelinger bag hver eneste knap og henvisning på forsiden,« siger Niels Brügger.
Et hjerteprojekt
I 1996 var der ingen magtkampe.
DR Online var ikke meget mere end et hjerteprojekt for en gruppe ildsjæle. De andre afdelinger ignorerede stort set nørderne på marken.
Projektlederen måtte gå rundt med et roadshow, der beskrev snabel a og html kode for at gøre medarbejderne opmærksomme på mulighederne.
Dr.dk er et af de det mest indflydelsesrige danske sites. Det fylder helt ufatteligt meget, og det er interessant at tænke på, at der ligger en hård intern magtkamp mellem DRs store afdelinger bag hver eneste knap og henvisning på forsiden.
Niels Brügger
Sitet bestod af en debat, programoversigter og nyheder fra tekst-tv. Men i slutningen af året lancerede folkene bag temaet Amerika om det amerikanske præsidentvalg, der sikrede Bill Clinton sin anden periode.
»Det var meget banebrydende for sin tid. Temaet bestod både af et website og en cd-rom, og det viste for alvor, hvad man kan bruge nettet til,« siger Niels Brügger.
Kaotisk, bredt og dybt
I de følgende år gik det stærkt.
Medarbejderne og chefer i DR fik øjnene op for platformen, og der er skete kraftig ekspansion. Der kommer nyheder, sport, børne- og ungdomsuniverser og en streamet radioavis til.
Bag forsiden er sitet dybt kaotisk. Der er intet CMS-system, og alt bliver håndkodet i et virvar af forskellige programmer.
I 2001 gennemfører dr.dk en banebrydende produktion fra Melodi Grand Prix’et i Parken, hvor der er afsat fem kameraer til at streame begivenheden på nettet. På det tidspunkt er Danmark for alvor kommet online, og dr.dk fortsætter ekspansionen i dybden.
Nyheder bliver delt i underkategorier som politik og kriminalitet, og nye platforme som podcast og mobiltelefoner bliver en del af dr.dk. I dag er dr.dk ubestridt Danmarks største, bredeste og dybeste site, men det har tidligere også været et af de mest kaotiske, fordi den tekniske udvikling i perioder er blevet drevet frem uden en samlet teknisk løsning.
»Jeg ville nødig være den, der skulle rydde op i dr.dks virvar af undersider og spøgelsessider. Det er også helt umuligt at bruge søgemaskinen. Det skyldes, at det først er inden for de seneste år, at der er kommet et fælles standardiseret CMS-system for sitet,« siger Niels Brügger.
Konkurrenceforvridning
Jeg ville nødig være den, der skulle rydde op i dr.dks virvar af undersider og spøgelsessider.
Niels Brügger
Men på trods af rodet er dr.dk stadig en kolos på det danske net.
Det bliver kritiseret af kommercielle konkurrenter som de store dagblade. Avisledelserne mener, at licensmidlerne skaber ulige konkurrenceforhold for deres netaviser.
Men Niels Brügger mener, at synspunktet misforstår DR.dks rolle.
»Dr.dk er meget andet end et nyhedssite. Det leverer mange forskellige public service relaterede ydelser. DR har for eksempel ikke så godt fat i de unge på tv, men har fat i dem i deres ungdoms communities på dr.dk.« siger Niels Brügger og fortsætter:
»Derfor er dr.dk et vigtigt strategisk element for DR. DR tjener ikke penge, derfor er det eneste, der legitimerer en aktivitet, at der er mange brugere. DR.dk sikrer befolkningen adgang til nyheder, debat, kultur, undervisning og fællesskab.«
Næste stadie
Han tror, at det næste stadie i DR.dks udvikling er ekspansion væk fra sitet og ud på Facebook og Youtube.
»Men det er umuligt at forestille sig, hvad der sker. For få år siden fandtes Facebook ikke, og i dag er det en integreret del af folks hverdag. Det er det, som gør historisk internetforskning så interessant. Tingene ændrer sig i enorm hast og forandrer grundvilkårene fundamentalt,« siger Niels Brügger.
Niels Brügger håber at have sin forskning nedskrevet i en doktorafhandling i 2012. Projektet er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.
