Når sygemeldte møder jobcentrene, nytter det ikke noget, at jobcentrene udelukkende skruer op for de tiltag, som skal hjælpe de sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.
Det kan eksempelvis være flere psykologtimer for at komme videre efter stress eller flere timer med en fysioterapeut til at få bugt med en genstridig ryg.
Faktisk har det den helt modsatte effekt, viser ny dansk forskning.
\ Historien kort:
- Det hjælper ikke at sætte intensivt ind med aktivering over for sygemeldte.
- I stedet skal de sygemeldte hurtigt tilbage i en eller anden funktion på arbejdsmarkedet.
- Arbejdsmarkedspolitikken skal lægges om, siger forsker.
I stedet for at bruge mere tid og flere penge på den slags tiltag bør jobcentrene i stedet få arbejdspladserne på banen. Det er nemlig arbejdspladsen, der holder nøglen til at få de sygemeldte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.
»Det lyder måske lidt overraskende, men det passer faktisk meget godt med den internationale forskning, som findes på området,« fortæller Michael Rosholm, der er professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag det nye studie.
Resultatet af studiet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Labour Economics.
Flere danske forskere kommer frem til samme resultat
Michaels Rosholms forskningsresultat er ikke det første til at vise, at aktivering af sygemeldte ikke har nogen nævneværdig effekt på, om sygemeldte kommer i arbejde.
Tidligere i år skrev vi her på Videnskab.dk om et andet forskningsprojekt, der også viste, at aktivering af syge ledige kun har minimal effekt på beskæftigelsen.
Anders Holm, der er professor i sociologi på Western University i Canada, stod bag det andet studie, og om Michael Rosholms forskningsresultat siger han:
»Ligesom os finder de, at aktivering af sygemeldte har en negativ effekt på beskæftigelsen, mens gradvis tilbagevenden til job ser ud til at virke. Den vigtige læring er, at man ikke skal tvinge folk ud i aktivering. Det er en klar konklusion i dansk og international litteratur,« siger Anders Holm.
Han mener, at man skal prøve at lægge arbejdsmarkedspolitikken om.
»Vi skal nok overveje at lægge tvang og stok lidt væk,« siger han. Og ikke bare i forhold til de syge, men også de ledige.
»Måske kunne man overføre noget af det samme til de ledige. Der kunne man måske også bruge gradvis tilbagevenden til arbejdet.«
Mere hjælp hjalp ikke
I det nye forskningsprojekt har 16 jobcentre, med i alt 5.600 sygemeldte danskere, deltaget. Formålet var at se, om en forøgelse af den nuværende mængde tilbud til sygemeldte potentielt set kan få dem hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.
De sygemeldte blev delt op i to grupper, som:
- enten fik den normale mængde tilbud i form af terapi, psykologhjælp, diætist, fysioterapi og så videre
- eller fik skruet op for mængden af tilbud i form af hyppigere tilbud om terapi osv. i flere timer.
Efter tre år samlede forskerne data fra forsøget, og konklusionen var klar:
- De personer, som havde fået skruet op for mængden af tilbud, var gennemsnitligt beskæftiget to uger mindre inden for de efterfølgende tre år end de personer, som fik den normale aktivering i forbindelse med en sygemelding.
- De kom også oftere i flexjob eller på førtidspension (og havde gennemsnitligt to ugers mindre beskæftigelse inden førtidspensionen end personerne i kontrolgruppen).
Mere hjælp hjalp altså ikke, og det kan der være en god grund til.
»Det kan skyldes, at nogle gange, når man alene får en indsats rettet mod sygdommen, som ikke involverer arbejdspladsen, kommer indsatsen til at fokusere på sygdommen snarere end på at komme tilbage på arbejdet, og det kan forsinke processen i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet,« forklarer Michael Rosholm.
\ Om studiet
I studiet indgår 5.600 sygemeldte danskere fra 16 jobcentre. Personerne blev inkluderet i studiet, når de meldte sig til den første samtale på jobcentret efter otte ugers sygemelding. Derefter fulgte forskerne dem i mellem tre og fire år for at finde ud af, hvor lang tid det tog dem at komme tilbage til arbejdsmarkedet, på førtidspension eller i flexjob. Deltagerne i studiet var sygemeldte på grund af både fysiske og psykiske lidelser.
Tilbud er nyttesløse, hvis arbejdsgiveren ikke er med
Resultatet betyder dog ikke, at ingenting virker for de sygemeldte.
Faktisk er der noget, som virker rigtig godt, men det er kun indirekte koblet til jobcentrene:
I stedet for at give de sygemeldte endnu flere timer til at bearbejde årsagen til deres sygemelding, skal de sygemeldte i stedet hurtigt tilbage på deres arbejdsplads i den ene eller anden form.
Michael Rosholms forskning viser nemlig, at de sygemeldte, som eksempelvis kom tilbage til deres arbejde på deltid eller i en skånestilling, langt hurtigere kom af sygedagpengene end de sygemeldte, som ventede på at blive helt raske, før de meldte sig under arbejdsmarkeds faner igen.
Både vores egen og den brede internationale forskning på området peger klart på, at hvis man vil have sygemeldte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, skal det ske i en kombination af støttende tilbud fra jobcentrene og i samarbejde med arbejdsgiveren. Er arbejdsgiveren ikke med, er de støttende tilbud nyttesløse,« siger Michael Rosholm.
Danmark kan gøre det bedre
Ifølge Michael Rosholm får vi i Danmark ikke udnyttet mulighederne, for at få sygemeldte danskere hurtigt tilbage på arbejdet, ordentligt.
I den proces skal arbejdsgiveren inddrages, og det skal ske i et samarbejde med jobcentret og arbejdstageren, så man samlet kan komme frem til en løsning, der er bedst for den enkelte.
\ Forskning søger løsninger
Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.
Interventionsforskning kaldes det. Læs mere i Videnskab.dk's tema.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet, men TrygFonden har ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.
Læs mere om aftalen her.
Det kan eksempelvis dreje sig om, at en person, der er blevet sygemeldt med stress, begynder med at have én times arbejde om dagen, og man så løbende evaluerer, hvordan det går. Sideløbende skal personen have tilbud om terapi eller anden psykologhjælp i henhold til de allerede eksisterende tilbud i jobcentrene.
Det kan også dreje sig om, at hvis en person har så ondt i ryggen, at personen ikke kan arbejde, kan arbejdsgiveren og medarbejderen i samarbejde med jobcentret måske finde hjælpemidler eller andet, som gør, at personen kan varetage sit arbejde sideløbende med fysisk genoptræning.
»Det nytter jo ikke noget, hvis en person har fået ødelagt ryggen af at lave en bestemt type arbejde og så går til genoptræning i tre måneder for derefter at vende tilbage til arbejdet og opleve det samme ske én gang til. Så er det bedre, hvis arbejdspladsen hjælper til med at finde løsninger,« siger Michael rosholm.
Viljen er der, men det er en tung skude at vende
I praksis skal vi dog først have fundet ud af, hvordan sådan et samarbejde mellem jobcentre og arbejdspladser skal foregå.
Det er let nok at indkalde en sygemeldt til en samtale på et jobcenter, men skal arbejdsgiveren inddrages, skal der pludselig findes et tidspunkt og et sted, hvor sådan et møde kan afholdes, og det er jobcentrene ikke gearet til anno 2018.
»Vi kan se, at der er en vilje til at gå mere i den her retning, men der mangler de konkrete greb at gribe fat i. Det gode er dog, at hvis man kan finde nogle løsninger, kommer det ikke kun den sygemeldte og samfundet til gavn. Det gavner også arbejdsgiveren, når en ansat ikke er sygemeldt i lang tid ad gangen,« fortæller Michael Rosholm.
