Indvandrere importerer lægemidler

Mere end halvdelen af indvandrerne i Danmark spiser medicin, som de selv har importeret fra deres oprindelige hjemland.

Det indikerer en undersøgelse fra Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet af medicinvaner blandt etniske minoriteter, der som de første i verden er blevet interviewet af fagfolk med samme etniske baggrund.

Opdagelsen kan være den første øjenåbner for et alvorligt problem. En del indvandrere har svært ved at tale og forstå dansk, og hvis de får udskrevet yderligere medicin fra en intetanende dansk læge, kan de to slags medicin reagere med hinanden og enten gøre patienten mere syg eller i værste fald slå patienten ihjel.

»Hvis folk med anden etnisk baggrund ikke taler med deres læge eller med en farmaceut på apoteket om det, kan det give lægemiddelrelaterede problemer, og derfor er tallet alarmerende,« konstaterer Lotte Stig Haugbølle, lektor, ph.d. Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, Afdeling for Samfundsfarmaci. (Se i øvrigt boks i bunden af artiklen.)

Store huller i viden

Oplysningerne stammer fra interview, som herboende farmaceuter med etnisk minoritetsbaggrund har lavet med etniske minoritetsdanskere fra Iran, Irak, Afghanistan, Bosnien, Marokko, Pakistan og Libanon. I alt 54 procent siger, at de indtager medicin fra hjemlandet, og det høje tal har overrasket både de danske forskere og deres kolleger i udlandet, som er blevet orienteret om tallet på konferencer.

»Vi vidste i forvejen, at der kører lægemidler ud af landet, men vi var ikke klar over, at de også kommer ind i landet, og vi ved ikke, hvorfor tallet er så højt,« siger Lotte Stig Haugbølle, som har stået i spidsen for projektet.

Undersøgelsen er lavet for at finde ud af, hvordan indvandrere forholder sig til medicin, og om de støder på problemer, når de skal kommunikere med deres læge eller farmaceut på apoteket. De 26 udvalgte indvandrere er blevet interviewet ud fra et fast sæt spørgsmål, som blev defineret ved projektets start, og derfor har farmaceuterne ikke fået spurgt ind til det overraskende fund af medicinindkøb i udlandet.

»Det er ikke forkert at sige, at vi absolut har brug for flere studier på det her felt. Vores studie er det første på det her område, så vi har stadig rigtigt et kæmpestort sort hul i vores viden,« bemærker Lotte Stig Haugbølle.

I Danmark eksisterer ingen specifikke tal for antallet af indvandrere, der dør, bliver indlagt eller går til lægen med problemer, som skyldes lægemidler.

Social klasse mere sigende end hudfarve

Forskernes pionerprojekt indikerer i øvrigt, at etniske minoriteter i Danmark generelt er gode til at passe på sig selv, og at de som patienter minder om alle andre danskere.

»Vores undersøgelse viser, at når vi kan se specielle problemer, så skal vi ikke altid lede efter årsagen i en anden hudfarve eller en anden etnisk baggrund, men meget mere i, hvilken social klasse folk tilhører, ligesom det er tilfældet med etniske majoritetsdanskere,« fortæller Lotte Stig Haugbølle.

På enkelte punkter skiller indvandrerne sig ud: Usædvanligt mange føler sig ramt af stress og smerter – muligvis fordi 2/3 af de medvirkende i undersøgelsen er flygtninge med både fysiske og psykiske kvaler.

Og når de skal bekæmpe stress og smerter, er indvandrerne ekstremt gode til at søge hjælp hos familien i stedet for at kaste sig over medicin. Hele 80 procent bruger familien positivt under sygdom.

»Mange af de interviewede er gode til at bruge deres netværk, og det er klart en mere hensigtsmæssig strategi i forhold til mange andre danskere, som håndterer alting selv og tager store mængder medicin for at løse deres problemer,« siger Lotte Stig Haugbølle.

Problemer med sprog

I tørre tal viser undersøgelsen blandt andet, at:

42% mener, at medicin indeholder giftige eller farlige stoffer

27% mener, at naturmedicin ikke har bivirkninger

38% nævner stress som årsag til sygdom. Øvrige mest benyttede bud på årsag til sygdom er krig, vejret eller Guds vilje.

38% tager medicin, som er ordineret til andre (tallet for befolkningen generelt er omkring 50%)

77% ikke har oplevet racisme, diskriminering eller manglende forståelse hos læge eller apoteker

En hurtig omgang hovedregning afslører, at hele 23% har oplevet problemer med lægen eller apotekeren inden for kategorien ‘racisme, diskriminering eller manglende forståelse’. Lotte Stig Haugbølle fortæller dog, at tallet hovedsagligt dækker over problemer med sprog og forståelse, blandt andet fordi en del indvandrere bruger børn som tolke.

»Det er ikke usædvanligt, at man står som farmakonom eller farmaceut i apotekets skranke og skal rådgive en kvinde om f.eks. svamp gennem hendes 8-årige søn. Det ved jeg, apotekspersonalet finder problematisk, men sådan må det jo være, hvis folk ikke tager en tolk med, eller hvis man f.eks. ikke har en hotline, hvor man kan få hjælp til at oversætte, som det ses på flere amerikanske apoteker,« fortæller Lotte Stig Haugbølle.

Bliver bedre med tiden

Ifølge Lotte Stig Haugbølle er gruppen af danskere med anden etnisk baggrund vokset fra 3 til 9 procent i løbet af de seneste 10 år. Alligevel regner hun med, at antallet af utilfredse kunder hos lægen eller apotekeren vil dale med tiden.

»Indvandrere i anden og tredje generation er bedre til at tale dansk, så de løber i hvert fald ikke ind i de her sprogproblemer, som de ældre har,« vurderer hun.

Undersøgelsen er lavet af forskere fra Københavns Universitet med hjælp fra farmaceuter, som selv tilhører de etniske minoriteter, de har interviewet.

25 af de 28 af de interviewede er muslimer, en enkelt person er kristen, mens to ikke har oplyst religion.

De interviewede er mellem 43 og 78 år gamle og er blevet rekrutteret via apoteker, asylcentre, foreninger samt gennem farmaceuternes familie og venner. Erfaringen viste hurtigt, at andre indvandrere ikke turde udtale sig af frygt for, at informationerne ville blive misbrugt.

Hvert interview har varet i en time eller halvanden og er blevet parret med oplysninger om patienternes medicin fra f.eks. recepter.

Forskerne har efterfølgende lavet fokusgruppeinterview med farmaceuterne fra undersøgelsen, så de ved, hvilke problemer de er stødt på undervejs og kan tage højde for dem i senere undersøgelser.