Hvornår er man fattig i Danmark?

‘Julen varer længe, koster mange penge,’ synger vi i Peter Fabers 'Højt fra Træets grønne top'.

Julen er den dyreste tid på året for mange familier. Ovenpå gaveræs, flæskesteg og juletræ må budgettet på slankekur i januar.

Vores læser Kathrine har bemærket et nyt initiativ i sit lokale shoppingcenter, hvor man kan tage en ønskeseddel fra et juletræ og købe en gave til et barn fra en familie, der ikke selv har råd.

»Det synes jeg, er en virkelig fin idé, men det fik mig også til at tænke på, hvornår man er fattig i Danmark? Bare fordi man ikke har råd til julegaver til børnene, er man vel ikke fattig, eller hvad?« skriver hun til Videnskab.dk.

For at besvare spørgsmålet har Videnskab.dk talt med Kia Ditlevsen, som er lektor ved Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Maja Müller, som er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.

Relativ og absolut fattigdom

Danmark har ikke en officiel fattigdomsgrænse, men det betyder ikke, at der ikke findes fattigdom i Danmark, fortæller Kia Ditlevsen, lektor ved Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

»I samfundsvidenskaben taler man om to typer fattigdom: relativ fattigdom og absolut fattigdom.«

Absolut fattigdom er, når man ikke har penge nok til de mest basale fornødenheder for at overleve såsom mad, rent vand, tøj og husly. I Danmark er denne type fattigdom mindre hyppig, og er oftest sammenkoblet med komplekse individuelle problemstillinger såsom hjemløshed, misbrug eller mentale udfordringer, forklarer Kia Ditlevsen

I Danmark taler man i højere grad om relativ fattigdom. Her handler det ikke om overlevelse, men om, hvorvidt man har ressourcer nok til at kunne leve et liv, der opfattes som normalt i det samfund, man bor i.

»Det handler om, hvorvidt man har råd til et værdigt og normalt liv. Det indebærer for eksempel at kunne spise sund mad og deltage i det sociale liv.«

Hun peger for eksempel på det at kunne holde børnefødselsdage, deltage i fællesmorgenmad på sit arbejde, gå til sport eller lignende.

»Man er fattig i forhold til flertallet i sit eget land,« siger Kia Ditlevsen.

Ud fra den definition findes der fattigdom i Danmark.

Hvordan måler man relativ fattigdom?

Relativ fattigdom måles ofte ud fra indkomst, fortæller Maja Müller, som er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

»Man ser på, om en person eller husstand har under halvdelen af medianindkomsten. Hvis man har det, betragtes man som relativt fattig.«

Men indkomst er langtfra den eneste måde at måle fattigdom på.

En anden metode er den såkaldte afsavnsmetode. Her spørger man befolkningen, hvad, de mener, der skal til for at kunne deltage i samfundet, og undersøger derefter, om nogle mennesker undlader disse ting af økonomiske årsager.

Det kan for eksempel være at kunne gå til læge, købe medicin, spise varieret mad eller få nye sko, når de gamle er slidt op.

En tredje tilgang er budgetmetoden, hvor man beregner, hvad det koster at leve i Danmark på et absolut minimum, for eksempel ud fra priserne på mad, tandpasta og vaskemiddel, og vurderer, om folks indkomst rækker til det.

Hvem rammes af fattigdom?

Relativ fattigdom rammer ikke én bestemt type menneske, understreger Kia Ditlevsen. Sammen med kolleger har hun gennem dybdegående interviews undersøgt madvanerne i familier med lav indkomst - en gruppe, som var meget sammensat.

»Der var både enlige forældre, mennesker på overførselsindkomster, personer med sygdom eller psykiske lidelser og også enkelte, som var i arbejde.«

Især enlige forældre med lav indkomst oplevede et konstant pres for at få økonomien til at hænge sammen. Mange var nødt til at planlægge deres forbrug minutiøst og basere indkøb på tilbud frem for ønsker.

»Det gjaldt ikke kun mad, men også el, tøj og børnenes behov. Man skal hele tiden være flere skridt foran,« fortæller hun.

Maja Müller peger på, at børn er en særlig sårbar gruppe, når det gælder relativ fattigdom. Det går blandt andet ud over deres trivsel og skolegang.

»Det kan lyde forkælet at tale om mobiltelefoner, men uden en telefon eller internet kan man blive udelukket fra fællesskaber, fritidsaktiviteter og sociale relationer.«

Et dansk studie fra 2024 peger på, at børn kan mærke stress og bekymringer derhjemme, når familien har svært ved at få pengene til at slå til.

Det gælder også, selvom familien ikke er meget fattig, men bare tjener lidt mindre end de fleste andre. Når deres indkomst ligger lige under gennemsnittet, kan forskellen stadig føles stor i hverdagen - både økonomisk og socialt.

Når hjælp er svær at søge

Selvom der findes støtteordninger som julehjælp og fritidsydelser, er det ikke altid dem med størst behov, der får hjælpen, forklarer Maja Müller.

Sammen med kolleger står hun bag rapporten Livet på de laveste sociale ydelser fra 2010, der belyser de menneskelige og sociale konsekvenser af at leve for sociale ydelser som kontanthjælp.

Rapporten bekræfter, at selvom der findes støttemuligheder hos frivillige organisationer (som julehjælp), er det de færreste af de interviewede, der benytter dem.

»Det kræver kendskab til ansøgningsprocedurer samt mod og ressourcer til at være opsøgende - ressourcer, som mange af modtagerne af de laveste ydelser formentlig ikke besidder.«

Derudover peger Maja Müller på, at det kan være skamfuldt at bede om hjælp.

»Mange familier søger derfor slet ikke hjælp, selvom de har brug for den.«

»Desuden kan engangshjælp som for eksempel julehjælp ikke gøre op for den mangel på deltagelsesmuligheder, som børnene i relativ fattigdom kan opleve i hverdagen.«

Summa Sumarum

Fattigdom i Danmark handler altså hverken om sult eller mangel på tag over hovedet, men om muligheder.

Om man kan deltage i fællesskaber. Om man kan give sine børn nogenlunde samme rammer som deres jævnaldrende. Og om økonomien giver plads til et liv, der opleves som normalt i det samfund, man er en del af.

Netop derfor er svaret på Kathrines spørgsmål både enkelt og komplekst på samme tid: Man er ikke fattig, fordi man mangler julegaver - men man kan være fattig, hvis manglen på penge bliver en barriere for at kunne være med.

Vi siger tak for det gode spørgsmål til Kathrine. Der er en T-shirt på vej til dig.

Og en stor tak skal også lyde til lektor Maja Müller fra Aalborg Universitet og lektor Kia Ditlevsen fra Københavns Universitet, der tog sig tid til at gøre os klogere.

Har du et videnskabeligt spørgsmål, du godt kunne tænke dig at få svar på, så kan du skrive til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.