Hvorfor er kendissers bryster frække?
Hvorfor er det interessant at se billeder af de kendtes babser, når vi er vant til at se bare bryster i det offentlige rum? Svaret findes i en blog på Videnskab.dk, hvor du også kan læse om rollespil, gysere, amerikansk politik og trampoliner.

Hippierene smed bh'erne i 1970erne. Siden er vi blevet vant til at se bryster på stranden, på Roskilde Festival og til demonstrationer som på billedet. Foto: Colourbox

Hippierene smed bh'erne i 1970erne. Siden er vi blevet vant til at se bryster på stranden, på Roskilde Festival og til demonstrationer som på billedet. Foto: Colourbox

Billeder af kendte menneskers babsedutter er ekstra pirrende at se på, hvis brysternes ejere ikke har givet lov til, at billederne bliver offentliggjort, skriver retoriker Sine Nørholm Just i sit blogindlæg 'Giv os brysterne tilbage'.

Derfor valgte Se & Hør at bringe et ekstratillæg med fotografier af den engelske hertuginde Kate Middleton, der bader topløs.

»Det er i kraft af, at de ikke stilles frivilligt til skue, i kraft af deres afsløring, at de bliver genstand for beskuerens (potentielle og ikke nødvendigvis seksuelle) begær og omdrejningspunkt for en skandale af globale dimensioner,« skriver Sine Nørholm Just, som er lektor og cand.mag i retorik.

Præsidentkandidater trækker linjerne op

Ligesom de kendtes bryster er fascinerende at kigge på, følger mange begejstret med i de amerikanske præsidenters ægteskabelige forhold.

Derfor er præsidenternes koner begyndt at holde tale på de amerikanske partikonventer, skriver en anden retoriker Mark Herron i sit indlæg Taler til nationen.

Partikonventerne var i starten politiske forhandlingsmøder, hvor hverken præsidentkandidaten eller hans kone var til sted. Nu er de blevet til storstilede medieshows, hvor kandidaterne, deres koner og forgængere holder taler.

Talerne trækker stregerne op og markerer, hvor stor forskel der er på de to præsidentkandidater, skriver Mark Herron fra Københavns Universitets Afdeling for Retorik:

»Derved bliver de to konventer også et billede på det polariserede landskab, der ageres i ved dette valg,« konkluderer retorikeren.

Historien om rum-legetøj

Ikke bare USA’s politik fascinerer mange danskere. Amerikansk kultur, forbrug og kommercielle produkter har også gennemslagskraft i vores andedam. Forskellige slags amerikansk rum-legetøj har for eksempel pirret mange danske børn fantasi, siden den første raket landede på månen i 1967.

Outer Space Men hed de første plastikmænd fra det ydre rum. Legetøjsserien er senere blevet et eftertragtet samleobjekt, skriver litteraturforskeren Tore Bjørnvig på Videnskab.dk.

I bloggen Okkulte arketyper invaderer Jorden, fortæller han historien om rum-legetøjet. 

Børn har godt af at være i fare

Vi bliver i børnehøjde i et andet blogindlæg, der giver svar på, hvorfor vores små poder skriger og råber, når de hopper i trampolin.

»… de larmer ikke bare. Tværtom er deres skrig og støj vigtige dimensioner i de strategier, de bruger for at passe på sig selv og hinanden, når de kaster sig ud i farefulde lege på trampolinen,« skriver Helle Skovbjerg Karoff, der er adjunkt på Aalborg Universitet.

Hegn, nedgravninger og andre foranstaltninger, der skal gøre trampolinen mere sikker, kan skade børnenes evne til at håndtere det farefulde, har Helle Skovbjerg Karoff fundet ud af ved at observere børnene Clara, Magnus, Tobias og Sara.

Læs hvad børnenes råb og skrig betyder i forskerens blog De larmer ikke bare.

Rollespil er mere lærerigt end universitetet

Mens børnene træner deres fysik og mod, når de hopper i trampolin, kan de udvikle deres fantasi og kreativitet ved at spille rollespil, skriver psykologi-forsker Andreas Lieberoth i indlægget Succesforfatter: Jeg lærte mere af rollespil end af universitetet.

Mange kendte mennesker, som lever af at være kreative, har i hvert fald grundlagt deres karrierer i rollespillenes univers, skriver Andreas Lieberoth.

Han har interviewet ungdoms- og fantasyforfatteren Mette Finderup, der har spillet rollespil i mange år. Rollespillene har betydet mere for hendes forfatterskab end de år, hun læste på universitetet, siger Mette Finderup i interviewet.

»Det betyder, at jeg har fået en intuitiv fornemmelse for at finde plot- og motivationshuller i det, jeg skriver. Fordi jeg har oplevet i spilsessioner, hvor tåkrummende det er, hvis hovedpersonerne tydeligvis ikke har logisk eller følelsesmæssig grund til at gå forfatterens ærinde,« siger Mette Finderup blandt andet.

Blodige og skræmmende gyserfilm

Hvis man har hang til rollespil, har man måske også hang til gys. Gysene kommer til København under filmfestivalen Blodig Weekend.

Gyserfilmfestivalen strækker sig over fire dage sidst i september. Festivalen har masser af chok, blodige effekter og uhyggelige historier på programmet, skriver lektor Rikke Schubart i Gys er mange følelser.

I blogindlægget giver lektoren sine bud weekendens bedste gys.

Computere genkender håndtegninger

Gyserfilmenes utrolige effekter overrasker mange. Det samme gør den teknologiske udvikling. Nu kan computere genkende håndtegninger, skriver cand.it. Erik David Johnson.

»Forskere fra Brown Universitet og Berlins Tekniske Universitet har sammen udviklet et computerprogram, som er i stand til at genkende håndtegnede skitser løbende, mens de bliver tegnet.«       

Læs mere om hvordan det computerne gør i Computer genkender dine håndtegninger.

OBS: Links til blogindlæg, der ikke længere er tilgængelige, er blevet fjernet.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.